Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Hvordan får man et lykkeligt liv?

 AFSNIT 20

Hvordan kan vi få gavn af Guds hensigt?

Hvordan kan vi få gavn af Guds hensigt?

„Lad os gå op til Jehovas bjerg og til Jakobs Guds hus; og han vil lære os sine veje, og vi vil vandre på hans stier.“ — MIKA 4:2.

ALLE der ønsker det, kan få gavn af Guds hensigt, og de kan allerede nu få et meningsfyldt og lykkeligt liv. Men det kræver en indsats. Man må først lære Gud og hans hensigt bedre at kende.

Hvordan kan vi lære Gud og hans hensigt bedre at kende?

Kong Salomon skrev: „Hvis du tager imod mine ord og gemmer mine bud hos dig, så du med dit øre giver agt på visdom og bøjer dit hjerte mod dømmekraft, hvis du desuden kalder på forstand og lader din røst råbe på dømmekraft, hvis du søger den som sølv og leder efter den som efter skjulte skatte, da vil du forstå frygten for Jehova og finde kundskab om Gud.“ — Ordsprogene 2:1-5.

Det er umagen værd at lære Guds vilje at kende uanset hvad det kræver

Læg mærke til ordet „hvis“. Det bruges tre gange i disse vers. For at „finde kundskab om Gud“ må man være besluttet på at lære hans vilje at kende og leve i overensstemmelse med den. Uanset hvor meget tid og hvor stor en indsats det måtte kræve, vil det være umagen værd at tilegne sig denne kundskab. (Ordsprogene 23:23) Jehovas Vidner vil meget gerne vise dig hvordan du kan opnå den fremtid Adam og Eva gik glip af. Det vil betyde at du kan få gavn af Guds storslåede hensigt — at du vil komme til at leve det liv han oprindelig havde tiltænkt os — til pris for ham og til evig glæde for dig selv!