Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Kom nær til Jehova

 KAPITEL 22

Lader du dig lede af „visdommen ovenfra“?

Lader du dig lede af „visdommen ovenfra“?

1-3. (a) Hvordan viste Salomon at han besad en usædvanlig visdom da han afgjorde en strid mellem to kvinder? (b) Hvad har Jehova lovet at give os, og hvilke spørgsmål rejser det?

DET var en vanskelig sag. To kvinder gjorde krav på det samme barn. De boede i samme hus og havde med få dages mellemrum født hver sin søn. Det ene barn døde, og nu hævdede begge kvinder at være mor til det levende barn. * Ingen andre havde været vidne til hvad der var sket. Sagen havde sandsynligvis allerede været behandlet ved en lavere domstol, men var ikke blevet afgjort. Til sidst var striden blevet forelagt Salomon, Israels konge. Ville han være i stand til at afgøre hvem af kvinderne der talte sandt?

Efter at Salomon et stykke tid havde hørt på kvinderne, sendte han bud efter et sværd. Med beslutsom stemme befalede han at barnet skulle hugges midt over så de kunne få en halvdel hver. Straks bønfaldt den rigtige mor kongen om at give drengen — hendes elskede barn — til den anden kvinde. Denne kvinde holdt derimod på at barnet skulle hugges over. Nu var Salomon klar over hvem der var mor til barnet. Han vidste hvilken inderlig og dybtfølt kærlighed en mor nærer til sit nyfødte barn, og han brugte denne viden i sin afgørelse af sagen. Hvor må den rigtige mor have følt sig lettet da Salomon tilkendte hende barnet med ordene: „Hun er moderen.“ — 1 Kongebog 3:16-27.

 Da folket hørte hvordan Salomon havde afgjort sagen, blev de fyldt med ærefrygt, „for de så at han havde Guds visdom i sig“. Ja, Salomons usædvanlige visdom var en gave fra Gud. Det var Jehova der havde givet ham „et víst og forstandigt hjerte“. (1 Kongebog 3:12, 28) Kan vi også få visdom fra Gud? Ja, for Salomon skrev under inspiration: „Det er Jehova der giver visdom.“ (Ordsprogene 2:6) Jehova lover at give visdom — det vil sige evnen til at bruge kundskab, forståelse og dømmekraft rigtigt — til dem der søger den. Hvordan kan vi få visdommen ovenfra? Og hvordan kan vi lade os lede af den?

„Skaf dig visdom“ — hvordan?

4-7. Nævn fire krav som vi må opfylde for at kunne skaffe os visdom.

Kræver det særlig gode evner eller en høj uddannelse at få visdom fra Jehova? Nej. Han giver os villigt af sin visdom uanset hvilken baggrund eller uddannelse vi har. (1 Korinther 1:26-29) Men vi må selv tage initiativet, for Bibelen opfordrer os til at ’skaffe os visdom’. (Ordsprogene 4:7) Hvordan kan vi gøre det?

For det første må vi frygte Gud. „Frygt for Jehova er visdommens begyndelse [„det første skridt hen imod visdom“, The New English Bible],“ siger Ordsprogene 9:10. Gudsfrygt er grundlaget for sand visdom. Hvorfor? Som vi før har set, indebærer visdom at man er i stand til at bruge kundskab på rette måde. At frygte Gud betyder ikke at man frygtsomt prøver at skjule sig for ham, men at man bøjer sig for ham i ærefrygt, respekt og tillid. En sådan frygt er sund og virker stærkt motiverende. Den giver os lyst til at leve i overensstemmelse med den kundskab vi har om Guds vilje og handlemåde. Og det er víst, ja det klogeste vi kan gøre, for Jehovas normer fremmer altid det der er til størst gavn for dem der følger dem.

For det andet må vi være ydmyge og beskedne. Ellers kan  vi ikke eje visdommen fra Gud. (Ordsprogene 11:2) Hvordan kan det være? Hvis vi er ydmyge og beskedne, er vi villige til at indrømme at vi ikke ved alt, at vi ikke altid har ret, og at vi har brug for at vide hvordan Jehova ser på tingene. Jehova „står de hovmodige imod“, men han giver med glæde visdom til dem der er ydmyge af hjertet. — Jakob 4:6.

For at opnå visdommen fra Gud må vi gøre en indsats og søge efter den

Et tredje krav er at vi studerer Guds skrevne ord, der indeholder Jehovas åbenbarede visdom. For at opnå denne visdom må vi gøre en indsats og søge efter den. (Ordsprogene 2:1-5) For det fjerde må vi oprigtigt bede Gud om visdom. Så vil han gavmildt give os den. (Jakob 1:5) Når vi beder om hans ånd, vil han høre os, og hans ånd kan hjælpe os til at finde de skatte i hans ord der vil gøre det muligt for os at løse problemer, afværge farer og træffe de rigtige afgørelser. — Lukas 11:13.

8. Hvoraf vil det fremgå om vi virkelig har skaffet os visdommen fra Gud?

Som nævnt i kapitel 17 virker Jehovas visdom i praksis. Hvis vi virkelig har skaffet os denne visdom, vil det derfor fremgå af vores opførsel. Disciplen Jakob beskrev frugterne af Guds visdom på denne måde: „Visdommen ovenfra er først og fremmest ren, derefter fredsstiftende, rimelig, rede til at adlyde, fuld af barmhjertighed og gode frugter, ikke partisk, ikke hyklerisk.“ (Jakob 3:17) Mens vi nu gennemgår hver af de egenskaber der kendetegner Guds visdom, kan vi spørge os selv: ’Lader jeg mig lede af visdommen ovenfra?’

„Ren, derefter fredsstiftende“

9. Hvad vil det sige at være ren, og hvorfor nævnes renhed meget passende som den første af de egenskaber der er forbundet med visdom?

„Først og fremmest ren.“ At være ren vil sige at være uplettet, eller ubesmittet, ikke bare i det ydre, men også i det indre. Bibelen forbinder visdom med hjertet, men visdommen ovenfra kan ikke bo i et hjerte der er besmittet med onde tanker,  ønsker og motiver. (Ordsprogene 2:10; Mattæus 15:19, 20) Hvis vi derimod har et rent hjerte — så vidt det nu er muligt for ufuldkomne mennesker at have det — vil vi ’vende os bort fra det onde og gøre det gode’. (Salme 37:27; Ordsprogene 3:7) Meget passende nævnes renhed som den første af de egenskaber der er forbundet med visdom. Hvis ikke vi er moralsk og åndeligt rene, kan vi nemlig ikke genspejle de andre egenskaber der kendetegner visdommen ovenfra.

10, 11. (a) Hvorfor er det vigtigt at være fredsstiftende? (b) Hvordan kan du stifte fred hvis du føler at du har fornærmet en trosfælle? (Se også fodnoten.)

10 „Derefter fredsstiftende.“ Den himmelske visdom motiverer os til at søge fred, der er en frugt af Guds ånd. (Galaterne 5:22) Vi bestræber os for ikke at ødelægge ’det fredens bånd’ der forener Jehovas folk. (Efeserne 4:3) Desuden gør vi hvad vi kan for at genoprette freden når den er blevet forstyrret. Hvorfor er det vigtigt? Bibelen siger: „Hold fred; og kærlighedens og fredens Gud vil være med jer.“ (2 Korinther 13:11) Fredens Gud vil være med os så længe vi fortsætter med at leve sammen i fred. Den måde vi behandler vore trosfæller på, har altså direkte indflydelse på vort forhold til Jehova. Hvordan kan vi vise at vi er fredsstiftende? Lad os tage et eksempel.

11 Hvad skal du gøre hvis du føler at du har fornærmet en af dine trosfæller? Jesus sagde: „Hvis du er i færd med at bringe en offergave til alteret, og du dér kommer i tanker om at din broder har noget imod dig, så lad din gave blive liggende dér foran alteret, og gå; slut først fred med din broder, og derefter, når du er kommet tilbage, kan du bringe din offergave.“ (Mattæus 5:23, 24) Du kan følge denne vejledning ved at tage initiativet og henvende dig til din broder. Med hvilket formål? At ’slutte fred’ med ham. * For at opnå  det må du erkende, og ikke bagatellisere, at du kan have såret hans følelser. Hvis du henvender dig til ham i den hensigt at genoprette freden, og du bevarer denne indstilling, vil I højst sandsynligt kunne rydde eventuelle misforståelser af vejen; du vil kunne sige undskyld, og han vil kunne tilgive dig. Når du tager initiativet til at stifte fred, viser du at du lader dig lede af visdommen fra Gud.

„Rimelig, rede til at adlyde“

12, 13. (a) Hvad betyder det ord der i Jakob 3:17 er gengivet med „rimelig“? (b) Hvordan kan vi vise at vi er rimelige?

12 Rimelig.“ Hvad vil det sige at være rimelig? Ifølge bibelforskere er det vanskeligt at oversætte det græske ord der i Jakob 3:17 gengives med „rimelig“. Det er blevet oversat med ord som „mild“, „overbærende“ og  „hensynsfuld“. En fodnote i Ny Verden-Oversættelsen viser at det også kan oversættes med „eftergivende“. Hvordan kan vi lade denne side af visdommen ovenfra komme til udtryk i vort liv?

13 „Lad jeres rimelighed blive kendt for alle mennesker,“ står der i Filipperbrevet 4:5. En anden oversættelse lyder: „Vær kendt for at være rimelige.“ (The New Testament in Modern English, af J.B. Phillips) Læg mærke til at det ikke så meget er et spørgsmål om hvordan vi betragter os selv, men om hvordan andre opfatter os og hvad vi er kendt for. Den der er rimelig, er ikke dogmatisk og holder ikke på at tingene altid skal gøres efter hans hoved. Han er villig til at lytte til andre og, når det er på sin plads, bøje sig for deres ønsker. Han er også mild, ikke hård eller hensynsløs, over for andre. Sådan bør alle kristne naturligvis være, men det er især vigtigt at de der tjener som ældste, har disse tiltalende egenskaber. Mildhed gør de ældste omgængelige og imødekommende. (1 Thessaloniker 2:7, 8) Vi kan alle spørge os selv: ’Er jeg kendt for at være hensynsfuld, mild og samarbejdsvillig?’

14. Hvordan kan vi vise at vi er „rede til at adlyde“?

14 „Rede til at adlyde.“ Det græske ord der gengives med „rede til at adlyde“, forekommer ikke andre steder i De Kristne Græske Skrifter. Ifølge en bibelkommentar bliver dette ord „ofte brugt om militærdisciplin“. Det indeholder tanken om at være „let at overbevise“ og „villig til at underordne sig“. Den der lader sig lede af visdommen ovenfra, retter sig villigt efter Bibelens ord. Han er ikke kendt som en der stædigt holder fast ved en beslutning selv om noget skulle tale for at den er forkert. Når der er tydelige bibelske vidnesbyrd om at han har taget fejl eller har draget forkerte slutninger, vil han være hurtig til at rette det. Er det sådan andre opfatter dig?

 „Fuld af barmhjertighed og gode frugter“

15. Hvad er barmhjertighed, og hvorfor er det passende at „barmhjertighed“ og „gode frugter“ nævnes sammen i Jakob 3:17?

15 „Fuld af barmhjertighed og gode frugter.“ * Barmhjertighed er en vigtig side af visdommen ovenfra, for der siges at visdommen er „fuld af barmhjertighed“. Læg desuden mærke til at „barmhjertighed“ meget passende nævnes sammen med „gode frugter“. Når vi i Bibelen læser om egenskaben barmhjertighed, sigter det nemlig som regel til det at man har stor omsorg for andre, og at ens medfølelse kommer til udtryk i gode gerninger. En bibelkommentar definerer barmhjertighed som „det at føle sorg over andres vanskelige situation og at søge at hjælpe dem“. Visdommen fra Gud er ikke følelseskold eller ren og skær forstandsmæssig. Nej, den udstråler varme, er hensynsfuld og kommer fra hjertet. Hvordan kan vi vise at vi er fulde af barmhjertighed?

16, 17. (a) Hvad er det, foruden kærligheden til Gud, der motiverer os til at være med i forkyndelsesarbejdet, og hvorfor? (b) Hvordan kan vi vise at vi er fulde af barmhjertighed?

16 Vi kan især vise barmhjertighed ved at forkynde den gode nyhed om Guds rige. Det er først og fremmest vores kærlighed til Gud der motiverer os til at forkynde. Men vi gør det også fordi vi har barmhjertighed, eller medfølelse, med andre. (Mattæus 22:37-39) I dag er mange „medtagne og omtumlede som får uden hyrde“. (Mattæus 9:36) De er blevet forsømt og åndeligt forblindet af deres religiøse ledere. Derfor kender de ikke den vise vejledning der findes i Bibelen, og har ikke hørt om alt det gode som Guds rige snart vil udrette på jorden. Når vi tænker over den åndelige nød mennesker befinder sig i, vil vor inderlige medfølelse  få os til at gøre alt hvad vi kan, for at fortælle dem om Jehovas kærlige hensigt.

Når vi viser andre barmhjertighed, eller medfølelse, genspejler vi „visdommen ovenfra“

17 Er der andet vi kan gøre for at vise at vi er fulde af barmhjertighed? Tænk på Jesu billedtale om samaritaneren der fandt en rejsende som lå ved vejsiden, slået fordærvet og frarøvet alt. Han blev grebet af medfølelse og „handlede barmhjertigt“ ved at forbinde mandens sår og tage sig af ham. (Lukas 10:29-37) Viser det ikke at barmhjertighed indebærer at man yder praktisk hjælp til dem der er i nød? Bibelen befaler os at „gøre det der er godt mod alle, men især mod dem der er beslægtede med os i troen“. (Galaterne 6:10) Hvordan kan vi gøre det? Her er nogle muligheder: Måske har en ældre broder eller søster brug for kørelejlighed til og fra de kristne møder. En enke i menigheden kan have brug for hjælp til reparationer i sit hjem. (Jakob 1:27) En der er nedtrykt, har måske brug for opmuntring i form af „gode ord“. (Ordsprogene 12:25) Når vi barmhjertigt gør noget for andre, viser vi at vi lader os lede af visdommen ovenfra.

„Ikke partisk, ikke hyklerisk“

18. Hvad vil vi bestræbe os for at fjerne fra vort hjerte hvis vi lader os lede af visdommen ovenfra, og hvorfor?

18 „Ikke partisk.“ Guds visdom er højt hævet over racefordomme og national stolthed. Hvis vi lader os lede af denne visdom, vil vi bestræbe os for at fjerne enhver tendens til partiskhed fra vort hjerte. (Jakob 2:9) Vi favoriserer ikke nogen på grund af deres uddannelse, økonomiske status eller det ansvar de har i menigheden; vi ser heller ikke ned på nogen af vore trosfæller, hvor uanselige de end måtte tage sig ud. Jehova elsker dem, og derfor bør vi afgjort også gøre det.

19, 20. (a) Hvoraf kommer det græske ord for „hykler“? (b) Hvordan kan vi vise „broderlig hengivenhed . . . som er uden hykleri“, og hvorfor er det vigtigt?

19 „Ikke hyklerisk.“ Det græske ord for „hykler“ kan sigte  til „en skuespiller der spiller en rolle“. Græske og romerske skuespillere i oldtiden brugte store masker når de optrådte. Det græske ord for „hykler“ blev derfor efterhånden brugt om en der gav sig ud for at være en anden, en der forstillede sig. At Guds visdom ’ikke er hyklerisk’, bør ikke alene have indflydelse på hvordan vi behandler vore trosfæller, men også på hvad vi føler for dem.

20 Apostelen Peter skrev at „lydighed mod sandheden“ skulle komme til udtryk i en „broderlig hengivenhed . . . som er uden hykleri“. (1 Peter 1:22) Vores kærlighed til brødrene må ikke være påtaget. Vi går ikke med maske eller spiller en eller anden rolle for at give os ud for noget vi ikke er. Vores hengivenhed må være ægte og komme fra hjertet. Er den det, vil vi vinde vore trosfællers tillid, for de vil vide hvor de har os. En sådan oprigtighed virker befordrende for et nært og åbenhjertigt forhold mellem kristne  og er med til at skabe en tillidsfuld atmosfære i menigheden.

„Værn om praktisk visdom“

21, 22. (a) Hvordan undlod Salomon at værne om visdom? (b) Hvordan kan vi værne om visdom, og hvordan vil det gavne os?

21 Visdommen er en gave fra Jehova, en gave som vi bør værne om. Salomon sagde: „Min søn, . . . værn om praktisk visdom og evnen til at tænke.“ (Ordsprogene 3:21) Det undlod han desværre selv at gøre. Han forblev vís så længe han havde et lydigt hjerte. Men til sidst fik hans mange fremmede hustruer vendt hans hjerte bort fra den rene tilbedelse af Jehova. (1 Kongebog 11:1-8) Det der skete med Salomon, viser at kundskab kun har ringe værdi hvis den ikke bruges rigtigt.

22 Hvordan kan vi værne om praktisk visdom? Vi må ikke alene læse regelmæssigt i Bibelen og de bibelske publikationer vi får gennem „den trofaste og kloge træl“; vi må også bruge det vi lærer. (Mattæus 24:45) Vi har al mulig grund til at lade os lede af Guds visdom. Det vil betyde at vi får et bedre liv nu. Det vil hjælpe os til at „få et fast greb om det virkelige liv“ — livet i Guds nye verden. (1 Timoteus 6:19) Og vigtigst af alt: Når vi lader os lede af visdommen ovenfra, vil vi få et nærmere forhold til Jehova Gud, kilden til al visdom.

^ par. 1 Ifølge Første Kongebog 3:16 var de to kvinder prostituerede. I Indsigt i Den Hellige Skrift, som er udgivet af Jehovas Vidner, siges der: „Disse kvinder var muligvis ikke prostituerede i egentlig forstand, men kvinder der havde begået utugt; enten jødiske kvinder eller, hvad der er mest sandsynligt, kvinder af fremmed herkomst.“

^ par. 11 Det græske udtryk der gengives med ’at slutte fred’, kommer af et udsagnsord der betyder „at udvirke en ændring“, „at ombytte“ og dernæst „at forlige“. Dit mål er altså at udvirke en forandring, om muligt at fjerne nag eller uvilje hos den du har fornærmet. — Romerne 12:18.

^ par. 15 En anden oversættelse lyder: „Fuld af medfølelse og gode gerninger.“ — A Translation in the Language of the People af Charles B. Williams.

Lær mere

VAGTTÅRNET – STUDIEUDGAVE

Få fuldt udbytte af din bibellæsning

Vi vil kun få gavn af Bibelen hvis vi studerer den og lever efter den. Lær hvordan du kan få mere ud af din bibellæsning.

VAGTTÅRNET – STUDIEUDGAVE

Hjælp dig selv og andre ved at bruge Guds ord

Betragter du Bibelen som en dyrebar gave fra Jehova? En gennemgang af 2 Timoteus 3:16 vil styrke din tillid til den.