Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Kom nær til Jehova

 KAPITEL 19

„Guds visdom i en hellig hemmelighed“

„Guds visdom i en hellig hemmelighed“

1, 2. Hvilken hemmelighed bør interessere os, og hvorfor?

HEMMELIGHEDER kan være omgivet af mystik. De kan virke fascinerende og gøre os nysgerrige. Det er sikkert derfor det kan være så svært at holde på en hemmelighed. Men Bibelen siger: „Det er Guds ære at holde en sag skjult.“ (Ordsprogene 25:2) Som Skaberen og den øverste Hersker i universet holder Jehova med rette visse oplysninger skjult indtil hans tid er inde til at åbenbare dem.

Jehova har åbenbaret en sådan spændende og fascinerende hemmelighed i sit ord. Den kaldes „[Guds] viljes hellige hemmelighed“. (Efeserne 1:9) At lære mere om denne hemmelighed vil ikke alene tilfredsstille vores nysgerrighed; det kan også føre til frelse og give os et indblik i Jehovas uudgrundelige visdom.

Åbenbaret gradvis

3, 4. Hvordan gav profetien i Første Mosebog 3:15 håb, og hvilken „hellig hemmelighed“ indeholdt den?

Da Adam og Eva syndede, kunne det se ud som om Jehovas hensigt — at gøre hele jorden til et paradis beboet af fuldkomne mennesker — var blevet forpurret. Men Jehova tog sig straks af problemet. Han sagde: „Jeg sætter fjendskab mellem dig [slangen] og kvinden og mellem dit afkom og hendes afkom. Han skal knuse hovedet på dig, og du skal knuse hælen på ham.“ — 1 Mosebog 3:15.

Hvad betød disse gådefulde ord? Hvem var kvinden, og hvem var slangen? Hvem var det „afkom“ der skulle knuse slangens hoved? Adam og Eva kunne blot gætte. Ordene gav imidlertid det syndige menneskepars trofaste efterkommere et håb. Retfærdigheden ville sejre. Jehovas hensigt ville  blive gennemført. Men hvordan? Dét var et mysterium! Bibelen kalder det „Guds visdom i en hellig hemmelighed, den skjulte visdom“. — 1 Korinther 2:7.

5. Forklar ved hjælp af en illustration hvorfor Jehova har åbenbaret sin hemmelighed gradvis.

Jehova, som er den der „åbenbarer hemmeligheder“, ville med tiden lade menneskene forstå vigtige enkeltheder i forbindelse med denne hemmelighed. (Daniel 2:28) Men han ville gøre det gradvis, lidt efter lidt. Det kan sammenlignes med den måde hvorpå en kærlig far vil svare sin lille dreng der spørger: „Far, hvor er jeg kommet fra?“ En klog far fortæller ikke sin lille søn mere end han kan fatte. Efterhånden som drengen bliver ældre, vil faderen fortælle mere. På samme måde afgør Jehova hvornår hans folk er parat til at lære mere om hans vilje og hensigt. — Ordsprogene 4:18; Daniel 12:4.

6. (a) Hvad er formålet med en pagt, eller en kontrakt? (b) Hvorfor er det bemærkelsesværdigt at Jehova har indgået pagter med mennesker?

Hvordan har Jehova givet disse åbenbaringer? Det har han blandt andet gjort ved hjælp af en række pagter, eller kontrakter. Måske har du selv på et tidspunkt underskrevet en kontrakt, eventuelt i forbindelse med en hushandel eller et pengelån. En sådan kontrakt er en juridisk garanti for at de betingelser parterne er blevet enige om, vil blive opfyldt. Men hvorfor skulle Jehova indgå pagter, eller kontrakter, med mennesker? Er hans ord ikke en tilstrækkelig garanti for at hans løfter vil blive opfyldt? Jo. Alligevel har Jehova ved flere lejligheder vist ufuldkomne mennesker det hensyn at bekræfte sit ord med juridiske kontrakter. Disse bindende aftaler giver os endnu større grund til at stole på hans løfter. — Hebræerne 6:16-18.

 Pagten med Abraham

7, 8. (a) Hvilken pagt indgik Jehova med Abraham, og hvordan kastede den lys over den hellige hemmelighed? (b) Hvordan åbenbarede Jehova lidt efter lidt i hvilken slægtslinje det lovede afkom skulle fremstå?

Mere end 2000 år efter at mennesket var blevet vist ud af Paradiset, sagde Jehova til sin trofaste tjener Abraham: „Jeg [vil] visselig velsigne dig og visselig gøre dit afkom talrigt som himmelens stjerner . . . og ved dit afkom skal alle jordens nationer velsigne sig fordi du har hørt efter min røst.“ (1 Mosebog 22:17, 18) Det var mere end et løfte; det havde form af en juridisk pagt, og Jehova stadfæstede det med sin ubrydelige ed. (1 Mosebog 17:1, 2; Hebræerne 6:13-15) Tænk at den suveræne Herre indgik en juridisk aftale med Abraham om at velsigne menneskeheden!

’Jeg vil gøre dit afkom talrigt som himmelens stjerner

Med Abrahamspagten blev det åbenbaret at det lovede afkom ville fremstå som et menneske, som en efterkommer af Abraham. Men hvem ville det vise sig at være? Med tiden åbenbarede Jehova at Isak var den af Abrahams sønner hvorigennem afkommet skulle fremstå. Af Isaks to sønner udvalgte Gud Jakob. (1 Mosebog 21:12; 28:13, 14) Og senere udtalte Jakob følgende profetiske ord om en af sine 12 sønner: „Scepteret vil ikke vige fra Juda eller kommandostaven fra stedet mellem hans fødder, før Silo [„han som den tilhører“] kommer, og ham vil folkeslagenes lydighed tilhøre.“ (1 Mosebog 49:10) Det stod nu klart at afkommet skulle være en konge, en efterkommer af Juda.

Pagten med Israel

9, 10. (a) Hvilken pagt indgik Jehova med Israels nation, og hvordan tjente pagten som en beskyttelse? (b) Hvordan understregede Loven menneskenes behov for at blive genløst?

I 1513 f.v.t. indgik Jehova en pagt med Abrahams efterkommere, Israels nation. Derved blev der lagt et grundlag for yderligere åbenbaringer vedrørende den hellige hemmelighed. Selv om denne pagt, den mosaiske lovpagt, nu ikke  længere er i kraft, har den spillet en vigtig rolle i forbindelse med Jehovas hensigt og det lovede afkom. Hvordan? Lad os nævne tre måder. For det første fungerede Loven som en beskyttende mur. (Efeserne 2:14) Dens retfærdige bestemmelser virkede som en barriere mellem jøder og hedninger. Loven var derfor med til at beskytte den slægtslinje hvorigennem det lovede afkom skulle vise sig. Denne beskyttelse var i høj grad medvirkende til at nationen stadig eksisterede da Guds tid var inde til at Messias skulle fødes i Judas stamme.

10 For det andet understregede Loven menneskets behov for at blive genløst. Den var fuldkommen og viste klart at syndige mennesker ikke var i stand til at overholde den fuldt ud. Den tjente således til „at gøre overtrædelserne kendt, indtil det afkom som løftet var givet til, kom“. (Galaterne 3:19) De dyreofre Loven foreskrev, gav mulighed for en midlertidig soning af synd. Men som Paulus skrev, er det „ikke muligt at blod af tyre og bukke kan tage synder bort“. Disse ofre var derfor blot forbilleder på Kristi genløsningsoffer. (Hebræerne 10:1-4) For trofaste jøder blev pagten derfor ’en opdrager der ledte dem til Kristus’. — Galaterne 3:24.

11. Hvilke fantastiske fremtidsudsigter gav Lovpagten israelitterne, men hvorfor mistede nationen som et hele dette privilegium?

11 For det tredje gav denne pagt Israels nation nogle fantastiske fremtidsudsigter. Jehova lovede israelitterne at de ville blive „et kongerige af præster og en hellig nation“ hvis de trofast overholdt pagten. (2 Mosebog 19:5, 6) Med tiden var det da også kødelige israelitter der blev de første medlemmer af et himmelsk kongerige af præster. Men Israels nation som et hele gjorde oprør mod Lovpagten, forkastede det messianske afkom og gik derved glip af det privilegium den var blevet stillet i udsigt. Hvordan ville antallet af dem der skulle udgøre kongeriget af præster, den hellige nation, så blive fuldtalligt? Og hvilken forbindelse ville der være mellem denne nation og det lovede afkom? Disse sider af den hellige hemmelighed ville blive åbenbaret når Guds tid var inde til det.

 Pagten med David om et rige

12. Hvilken pagt indgik Jehova med David, og hvordan kastede den lys over Guds hellige hemmelighed?

12 I det 11. århundrede før vor tidsregning kastede Jehova mere lys over den hellige hemmelighed ved at indgå endnu en pagt. Han gav den trofaste kong David dette løfte: „Jeg [vil] oprejse dit afkom efter dig . . . og jeg vil grundfæste hans kongedømme. . . . Jeg vil grundfæste hans kongedømmes trone for stedse.“ (2 Samuel 7:12, 13; Salme 89:3) Nu var den slægtslinje hvorigennem det lovede afkom skulle fremstå, blevet indsnævret til Davids slægtslinje. Men ville et almindeligt menneske være i stand til at herske „for stedse“? (Salme 89:20, 29, 34-36) Og kunne en jordisk konge udfri menneskeheden fra synd og død?

13, 14. (a) Hvilket løfte har Jehova givet sin salvede konge ifølge Salme 110? (b) Hvad åbenbarede Jehovas profeter yderligere om det lovede afkom?

13 David skrev under inspiration: „Jehovas udsagn til min Herre lyder: ’Sæt dig ved min højre hånd indtil jeg lægger dine fjender som en skammel for dine fødder.’ Jehova har svoret (og han fortryder det ikke): ’Du er præst evindelig på Melkizedeks måde!’“ (Salme 110:1, 4) Davids ord sigtede direkte til det lovede afkom, Messias. (Apostelgerninger 2:35, 36) Denne konge skulle ikke regere fra Jerusalem, men fra himmelen, hvor han skulle sidde ved Jehovas „højre hånd“. Det ville give ham myndighed over langt mere end Israels land, ja, over hele jorden. (Salme 2:6-8) Hermed var endnu en side af den hellige hemmelighed blevet åbenbaret. Læg mærke til at Jehova udtalte en højtidelig ed om at Messias skulle være „præst . . . på Melkizedeks måde“. Ligesom Melkizedek, der tjente som konge og præst på Abrahams tid, ville det lovede afkom blive direkte udnævnt af Gud til at være både konge og præst. — 1 Mosebog 14:17-20.

14 I tidens løb benyttede Jehova sine profeter til at åbenbare flere enkeltheder i forbindelse med sin hellige hemmelighed. Esajas oplyste for eksempel at afkommet skulle lide en offerdød.  (Esajas 53:3-12) Mika forudsagde hvor Messias skulle fødes. (Mika 5:2) Og Daniel profeterede om det nøjagtige tidspunkt for hvornår afkommet skulle fremstå, og hvornår han skulle dø. — Daniel 9:24-27.

Den hellige hemmelighed åbenbares!

15, 16. (a) Hvordan gik det til at Jehovas søn blev „født af en kvinde“? (b) Hvad arvede Jesus fra sine jordiske forældre, og hvornår fremstod han som det lovede afkom?

15 Hvordan disse profetier ville blive opfyldt, forblev et mysterium indtil afkommet fremstod. I Galaterbrevet 4:4 læser vi: „Da tiden var udløbet, udsendte Gud sin søn, som blev født af en kvinde.“ I år 2 f.v.t. sagde en engel til en jødisk jomfru ved navn Maria: „Se, du skal undfange i dit moderliv og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal være stor og skal kaldes den Højestes søn, og Jehova Gud vil give ham hans fader Davids trone . . . Hellig ånd vil komme over dig, og kraft fra den Højeste vil overskygge dig. Derfor skal det der fødes også kaldes helligt, Guds søn.“ — Lukas 1:31, 32, 35.

16 Jehova sørgede for at hans søn blev „født af en kvinde“ ved at overføre hans liv fra himmelen til Marias moderliv. Skønt Maria var ufuldkommen, arvede Jesus ikke hendes ufuldkommenhed, for han var „Guds søn“. Men eftersom hans jordiske forældre begge var efterkommere af David, arvede han både den naturlige og den juridiske ret til Davids trone fra dem. (Apostelgerninger 13:22, 23) Da Jesus i år 29 blev døbt, salvede Jehova ham med hellig ånd og erklærede: „Denne er min søn, den elskede.“ (Mattæus 3:16, 17) Endelig var afkommet fremstået! (Galaterne 3:16) Nu var tiden inde til at åbenbare endnu flere enkeltheder vedrørende den hellige hemmelighed. — 2 Timoteus 1:10.

17. Hvordan blev der kastet lys over Første Mosebog 3:15?

17 Jesus afslørede i løbet af sin tjeneste at slangen der omtales i Første Mosebog 3:15, er Satan, og at slangens afkom består af dem der følger Satan. (Mattæus 23:33; Johannes 8:44) Senere blev det åbenbaret hvordan Satan og hans tilhængere  ville blive knust for evigt. (Åbenbaringen 20:1-3, 10, 15) Det blev også vist at kvinden er „det Jerusalem som er oventil“, Jehovas himmelske, hustrulignende organisation af åndeskabninger. * — Galaterne 4:26; Åbenbaringen 12:1-6.

Den nye pagt

18. Hvad er formålet med „den nye pagt“?

18 Den måske mest bemærkelsesværdige åbenbaring i forbindelse med den hellige hemmelighed fandt sted aftenen før Jesu død. Det var ved den lejlighed han fortalte sine trofaste disciple om „den nye pagt“. (Lukas 22:20) Ligesom den tidligere mosaiske lovpagt skulle denne nye pagt frembringe „et kongerige af præster“. (2 Mosebog 19:6; 1 Peter 2:9) Den ville ikke føre til at der blev oprettet en kødelig nation, men en åndelig nation, „Guds Israel“, som udelukkende skulle bestå af Kristi trofaste salvede disciple. (Galaterne 6:16) Disse parthavere i den nye pagt skulle sammen med Jesus være til velsignelse for hele menneskeheden.

19. (a) Hvordan kan den nye pagt frembringe „et kongerige af præster“? (b) Hvorfor bliver de salvede kristne kaldt „en ny skabning“, og hvor mange skal tjene sammen med Kristus i himmelen?

19 Men hvordan kan den nye pagt frembringe „et kongerige af præster“ til velsignelse for menneskene? Ved at den, i stedet for at fordømme Kristi disciple som syndere, gør det muligt for dem at få deres synder tilgivet på grundlag af hans offer. (Jeremias 31:31-34) Når de således står rene i Jehovas øjne, kan han antage dem som en del af sin himmelske familie og salve dem med hellig ånd. (Romerne 8:15-17; 2 Korinther 1:21) På den måde får de „en ny fødsel til et levende håb . . . bevaret i himlene“. (1 Peter 1:3, 4) Da en så ophøjet stilling er noget helt nyt for mennesker, bliver de åndsavlede salvede  kristne kaldt „en ny skabning“. (2 Korinther 5:17) Bibelen åbenbarer at der til sidst vil være 144.000 som fra himmelen skal være med til at herske over den genløste menneskehed. — Åbenbaringen 5:9, 10; 14:1-4.

20. (a) Hvad blev der åbenbaret om den hellige hemmelighed i år 36? (b) Hvem vil få del i de velsignelser der blev lovet Abraham?

20 Sammen med Jesus udgør disse salvede „Abrahams afkom“. * (Galaterne 3:29) De første der blev udvalgt, var kødelige jøder. Men i år 36 blev der åbenbaret endnu en side af den hellige hemmelighed: Hedninger, eller ikkejøder, kunne også blive arvinger til det himmelske rige. (Romerne 9:6-8; 11:25, 26; Efeserne 3:5, 6) Var det så kun de salvede kristne der skulle erfare de velsignelser som var blevet lovet Abraham? Nej, for Jesu offer er til gavn for hele verden. (1 Johannes 2:2) Med tiden åbenbarede Jehova at en talløs „stor skare“ ville overleve afslutningen på Satans tingenes ordning. (Åbenbaringen 7:9, 14) Desuden ville utallige andre få en opstandelse med mulighed for at leve evigt i paradiset på jorden. — Lukas 23:43; Johannes 5:28, 29; Åbenbaringen 20:11-15; 21:3, 4.

Guds visdom og den hellige hemmelighed

21, 22. På hvilke måder kommer Jehovas visdom til udtryk i hans hellige hemmelighed?

21 Den hellige hemmelighed er et betagende vidnesbyrd om „Guds alsidige visdom“. (Efeserne 3:8-10) Tænk på den store visdom Jehova har lagt for dagen ved at han først blot fremsatte denne hemmelighed og dernæst lidt efter lidt åbenbarede den. Han har viseligt taget menneskenes begrænsninger i betragtning og givet dem lejlighed til at vise hvad der bor i deres hjerte. — Salme 103:14.

22 Jehovas uforlignelige visdom kommer også til udtryk ved at han valgte Jesus som konge. Ingen anden skabning i  universet kunne være mere pålidelig end Jehovas søn. Mens han var et menneske af kød og blod, kom han ud for mange slags vanskeligheder. Han forstår til fulde menneskenes problemer. (Hebræerne 5:7-9) Det samme gør Jesu medregenter. I århundredernes løb er både mænd og kvinder af alle racer og sproggrupper og med vidt forskellig baggrund blevet udvalgt og salvet. Der findes simpelt hen intet problem som den ene eller den anden iblandt dem ikke har mødt og overvundet. (Efeserne 4:22-24) Det vil blive en fryd at leve under disse barmhjertige kongers og præsters styre!

23. Hvilken forret har de kristne fået i forbindelse med Jehovas hellige hemmelighed?

23 Apostelen Paulus skrev: „Den hellige hemmelighed som har været skjult siden de tidligere tingenes ordninger og siden de tidligere generationer . . . er . . . blevet gjort kendt for Guds hellige.“ (Kolossenserne 1:26) Ja, Jehovas salvede hellige har fået en dyb forståelse af den hellige hemmelighed, og de har givet millioner af andre, deriblandt os, del i deres indsigt. Jehova har „gjort os bekendt med sin viljes hellige hemmelighed“. (Efeserne 1:9) Og vi har den forret at gøre endnu flere bekendt med denne underfulde hemmelighed så de også kan få indblik i Jehova Guds uudgrundelige visdom!

^ par. 17 Også „gudhengivenhedens hellige hemmelighed“ blev åbenbaret i Jesus. (1 Timoteus 3:16) Det havde længe været en hemmelighed om der fandtes nogen som til fuldkommenhed kunne forblive loyal mod Jehova. Jesus gav svaret. Han bevarede sin integritet under alle de prøver Satan satte ham på. — Mattæus 4:1-11; 27:26-50.

^ par. 20 Jesus indgik også „en pagt . . . om et rige“ med den samme gruppe. (Lukas 22:29, 30) Han indgik i virkeligheden en aftale med denne „lille hjord“ om at den skulle herske sammen med ham i himmelen som den sekundære del af Abrahams afkom. — Lukas 12:32.

Lær mere

Adlyd Gud og få gavn af hans edsvorne løfter

Hvad kan vi lære af Guds edsvorne løfter og pagter?