Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Kom nær til Jehova

 KAPITEL 18

Visdommen i „Guds ord“

Visdommen i „Guds ord“

1, 2. Hvilket „brev“ har Jehova skrevet til os, og hvorfor?

KAN du huske sidst du fik brev fra en god ven? Der er næsten ikke noget der gør os så glade som når vi får et dejligt brev fra en ven der bor langt borte. Vi glæder os over at læse om hvor godt vedkommende har det, hvad han har oplevet, og hvilke planer han har. Den form for kommunikation knytter os nærmere sammen, også selv om vi bor langt fra hinanden.

Hvad kunne da glæde os mere end at modtage et skriftligt budskab fra den Gud vi elsker? Jehova har så at sige skrevet et „brev“ til os i form af sit ord, Bibelen. Heri fortæller han hvem han er, hvad han har udrettet, hvad han har til hensigt at gøre, og meget mere. Jehova har givet os sit ord fordi han ønsker at vi skal føle os nært knyttet til ham. I sin visdom har han valgt den bedst mulige form for kommunikation. Der ligger en uforlignelig visdom i Bibelens indhold og i den måde den er skrevet på.

Hvorfor et skriftligt budskab?

3. Hvordan overbragte Jehova Loven til Moses?

Nogle vil måske spørge: ’Hvorfor har Jehova ikke gjort brug af et stærkere virkemiddel — for eksempel en stemme fra himmelen — for at meddele sig til menneskene?’ Men faktisk har Jehova nogle gange talt fra himmelen gennem engle. Det gjorde han for eksempel da han gav Loven til Israel. (Galaterne 3:19) Stemmen fra himmelen var så ærefrygtindgydende at israelitterne blev bange og bad om at Jehova ikke mere talte med dem på denne måde, men gennem Moses. (2 Mosebog 20:18-20) Loven, der bestod af omkring 600 bestemmelser, blev derfor overbragt mundtligt til Moses, ord for ord.

4. Forklar hvorfor en mundtlig overlevering af Guds lov ikke ville have været pålidelig.

 Hvordan ville det mon være gået hvis Loven aldrig var blevet skrevet ned? Ville Moses have været i stand til at huske den nøjagtige formulering af denne detaljerede lovsamling og videregive den fejlfrit til hele folket? Og hvad med senere generationer? De ville i så fald kun have haft en mundtlig overlevering at holde sig til. Det ville selvsagt ikke have været en pålidelig måde at videregive Guds love på. Man kan blot tænke på hvad der sker når en historie bliver genfortalt mange gange. Lad os sige at vi fortalte en historie til én der fortalte den videre til en anden, som fortalte den videre til en tredje, og så fremdeles. Hvordan ville historien så lyde til sidst? Sikkert temmelig anderledes end da den blev fortalt første gang. Der var imidlertid ingen fare for at det ville gå sådan med Guds lov.

5, 6. Hvad befalede Jehova at Moses skulle gøre med hans ord, og hvorfor er det til stor gavn for os at Jehova har ladet sit ord nedskrive?

I sin visdom sørgede Jehova for at hans ord blev overleveret i skriftlig form. Han befalede Moses: „Skriv disse ord op, for i overensstemmelse med disse ord slutter jeg pagt med dig og Israel.“ (2 Mosebog 34:27) Dermed begyndte nedskrivningen af De Hellige Skrifter. Det var i 1513 f.v.t., og i løbet af de næste 1610 år talte Jehova „ved mange lejligheder og på mange måder“ til omkring 40 skribenter som skrev det der skulle blive til Bibelen. (Hebræerne 1:1) Samvittighedsfulde skriftlærde, som var afskrivere, sørgede for at Skrifterne blev bevaret ved at lave meget nøjagtige afskrifter. — Ezra 7:6; Salme 45:1.

Det er til stor gavn for os at Jehova kommunikerer med os ved hjælp af sit skrevne ord. Har du nogen sinde fået et brev der gjorde dig så glad og var til så stor trøst og opmuntring at du læste det igen og igen? Sådan forholder det sig også med Jehovas „brev“ til os. Fordi Jehova har sørget for at  hans ord er blevet skrevet ned, kan vi regelmæssigt læse i det og grunde over det vi læser. (Salme 1:2) Vi kan få „Skrifternes trøst“ når som helst vi har brug for det. — Romerne 15:4.

Hvorfor skrevet af mennesker?

7. Hvorfor er det et udtryk for visdom at Jehova har ladet mennesker nedskrive sit ord?

Jehovas visdom kommer også til udtryk ved at han har brugt mennesker til at nedskrive sit ord. Tror du at Bibelen ville have talt lige så stærkt til os hvis Jehova havde benyttet engle som skribenter? Engle kunne naturligvis udmærket have beskrevet Jehova fra deres ophøjede stade. De kunne også have givet udtryk for deres kærlighed til ham og have fortalt om mennesker der tjente ham trofast. Men ville vi virkelig have kunnet identificere os med disse fuldkomne åndeskabninger hvis kundskab, erfaring og styrke langt overgår vores? — Hebræerne 2:6, 7.

„Hele Skriften er inspireret af Gud“

8. Hvordan kommer det menneskelige element til udtryk i Bibelen? (Se også fodnoten.)

Ved at bruge mennesker som skribenter tilvejebragte Jehova nøjagtig det vi har brug for — en bog der er „inspireret af Gud“, og som samtidig har bevaret det menneskelige element. (2 Timoteus 3:16) Hvordan? I mange tilfælde lod han åbenbart skribenterne selv vælge „ord der lyder godt, samt en skriftlig udformning der giver den rigtige mening, ord der er sande“. (Prædikeren 12:10, 11) Det forklarer hvorfor man i Bibelen finder så mange forskellige stilarter; bibelbøgerne genspejler de enkelte skribenters baggrund og personlighed. * Og dog udtalte disse mænd „ord fra Gud idet de blev ført af hellig ånd“. (2 Peter 1:21) Slutresultatet er derfor „Guds ord“. — 1 Thessaloniker 2:13.

9, 10. Hvorfor er dét at Bibelen er skrevet af mennesker, med til at gøre den meget appellerende?

 Fordi Bibelen er skrevet af mennesker, taler den til os på en inderlig og meget appellerende måde. Bibelskribenterne var mennesker med de samme følelser som os. De var også ufuldkomne og kom ud for prøvelser og pres. I nogle tilfælde inspirerede Jehovas ånd dem til at beskrive deres egne følelser og det de havde at kæmpe med. (2 Korinther 12:7-10) Sådanne passager blev derfor skrevet i første person, noget som engle ikke kunne have gjort om den slags emner.

10 Tænk for eksempel på kong David af Israel. Efter at han havde begået nogle alvorlige synder, skrev han en salme hvori han udøste sit hjerte og bønfaldt Gud om tilgivelse. Han skrev: „Rens mig for min synd. Mine overtrædelser kender jeg jo, og min synd har jeg til stadighed for øje. Se! Med min brøde blev jeg bragt til verden under veer, og med min synd undfangede min moder mig. Kast mig ikke bort fra dit ansigt; og tag ikke din hellige ånd fra mig. Ofre til Gud er en sønderbrudt ånd; et sønderbrudt og knust hjerte ringeagter du ikke, Gud.“ (Salme 51:2, 3, 5, 11, 17) Man kan ligefrem føle Davids smerte. Hvem andre end et ufuldkomment menneske kunne udtrykke sig så inderligt?

Hvorfor en bog om mennesker?

11. Hvilke beretninger er taget med i Bibelen „til vor belæring“?

11 Noget andet der gør at Bibelen appellerer til os, er at den i vid udstrækning handler om mennesker — virkelige personer — hvoraf nogle tjente Gud mens andre ikke tjente ham. Vi læser om hvad de kom ud for, om deres sorger og glæder. Vi ser hvad udfaldet blev af de valg de traf. Sådanne beretninger er taget med „til vor belæring“. (Romerne 15:4) Gennem disse skildringer fra det virkelige liv underviser Jehova os på en måde der gør et dybt indtryk på os. Lad os se nogle eksempler.

12. Hvordan kan Bibelens beretninger om illoyale mennesker være en hjælp for os?

 12 Bibelen fortæller om illoyale og onde mennesker og om hvordan det gik dem. Sådanne beretninger viser hvordan dårlige egenskaber kommer til udtryk, og gør det lettere for os at forstå hvorfor vi bør undgå dem. Hvilket bud mod illoyalitet kunne for eksempel virke stærkere end det levende eksempel vi har i Judas der forrådte Jesus? (Mattæus 26:14-16, 46-50; 27:3-10) Den slags beretninger gør et dybt indtryk på os og hjælper os til at være opmærksomme på dårlige karaktertræk og tage afstand fra dem.

13. Hvordan hjælper Bibelen os til at forstå hvilke egenskaber det er ønskværdigt at opdyrke?

13 Bibelen fortæller også om mange der tjente Gud i trofasthed. Vi læser om deres gudhengivenhed, loyalitet, tro og andre egenskaber som vi må opdyrke for at få et nært forhold til Gud. Tag for eksempel tro. Bibelen giver en definition af denne egenskab og fortæller os hvor vigtigt det er at have tro hvis vi skal opnå Guds godkendelse. (Hebræerne 11:1, 6) Men derudover indeholder den stærke eksempler på nogle der omsatte deres tro i handling. Tænk på den tro Abraham viste da han forsøgte at ofre Isak. (1 Mosebog, kapitel 22; Hebræerne 11:17-19) Ved hjælp af sådanne beretninger får ordet „tro“ en dybere mening, og det bliver lettere for os at forstå hvad tro er. Vi ser Jehovas visdom i at han ikke alene opfordrer os til at opdyrke visse egenskaber, men også har givet os levende eksempler på hvordan nogle har praktiseret dem.

14, 15. Hvad fortæller Bibelen om en enke der kom til templet, og hvad lærer vi om Jehova af denne beretning?

14 De beretninger fra det virkelige liv vi finder i Bibelen, lærer os desuden noget om hvordan Jehova er som person. For eksempel læser vi om en kvinde som Jesus iagttog i templet. Mens han sad i nærheden af bidragsbøsserne, lagde han mærke til hvordan folk kom med bidrag. Mange rige kom og gav „af deres overflod“. Men så fik Jesus øje på en fattig enke  der gav et bidrag bestående af „to småmønter . . . af meget ringe værdi“. * Det var alt hvad hun havde. Jesus, der til fuldkommenhed genspejler Jehova i sit syn på tingene, sagde: „Denne fattige enke lagde mere i end alle de andre som lagde penge i bidragsbøsserne.“ Nogle bibelkommentatorer forstår disse ord sådan at hun lagde mere i end alle de andre tilsammen. — Markus 12:41-44; Lukas 21:1-4; Johannes 8:28.

15 Er det ikke bemærkelsesværdigt at af alle de mennesker der kom til templet den dag, var det denne enke der blev lagt mærke til og omtalt i Bibelen? Ved hjælp af dette eksempel lærer Jehova os at han er en Gud der viser værdsættelse. Han tager med glæde imod det vi giver af hele vort hjerte, uanset hvor lidt eller hvor meget det er i forhold til hvad andre kan give. Jehova kunne næppe have understreget denne opmuntrende tanke på nogen bedre måde!

Hvad Bibelen ikke fortæller

16, 17. Hvordan fremgår Jehovas visdom også af det han har valgt at udelade i sit ord?

16 Når vi skriver til en nær ven, er der grænser for hvor meget vi kan skrive om. Vi må derfor vælge hvad vi vil have med i brevet. I sit ord har Jehova også kun valgt at omtale visse personer og hændelser. Og disse malende beretninger har ikke altid alle detaljer med. (Johannes 21:25) Når Bibelen for eksempel fortæller om fuldbyrdelsen af Jehovas domme, får vi måske ikke svar på alle de spørgsmål der kunne opstå. Men Jehovas visdom fremgår faktisk også af det han har valgt at udelade i sit ord. Hvordan det?

17 Bibelen er skrevet på en sådan måde at det tjener som en prøve på hvad der bor i vort hjerte. I Hebræerbrevet 4:12 står der: „Guds ord [eller: budskab] er levende og virkende og  skarpere end noget tveægget sværd og trænger så langt ind at det deler sjæl og ånd . . . og kan bedømme hjertets tanker og hensigter.“ Bibelens budskab trænger ind og afslører vore inderste tanker og motiver. De der læser Bibelen med en kritisk indstilling, hænger sig ofte i beretninger som efter deres mening ikke indeholder tilstrækkelig med oplysninger. De tvivler måske endda på at Jehova virkelig er kærlig, vís og retfærdig.

18, 19. (a) Hvorfor bør det ikke forurolige os hvis en bibelsk beretning giver anledning til spørgsmål som vi ikke umiddelbart kan få svar på? (b) Hvad skal der til for at forstå Guds ord, og hvordan er det et vidnesbyrd om Jehovas store visdom?

18 Hvis det derimod er med et oprigtigt hjerte vi foretager et grundigt studium af Bibelen, vil vi lære Jehova at kende sådan som Bibelen i sin helhed skildrer ham. Og så vil vi ikke blive foruroliget selv om en bestemt beretning giver anledning til spørgsmål som vi ikke umiddelbart kan få svar på. Tænk på følgende illustration: Hvis vi vil samle et stort puslespil, kan der i begyndelsen være en bestemt brik vi ikke kan finde, eller en vi ikke kan få placeret. Men måske har vi fået samlet tilstrækkelig mange af brikkerne til at vi forstår hvordan det færdige billede skal se ud. Det forholder sig på samme måde når vi studerer Bibelen. Lidt efter lidt lærer vi nogle sider af Jehovas personlighed at kende, og efterhånden tegner der sig et klart billede af ham. Der kan være en beretning vi ikke umiddelbart forstår, eller en vi ikke synes stemmer helt med hans personlighed. Men vort studium af Bibelen har allerede lært os så meget om Jehova at vi tydeligt kan se at han er en helt igennem kærlig og retfærdig Gud.

19 For at kunne forstå Guds ord må vi altså læse og studere det med et oprigtigt hjerte og et åbent sind. Er det ikke et vidnesbyrd om Jehovas store visdom? Dygtige mennesker kan skrive bøger som kun „vise og intellektuelle“ kan forstå. Men at forfatte en bog som udelukkende kan forstås af dem der har de rette motiver — det kræver en visdom som kun Gud har! — Mattæus 11:25.

 En bog der indeholder „praktisk visdom“

20. Hvorfor er Jehova den eneste der kan anvise os den bedste livsform, og hvilken hjælp indeholder Bibelen i den forbindelse?

20 Gennem sit ord anviser Jehova os den bedste livsform. Han er den der har skabt os, og kender derfor vore behov bedre end vi selv gør. De grundlæggende menneskelige behov — deriblandt ønsket om at blive elsket, at være lykkelig og at have et godt forhold til andre — er de samme som de altid har været. Og Bibelen indeholder et væld af „praktisk visdom“ som kan hjælpe os til at leve et meningsfyldt liv. (Ordsprogene 2:7) Hver af de fire dele i denne studiehåndbog indeholder et kapitel der viser hvordan vi kan anvende Bibelens kloge vejledning, men ud over det vil vi her se på et enkelt eksempel.

21-23. Hvilke kloge råd hjælper os til ikke at bære nag og gemme på vrede?

21 Har du lagt mærke til at folk der bærer nag og gemmer på vrede, ofte ender med at skade sig selv? Vrede er en tung byrde at bære rundt på. Den beslaglægger vore tanker, berøver os freden og kvæler glæden. Videnskabelige undersøgelser tyder på at vedvarende vrede kan øge risikoen for hjertesygdomme og en række andre kroniske lidelser. Længe før videnskaben foretog den slags undersøgelser, kom Bibelen med dette kloge råd: „Giv slip på vrede og lad forbitrelse fare.“ (Salme 37:8) Men hvordan kan vi gøre det?

22 Guds ord siger: „Et menneskes indsigt bremser hans vrede, og det er til hæder for ham at han bærer over med andres overtrædelse.“ (Ordsprogene 19:11) Indsigt er evnen til at se bag om det der ligger lige for, at se hvad der gemmer sig under overfladen. Indsigt fremmer forståelsen, for den kan hjælpe os til at forstå hvorfor andre taler eller handler som de gør. Hvis vi bestræber os for at forstå andres motiver og følelser og den situation de befinder sig i, kan det hjælpe os til at overvinde de negative tanker og følelser vi måtte have.

23 Bibelen giver også dette råd: „Bliv ved med at affinde jer  med hinanden og frit at tilgive hinanden.“ (Kolossenserne 3:13) Udtrykket ’at blive ved med at affinde sig med hinanden’ viser at vi skal være tålmodige med andre og tolerere de træk vi måske synes er irriterende. En sådan overbærenhed kan hjælpe os til ikke at ruge over små uoverensstemmelser. „At tilgive“ indeholder tanken om at man ophører med at være vred. Gud ved i sin visdom at vi har behov for at tilgive andre når der er grundlag for det. Det er ikke kun til gavn for dem, men medvirker også til at vi selv kan have fred i sind og hjerte. (Lukas 17:3, 4) Visdommen i Guds ord er uovertruffen!

24. Hvad vil det føre til når vi lever vort liv i harmoni med Guds visdom?

24 Jehova har i sin store kærlighed ønsket at meddele sig til os. Han valgte den bedst tænkelige kommunikationsform — et „brev“ nedskrevet af mennesker under ledelse af hellig ånd. „Brevet“ indeholder derfor Jehovas egen visdom — en visdom der er ’meget pålidelig’. (Salme 93:5) Når vi lever vort liv i harmoni med denne visdom og fortæller andre om den, vil vi helt naturligt komme nær til vor vise Gud, Jehova. I det næste kapitel vil vi behandle et andet bemærkelsesværdigt eksempel på Jehovas fremsynede visdom: hans evne til at forudsige fremtiden og til at gennemføre sin hensigt.

^ par. 8 David benytter for eksempel situationer fra sit liv som fårehyrde. (Salme 23) Mattæus, der havde været skatteopkræver, omtaler ofte tal og pengebeløb. (Mattæus 17:27; 26:15; 27:3) Lukas bruger udtryk der afspejler hans baggrund som læge. — Lukas 4:38; 14:2; 16:20.

^ par. 14 De to småmønter var to lepta. En lepton var den mindste jødiske mønt der fandtes på det tidspunkt. To lepta svarede til en 1/64 af en dagløn. Dette beløb var ikke engang nok til at købe en enkelt spurv, den billigste fugl som de fattige brugte til føde.

Lær mere

Få fuldt udbytte af din bibellæsning

Vi vil kun få gavn af Bibelen hvis vi studerer den og lever efter den. Lær hvordan du kan få mere ud af din bibellæsning.

Hvorfor har vi udarbejdet Ny Verden-Oversættelsen?

Hvori adskiller denne oversættelse af Guds ord sig fra alle andre?