Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

En lykkelig familie — hvordan?

 AFSNIT 4

Gode råd om økonomi

Gode råd om økonomi

„Planer, der lægges ved rådslagning, lykkes.“ — Ordsprogene 20:18, da. aut.

Alle familier har brug for penge for at kunne skaffe sig det de behøver. (Ordsprogene 30:8) „Penge er en beskyttelse,“ som Bibelen siger. (Prædikeren 7:12) Det kan være svært for ægtefæller at tale med hinanden om økonomi, men I må ikke give penge lov til at skabe problemer i jeres ægteskab. (Efeserne 4:32) I må stole på hinanden og sammen beslutte hvordan pengene skal bruges.

 1 PLANLÆG

HVAD BIBELEN SIGER: „Hvem af jer som ønsker at bygge et tårn, sætter sig ikke først ned og beregner omkostningerne for at se om han har nok til at gøre det færdigt?“ (Lukas 14:28) Det er afgørende at I sammen planlægger hvordan I vil bruge jeres penge. (Amos 3:3) Bliv enige om hvad I har behov for, og hvad I har råd til. (Ordsprogene 31:16) At I har penge nok til at købe en ting, betyder ikke nødvendigvis at det er en god idé at gøre det. Prøv at undgå gæld. Brug ikke flere penge end I har. — Ordsprogene 21:5; 22:7.

HVAD I KAN GØRE:

  • Hvis I har penge tilovers når måneden er slut, så afgør i fællesskab hvad der skal ske med dem

  • Hvis I har underskud, så læg en konkret plan for hvordan I vil skære ned på udgifterne. For eksempel kunne I lave maden selv i stedet for at spise ude

 2 VÆR ÆRLIG OG REALISTISK

HVAD BIBELEN SIGER: ’Vær indstillet på det der er ærligt, ikke blot i Jehovas øjne, men også i menneskers øjne.’ (2 Korinther 8:21) Vær ærlig over for din ægtefælle med hensyn til hvor meget du tjener og bruger.

Tal altid med din ægtefælle når der skal træffes vigtige beslutninger om økonomien. (Ordsprogene 13:10) At I taler sammen om jeres økonomi, er med til at bevare freden i ægteskabet. Betragt ikke det du tjener, som dine private midler, men som familiens. — 1 Timoteus 5:8.

HVAD I KAN GØRE:

  • Bliv enige om hvor mange penge I hver især kan bruge uden at tale med den anden

  • Tal sammen om jeres økonomi — vent ikke til der opstår problemer

Lær mere

Økonomiske problemer og gæld – kan Bibelen hjælpe?

Vi kan ikke købe os til glæde, men der er fire bibelske principper der kan hjælpe os med vores økonomi.

Hvordan man kan styre sit forbrug

Vent ikke med at tænke over jeres forbrugsvaner indtil I ikke har flere penge. Lær hvordan I kan få styr på jeres forbrug.

Skal jeg låne penge?

Visdommen i Bibelen kan hjælpe dig til at træffe det rigtige valg.