Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Kom nær til Jehova

 KAPITEL 21

Jesus åbenbarer ’visdommen fra Gud’

Jesus åbenbarer ’visdommen fra Gud’

1-3. Hvordan tog Jesu tidligere bysbørn imod hans undervisning, og hvad forstod de ikke?

TILHØRERNE var forbløffede. Den unge mand Jesus stod dér foran dem i synagogen og underviste! De kendte ham udmærket, for han var vokset op i deres by og havde i flere år arbejdet iblandt dem som tømrer. Nogle af dem boede måske i huse som han havde været med til at bygge, eller brugte måske plove eller åg som han havde lavet. * Men hvordan ville de tage imod det som denne tidligere tømrer lærte dem?

De fleste blev slået af undren over det de hørte, og spurgte: ’Hvor har manden denne visdom fra?’ Men de sagde også: „Er det ikke tømreren, Marias søn?“ (Mattæus 13:54-58; Markus 6:1-3) Jesu tidligere bysbørn tænkte desværre som så: ’Denne tømrer er jo bare én her fra egnen ligesom os.’ Til trods for visdommen i det han sagde, regnede de ham ikke for noget. De forstod ikke at Jesu visdom ikke stammede fra ham selv.

Hvor havde Jesus da sin visdom fra? Han sagde selv: „Den lære jeg fører er ikke min, men hans som har sendt mig.“ (Johannes 7:16) Apostelen Paulus forklarede at Jesu visdom stammede fra Gud. (1 Korinther 1:30) Det var Jehovas visdom der blev åbenbaret gennem hans søn, endda i en sådan grad at Jesus kunne sige: „Jeg og Faderen er ét.“ (Johannes  10:30) Lad os nu se på tre områder hvor Jesus viste at han genspejlede ’visdommen fra Gud’.

Hans lære

4. (a) Hvad var temaet i Jesu budskab, og hvorfor var det et vigtigt tema? (b) Hvorfor var Jesu råd altid praktisk anvendelige og til gavn for tilhørerne?

For det første vil vi se på det Jesus lærte andre. Temaet for hans budskab var „den gode nyhed om Guds rige“. (Lukas 4:43) Det var et vigtigt tema, for Riget er det middel hvormed Jehova vil hævde sin suverænitet og bringe menneskeheden varige velsignelser. Jesus gav også gode råd der kunne hjælpe folk i hverdagen. Han viste sig at være den forudsagte ’Underfulde Rådgiver’. (Esajas 9:6) Hvordan kunne hans råd være andet end underfulde? Han havde jo et indgående kendskab til Guds ord og vilje, en dyb forståelse af den menneskelige natur og stor kærlighed til menneskene. De råd han gav, var derfor altid praktisk anvendelige og til gavn for tilhørerne. Jesus fremholdt „det evige livs ord“, og det vil føre til frelse at følge hans råd. — Johannes 6:68.

5. Nævn nogle af de emner Jesus kom ind på i Bjergprædikenen.

Bjergprædikenen er et fremragende eksempel på den uforlignelige visdom i Jesu lære. Det tog sikkert ikke mere end 20 minutter at holde Bjergprædikenen sådan som den er gengivet i Mattæus 5:3 til 7:27. Men den vejledning den indeholder, er tidløs og lige så relevant i dag som da den oprindelig blev givet. Jesus kom ind på mange forskellige emner, deriblandt hvordan man får et bedre forhold til andre (5:23-26, 38-42; 7:1-5, 12), hvordan man forbliver moralsk ren (5:27-32), og hvordan man får et meningsfyldt liv (6:19-24; 7:24-27). Men Jesus nøjedes ikke med at fortælle sine tilhørere hvad det ville være klogt at gøre; han  underbyggede det også ved at forklare hvad han mente, ræsonnere med tilhørerne og fremføre beviser for det han sagde.

6-8. (a) Hvilke gode grunde giver Jesus til at vi ikke skal bekymre os? (b) Hvad viser at Jesu vejledning genspejler Guds visdom?

Læg for eksempel mærke til visdommen i Jesu vejledning i Mattæusevangeliet, kapitel 6, om ikke at bekymre sig om det materielle. „Hold op med at nære bekymring for jeres sjæl med hensyn til hvad I skal spise eller hvad I skal drikke, eller for jeres legeme med hensyn til hvad I skal tage på,“ lyder hans råd. (Vers 25) Mad og tøj er grundlæggende fornødenheder, og det er kun naturligt at vi er optaget af at skaffe os dem. Men Jesus siger at vi skal ’holde op med at nære bekymring’ med hensyn til disse ting. * Hvorfor?

Følg med mens Jesus fremfører sit overbevisende ræsonnement. Eftersom det er Jehova der har givet os livet og et legeme, kan han så ikke også sørge for at vi får den føde vi har brug for, og det tøj vi skal have på? (Vers 25) Hvis Gud sørger for føde til fuglene og han klæder blomsterne i skønhed, hvor meget mere vil han da ikke sørge for de mennesker der tjener ham! (Versene 26, 28-30) Unødig bekymring tjener alligevel ikke noget formål. Det kan ikke forlænge livet med så meget som et sekund. * (Vers 27) Hvordan kan vi undgå at bekymre os? Jesus giver dette råd: Bliv ved med at sætte tilbedelsen af Gud først i livet. De der gør det, kan have tillid til at deres himmelske Fader „i tilgift“ vil give dem det de hver dag har behov for. (Vers 33) Til sidst kommer Jesus med et meget praktisk forslag — at man tager én dag ad gangen.  Hvorfor lægge morgendagens bekymringer til dem man har i dag? (Vers 34) Og hvorfor bekymre sig unødigt om noget der måske aldrig sker? At følge disse kloge råd kan spare os for mange hjertesorger i denne stressede verden.

Den vejledning Jesus gav, er altså lige så brugbar i dag som den var da den blev givet for næsten 2000 år siden. Er det ikke et vidnesbyrd om at hans visdom stammer fra Gud? Selv den bedste vejledning fra rådgivere i denne verden bliver hurtigt forældet og derfor revideret eller udskiftet. Jesu lære har derimod stået tidens prøve. Men det skulle ikke overraske os, for Jesus, den Underfulde Rådgiver, fremholdt „hvad Gud har sagt“. — Johannes 3:34.

Hans måde at undervise på

9. Hvad sagde nogle soldater om Jesus, og hvorfor var det ikke nogen overdrivelse?

For det andet genspejlede Jesus Guds visdom i sin måde at undervise på. Ved en lejlighed da nogle soldater var blevet sendt ud for at arrestere ham, vendte de tomhændede tilbage og sagde: „Aldrig har noget andet menneske talt således.“ (Johannes 7:45, 46) Det var ikke nogen overdrivelse. Af alle mennesker der har levet, har Jesus, der var „fra regionerne oventil“, haft det største forråd af kundskab og erfaring. (Johannes 8:23) Intet andet menneske har kunnet undervise som han. Lad os blot betragte to af de metoder denne vise lærer benyttede sig af.

’Folkeskarerne var helt forbløffede over hans måde at undervise på

10, 11. (a) Hvorfor kan vi ikke andet end forundres over Jesu brug af illustrationer? (b) Hvad er lignelser, og hvilket eksempel viser hvorfor Jesu lignelser er så virkningsfulde?

10 Virkningsfuld brug af illustrationer. „Alt dette fortalte Jesus folkeskarerne ved hjælp af billeder. Ja, uden et billede talte han ikke til dem,“ siges der om ham. (Mattæus 13:34) Vi kan ikke andet end forundres over den enestående evne han havde til at forklare dybe sandheder ved hjælp af enkle situationer fra hverdagen. Landmanden der sår, kvinden der  laver en dej, børn der leger på torvene, fiskere der haler deres vod op, og hyrden der leder efter et mistet får, var alt sammen noget hans tilhørere havde set mange gange. Når vigtige sandheder bliver forbundet med noget velkendt, indprenter de sig hurtigere og dybere i sindet og hjertet. — Mattæus 11:16-19; 13:3-8, 33, 47-50; 18:12-14.

11 Jesus brugte ofte lignelser, det vil sige korte fortællinger hvoraf man kan udlede en morale eller en bibelsk sandhed. Da det er lettere at forstå og huske fortællinger end abstrakte begreber, hjalp Jesus på den måde sine tilhørere til at huske det de lærte. I mange af sine lignelser gav Jesus en så levende beskrivelse af sin Fader at det gjorde et uudsletteligt indtryk på tilhørerne. Det er for eksempel ikke vanskeligt at se hvad man kan lære af lignelsen om den fortabte søn: Når én der er kommet på afveje, oprigtigt viser tegn på sindsændring, vil Jehova kærligt og medfølende tage imod ham igen. — Lukas 15:11-32.

12. (a) Hvordan gjorde Jesus brug af spørgsmål i sin undervisning? (b) Hvordan bragte Jesus de religiøse ledere til tavshed?

12 Mesterlig brug af spørgsmål. Jesus gjorde brug af spørgsmål der hjalp tilhørerne til selv at drage slutninger, ransage deres egne motiver og træffe personlige afgørelser. (Mattæus 12:24-30; 17:24-27; 22:41-46) Da de religiøse ledere betvivlede at hans bemyndigelse stammede fra Gud, svarede han: „Var Johannes’ dåb fra himmelen eller fra mennesker?“ Dette spørgsmål overraskede dem, og de begyndte derfor indbyrdes at diskutere: „Hvis vi siger: ’Fra himmelen,’ vil han sige til os: ’Hvordan kan det da være at I ikke troede ham?’ Og hvis vi siger: ’Fra mennesker,’ har vi folkemængden at frygte, for de regner alle sammen Johannes for en profet.“ Til sidst svarede de: „Vi ved det ikke.“ (Markus 11:27-33; Mattæus 21:23-27) Med et simpelt spørgsmål bragte Jesus dem til tavshed og afslørede deres forræderiske hjertetilstand.

13-15. Hvordan afspejler lignelsen om den barmhjertige samaritaner Jesu visdom?

 13 Undertiden indflettede Jesus tankevækkende spørgsmål i illustrationerne. Da en lovkyndig jøde spurgte hvad han skulle gøre for at få evigt liv, henviste Jesus til Moseloven, der siger at man skal elske Gud og sin næste. Manden ville retfærdiggøre sig og spurgte derfor: „Hvem er egentlig min næste?“ Som svar fortalte Jesus en historie. En jødisk mand der var alene på rejse, blev overfaldet af røvere og efterladt halvdød. To andre jøder, først en præst og derefter en levit, kom forbi det sted hvor han lå. Men begge ignorerede ham. Så kom der en samaritaner forbi. Han fik inderligt ondt af manden, forbandt nænsomt hans sår og sørgede kærligt for at bringe ham i sikkerhed på et nærliggende herberg, hvor han kunne komme sig. Jesus afsluttede beretningen med at spørge: „Hvem af disse tre synes du har gjort sig selv til næste for den mand der faldt blandt røverne?“ Den lovkyndige var nødt til at svare: „Ham der handlede barmhjertigt mod ham.“ — Lukas 10:25-37.

14 Hvordan afspejler denne lignelse Jesu visdom? På hans tid anvendte jøderne kun ordet „næste“ om dem der fulgte de jødiske traditioner — og bestemt ikke om samaritanerne. (Johannes 4:9) Mon det ville have bidraget til at nedbryde denne fordom hvis Jesus havde ladet offeret være en samaritaner og den der hjalp ham, en jøde? Han valgte viseligt at fortælle historien sådan at det var en samaritaner der omsorgsfuldt tog sig af en jøde. Læg også mærke til det spørgsmål Jesus stillede til sidst. Han brugte ordet „næste“ i en anden betydning end den lovkyndige havde gjort. Den lovkyndige havde i virkeligheden spurgt: ’Hvem bør være genstand for min næstekærlighed?’ Men Jesus spurgte: „Hvem af disse tre synes du har gjort sig selv til næste for den mand der faldt blandt røverne?“ Jesus fokuserede ikke på den der blev vist godhed, altså offeret, men på den der viste godhed, nemlig samaritaneren. Den der ejer sand næstekærlighed,  tager initiativet til at vise andre kærlighed, uanset hvilken etnisk baggrund de har. Jesus kunne næppe have understreget denne tanke på nogen bedre måde.

15 Er det så mærkeligt at folk var helt forbløffede over Jesu „måde at undervise på“ og følte sig draget til ham? (Mattæus 7:28, 29) Ved en lejlighed blev „en stor folkemængde“ hos ham i tre dage, endda uden at have noget at spise! — Markus 8:1, 2.

Hans livsførelse

16. Hvordan beviste Jesus at han lod sig lede af Guds visdom?

16 For det tredje genspejlede Jesus Jehovas visdom i sin måde at leve på. Visdom virker i praksis; den fører til resultater. „Hvem iblandt jer er vís?“ spurgte disciplen Jakob og svarede selv ved at sige: „Lad ham bevise det i praksis ved sin rette adfærd.“ (Jakob 3:13, The New English Bible) Ved sin adfærd ’beviste Jesus i praksis’ at han lod sig lede af Guds visdom. Lad os se hvordan han viste sund dømmekraft, både i sin livsførelse og i den måde han behandlede andre på.

17. Hvad viser at Jesus altid var ligevægtig?

17 Har du lagt mærke til at folk der mangler god dømmekraft, ofte går til yderligheder? Det kræver visdom at bevare ligevægten. Jesus, der genspejlede Guds visdom, viste fuldkommen ligevægt. Han satte det åndelige først i livet, før alt andet, og han var travlt optaget af arbejdet med at forkynde den gode nyhed. „Det er med det formål jeg er gået ud,“ sagde han. (Markus 1:38) Det materielle var ikke så vigtigt for ham; det ser ud til at han kun havde ganske få ejendele. (Mattæus 8:20) Men han var ikke asket. Ligesom sin Fader, ’den lykkelige Gud’, var han glad og lykkelig, og han gjorde også andre glade. (1 Timoteus 1:11; 6:15) Da han var til en bryllupsfest — en glædelig begivenhed som blev fejret med musik og sang — lagde han på ingen måde en dæmper på festlighederne. Da vinen slap op, forvandlede han vand til god vin, en drik der „fryder det dødelige menneskes  hjerte“. (Salme 104:15; Johannes 2:1-11) Jesus tog også imod mange invitationer til at spise i folks hjem, og han benyttede ofte sådanne lejligheder til at undervise de tilstedeværende. — Lukas 10:38-42; 14:1-6.

18. Hvordan viste Jesus dømmekraft i forholdet til sine disciple?

18 Jesus viste også altid den rette dømmekraft. Hans indsigt i den menneskelige natur satte ham i stand til at se sine disciple sådan som de virkelig var. Han var udmærket klar over at de ikke var fuldkomne. Men han kunne også se deres gode sider. Han så mulighederne i de mennesker Jehova havde draget. (Johannes 6:44) Trods disciplenes fejl og mangler stolede Jesus på dem. Det viste han ved at betro dem et stort ansvar da han gav dem til opgave at forkynde den gode nyhed. Han havde tillid til at de kunne klare opgaven. (Mattæus 28:19, 20) Af bogen Apostelgerninger fremgår det at disciplene trofast udførte det arbejde han havde pålagt dem. (Apostelgerninger 2:41, 42; 4:33; 5:27-32) Det var altså rigtigt og víst af Jesus at stole på dem.

19. Hvordan viste Jesus at han ’havde et mildt sind og var ydmyg af hjertet’?

19 Som nævnt i kapitel 20 her i bogen forbinder Bibelen visdom med ydmyghed og mildhed. Jehova er naturligvis det bedste eksempel i denne henseende. Men det er også opmuntrende at se den ydmyghed Jesus viste over for sine  disciple. Som et fuldkomment menneske stod han langt over dem, men han så ikke ned på dem. Han fik dem aldrig til at føle sig underlegne eller uduelige, men tog derimod hensyn til deres begrænsninger og fandt sig tålmodigt i deres svagheder. (Markus 14:34-38; Johannes 16:12) Det er tankevækkende at selv børn følte sig godt tilpas når de var sammen med Jesus. De kunne helt sikkert mærke at han ’havde et mildt sind og var ydmyg af hjertet’. — Mattæus 11:29; Markus 10:13-16.

20. Hvordan viste Jesus rimelighed over for den ikkejødiske kvinde hvis datter var dæmonbesat?

20 Jesus viste også ydmyghed på en anden vigtig måde. Han var rimelig, eller eftergivende, når barmhjertigheden gav rum for det. Tænk for eksempel på dengang en ikkejødisk kvinde bad ham om at helbrede hendes datter der var slemt dæmonbesat. Til at begynde med lod Jesus hende på tre forskellige måder forstå at han ikke ville hjælpe — først ved ikke at svare hende; dernæst ved direkte at sige at han ikke var sendt ud til hedningerne, men til jøderne; og tredje gang ved at bruge en illustration der venligt understregede den samme tanke. Men kvinden gav ikke op og viste derved at hun havde en overordentlig stærk tro. Hvordan reagerede Jesus i betragtning af denne usædvanlige situation? Han gjorde netop det som han havde ladet hende forstå han ikke ville gøre. Han helbredte hendes datter. (Mattæus 15:21-28) Et bemærkelsesværdigt eksempel på ydmyghed! Og som vi har lært, er ydmyghed noget fundamentalt ved sand visdom.

21. Hvorfor bør vi bestræbe os for at efterligne Jesu egenskaber, tale og væremåde?

21 Vi kan være taknemmelige for at evangelieberetningerne åbenbarer hvad det viseste menneske der har levet, har sagt og gjort! Og samtidig må vi huske at Jesus til fuldkommenhed genspejlede sin Fader. Når vi prøver at efterligne Jesu egenskaber, tale og væremåde, vil det hjælpe os til at opdyrke visdommen ovenfra. I det næste kapitel skal vi se hvordan vi kan lade os lede af Guds visdom.

^ par. 1 På Bibelens tid var tømrerne beskæftiget med at bygge huse, fremstille møbler og lave landbrugsredskaber. Justinus Martyr fra det andet århundrede efter vor tidsregning skrev om Jesus: „Da han var blandt menneskene, arbejdede han som tømrer og fremstillede plove og åg.“

^ par. 6 Det græske ord der er gengivet med „at nære bekymring“, betyder „at blive distraheret“. I Mattæus 6:25 bruges det om en bekymret frygt der distraherer eller forvirrer og dermed berøver én glæden ved livet.

^ par. 7 Videnskabelige undersøgelser har vist at overdreven bekymring og stress kan øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme og mange andre lidelser der kan være årsag til en for tidlig død.

Lær mere

Jesus — Hvad var han optaget af?

Hvorfor var Jesus optaget af at gøre Guds vilje, og hvad indbefattede det?

Hvorfor du kan stole på evangelierne i Bibelen

Overvej vidnesbyrdene fra gamle håndskrifter.