Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Hvordan får man et lykkeligt liv?

 AFSNIT 10

Hvordan påvirker synden vores forhold til Gud?

Hvordan påvirker synden vores forhold til Gud?

„Du er ikke en Gud der har behag i ugudelighed; aldrig kan den onde være gæst hos dig.“ — SALME 5:4.

DA Adam og Eva syndede mod Gud, ødelagde de deres forhold til ham, og vores synder har en lignende effekt; de skiller os fra Gud. „Det er jeres misgerninger der har skilt jer fra jeres Gud, og det er jeres synder der gør at han skjuler ansigtet for jer for ikke at høre.“ — Esajas 59:2.

Synden ødelagde Adam og Evas forhold til Gud

Opgav Gud sin oprindelige hensigt da Adam og Eva gjorde oprør?

Gud har ikke opgivet sin hensigt; det er stadig hans ønske at jorden skal blive til et paradis fyldt med lykkelige mennesker. Intet kan hindre den almægtige Gud i at gennemføre sin hensigt. „Gud er ikke et menneske at han skulle lyve, eller en menneskesøn at han skulle fortryde. Har han selv sagt det, vil han så ikke gøre det? Og har han talt, vil han så ikke gennemføre det?“ — 4 Mosebog 23:19.

Hvordan betragter Gud menneskehedens situation?

Det smerter en kærlig far at se sine børn lide, også når deres problemer er selvforskyldte. På samme måde føler Gud sig meget berørt af vores lidelser. (Esajas 63:9) Gud nærer dybe følelser for os mennesker, og han har lovet at han vil fjerne al ondskab fra jorden. Men hvordan? Og hvornår?