Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Kom nær til Jehova

 KAPITEL 12

„Er der uretfærdighed hos Gud?“

„Er der uretfærdighed hos Gud?“

1. Hvilke følelser vækker det i os når nogen lider uret?

EN ÆLDRE enke bliver franarret sin opsparede formue. Et hjælpeløst barn bliver efterladt af en hårdhjertet mor. En mand bliver sat i fængsel for en forbrydelse han ikke har begået. Hvilke følelser vækker det i os at høre om sådanne uretfærdigheder? Vi bliver fyldt af harme, ikke sandt? Vi mennesker har en stærk fornemmelse af ret og uret. Vi bliver forbitrede når nogen lider uret, og vi ønsker at der skal ydes kompensation til den det er gået ud over, og at den skyldige må blive straffet. Hvis det ikke sker, tænker vi måske: ’Mon Gud ser det der foregår? Hvorfor gør han ikke noget?

2. Hvordan reagerede Habakkuk på den uretfærdighed han så omkring sig, og hvorfor irettesatte Jehova ham ikke for hans direkte udtalelse?

Op igennem tiden har trofaste tjenere for Gud stillet lignende spørgsmål. For eksempel sagde profeten Habakkuk i en bøn til Gud: „Hvorfor lader du mig se på en sådan uretfærdighed? Hvorfor tillader du at vold, lovløshed, forbrydelser og grusomheder breder sig?“ (Habakkuk 1:3, Contemporary English Version) Jehova irettesatte ikke Habakkuk for hans direkte udtalelse, for han har selv givet menneskene denne fornemmelse for hvad der er retfærdigt. Ja, han har udrustet os med et lille mål af den retfærdighedssans som han selv besidder til fuldkommenhed.

Jehova hader uretfærdighed

3. Hvorfor kan man sige at Jehova er mere opmærksom på uretfærdighed end vi er?

Det er ikke sådan at Jehova ikke ser de uretfærdige forhold.  Han er i høj grad opmærksom på hvad der sker. Om Noas dage siges der: „Da så Jehova at menneskets ondskab var meget udbredt på jorden og at enhver tilbøjelighed i dets hjertes tanker kun var ond dagen lang.“ (1 Mosebog 6:5) Tænk over hvad det vil sige! Vores kendskab til uretfærdighed er som oftest baseret på nogle få tilfælde som vi enten har hørt om eller selv har erfaret. Jehova, derimod, har set og ser den uretfærdighed der findes over hele kloden. Han ser det hele! Og mere end det — han ser helt ind i menneskehjertet med dets tilbøjeligheder og mærker sig den fordærvede tankegang der ligger bag de uretfærdige handlinger. — Jeremias 17:10.

4, 5. (a) Hvordan viser Bibelen at Jehova er opmærksom på dem der lider uretfærdigt? (b) Hvordan har Jehova selv været udsat for uretfærdighed?

Men Jehova gør mere end blot at se uretfærdigheden. Han mærker sig også dem der er blevet ofre for den, og føler med dem. Da hans folk blev trængt af de omkringboende fjender, fik han ondt af dem „når de stønnede på grund af dem der undertrykte dem og plagede dem“. (Dommerne 2:18) Måske har du lagt mærke til at jo mere uretfærdighed folk ser, jo mere ufølsomme bliver de over for den. Sådan er det ikke med Jehova! Han har set uretfærdigheden i hele dens omfang i omkring 6000 år, men hans had til den er lige uformindsket. Som Bibelen forsikrer os om, er „løgnetunge“, „hænder som udgyder uskyldigt blod“ og „et falsk vidne som udspyr løgn“, en vederstyggelighed for ham. — Ordsprogene 6:16-19.

Læg også mærke til hans anklage mod Israels overhoveder, som handlede uretfærdigt. „Bør I ikke kende ret?“ spurgte han dem gennem sin profet. Malende beskrev han deres magtmisbrug og forudsagde derefter hvordan det til sidst ville gå dem: „Da råber de til Jehova om hjælp, men han svarer dem ikke. Og han vil skjule sit ansigt for dem til den tid, eftersom de har handlet ondt med deres gerninger.“  (Mika 3:1-4) Jehova nærer dyb afsky for al uretfærdighed, og det er ikke så mærkeligt, for han har selv været udsat for den største uretfærdighed. I tusinder af år har Satan smædet ham. (Ordsprogene 27:11) Desuden blev han udsat for den mest oprørende uretfærdighed da hans egen søn, som ’ikke havde begået nogen synd’, blev henrettet som en forbryder. (1 Peter 2:22; Esajas 53:9) Vi ser altså at Jehova hverken glemmer eller er ligeglad med dem der lider uretfærdigt.

6. Hvordan reagerer vi når vi møder uretfærdighed, og hvad er grunden?

Når vi ser uretfærdighed — eller når vi selv bliver udsat for en uretfærdig behandling — er det altså helt naturligt for os at reagere imod det. Vi er skabt i Guds billede, og uretfærdighed er den diametrale modsætning til alt hvad der kendetegner Jehova. (1 Mosebog 1:27) Hvorfor tillader Gud da uretfærdighed?

Stridsspørgsmålet om Guds suverænitet

7. Beskriv hvordan Jehovas suverænitet blev draget i tvivl.

Svaret herpå er forbundet med stridsspørgsmålet om Guds suverænitet. Som vi har set, har Skaberen retten til at herske over jorden og alle som bor på den. (Salme 24:1; Åbenbaringen 4:11) Men på et tidligt tidspunkt i menneskets historie blev Jehovas suverænitet draget i tvivl. Hvordan skete det? Jehova gav den første mand, Adam, det påbud at han ikke måtte spise af et bestemt træ i den have der var hans paradisiske hjem. Hvad ville der ske hvis han ikke adlød dette påbud? Hvis „du spiser af det skal du visselig dø,“ sagde Gud. (1 Mosebog 2:17) Det var ikke umuligt eller vanskeligt for Adam og hans hustru, Eva, at adlyde befalingen. Men alligevel overbeviste Satan Eva om at Gud havde lagt en unødig begrænsning på dem. Hvad ville der ske hvis hun spiste af frugten på træet? Satan sagde ligeud: „I skal visselig ikke dø. For Gud véd at den dag I spiser af den, vil jeres øjne  blive åbnet, og I vil blive som Gud og kende godt og ondt.“ — 1 Mosebog 3:1-5.

8. (a) Hvad antydede Satan med det han sagde til Eva? (b) Hvad hævdede Satan med hensyn til Guds suverænitet?

Med disse ord antydede Satan at Jehova ikke alene havde undladt at give Eva nogle vigtige oplysninger, men også at han havde løjet. Satan passede på med ikke at drage selve Jehovas suverænitet i tvivl. Det han satte spørgsmålstegn ved, var retmæssigheden af Guds suverænitet; om det var retfærdigt, med fuld ret og fortjent at han sad inde med den. Han hævdede med andre ord at Jehova ikke udøvede sit suveræne herredømme i retfærdighed og med sine undersåtters bedste interesser for øje.

9. (a) Hvad skete der med Adam og Eva som følge af deres ulydighed, og hvilke vigtige spørgsmål var blevet rejst? (b) Hvorfor udslettede Jehova ikke blot oprørerne?

Derefter overtrådte både Adam og Eva Jehovas bud og spiste af det forbudte træ. De var nu hjemfaldne til den straf som Jehova havde fastsat, døden. Satans løgn rejste nogle vigtige spørgsmål: Har Jehova virkelig ret til at herske over menneskene, eller kan de selv udøve dette herredømme? Og: Udøver Jehova sin suverænitet på den bedst mulige måde? Jehova kunne have brugt sin magt til straks at udslette oprørerne. Spørgsmålene drejede sig imidlertid ikke om Jehovas magt, men om udøvelsen af hans herredømme. Hvis han straks havde ryddet Adam, Eva og Satan af vejen, ville det ikke have bevist noget om Guds styre. Tværtimod ville det have gjort tvivlen større. Den eneste måde hvorpå man kunne afgøre om menneskene var i stand til at herske over sig selv, uafhængigt af Gud og med et godt resultat, var at lade tiden vise det.

10. Hvad har tiden vist med hensyn til menneskers styre?

10 Hvad har tiden så vist? Igennem årtusinder har menneskene forsøgt sig med mange forskellige styreformer: enevælde, diktatur, demokrati, et socialistisk styre, et  kommunistisk styre, og så videre. Resultatet af dem alle kan opsummeres med følgende rammende ord fra Bibelen: „Det ene menneske har udøvet myndighed over det andet til skade for det.“ (Prædikeren 8:9) Med god grund sagde profeten Jeremias: „Jeg ved, Jehova, at menneskets vej ikke står til ham selv. Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt.“ — Jeremias 10:23.

11. Hvorfor lod Jehova menneskene styre sig selv skønt det medførte lidelse?

11 Jehova vidste fra begyndelsen at menneskenes ønske om uafhængighed, om selv at styre, ville medføre megen lidelse. Var det uretfærdigt af ham at lade det uundgåelige ske? Nej, absolut ikke! Det kan belyses med følgende eksempel: Lad os sige at du har et barn der må gennemgå en operation for at blive helbredt for en livstruende sygdom. Du er klar over at det vil betyde smerte og lidelse for dit barn, og det piner dig. Men samtidig ved du også at operationen vil betyde at dit barn får et bedre liv bagefter. På samme måde vidste Gud — og han forudsagde det også — at hvis han tillod menneskene selv at styre, ville det medføre et vist mål af smerte og lidelse. (1 Mosebog 3:16-19) Men han vidste også at en varig lindring kun ville være mulig hvis han lod menneskene erfare de dårlige resultater som oprør fører til. På denne måde ville stridsspørgsmålet om Guds suverænitet være afgjort for bestandig, i al evighed.

Spørgsmålet om menneskenes uangribelighed

12. Hvad har Satan anklaget alle mennesker for, som det fremgår af Jobs tilfælde?

12 Der er også en anden side af sagen. Da Satan rejste tvivl om hvorvidt Jehova med rette sidder inde med det suveræne herredømme og udøver det i retfærdighed, bagtalte han  ikke alene Jehova, men også Guds tjenere. Hvordan? Ved at anfægte deres uangribelighed. Læg for eksempel mærke til hvad Satan sagde til Jehova angående den retfærdige Job: „Har du ikke sat hegn rundt om ham og hans hus og alt hvad han ejer? Hans hænders værk har du velsignet, og hans hjorde breder sig i landet. Men til en forandring: ræk engang din hånd ud og rør ved alt hvad han ejer, og se om han ikke vil forbande dig lige op i dit ansigt.“ — Job 1:10, 11.

13. Hvad antydede Satan med sin anklage mod Job, og hvordan er det i realiteten en anklage mod alle mennesker?

13 Satan hævdede at Jehova havde købt Jobs hengivenhed ved at velsigne og beskytte ham. Dermed antydede han at Job ikke virkelig var uangribelig, og at han kun tilbad Gud på grund af det han fik til gengæld. Satan hævdede at hvis Gud tog sin velsignelse og beskyttelse bort, ville Job forbande Gud. Satan vidste at Job udmærkede sig ved at være ’en uangribelig og retskaffen mand som frygtede Gud og veg fra det onde’. * Så hvis Satan kunne få Job til at give slip på sin uangribelighed, hvordan ville det da forholde sig med resten af menneskeheden? Han påstod i virkeligheden at ingen der ønskede at tjene Gud, ville forblive loyal. Ja, Satan udvidede anklagen til at omfatte alle mennesker da han sagde: „Et menneske [altså ikke blot Job] giver alt hvad han har, for sin sjæl.“ — Job 1:8; 2:4.

14. Hvad har historien vist med hensyn til Satans anklage?

14 Historien har vist at mange i lighed med Job — og stik imod Satans påstand — er forblevet loyale mod Jehova under prøve. De har glædet Jehovas hjerte ved at forblive trofaste og dermed givet ham et svar som han kan bruge over for Satans pralende påstand om at ingen vil tjene Jehova når de bliver udsat for trængsler. (Hebræerne 11:4-38) Ja, de der er  retsindige, har ikke forkastet Gud. Selv under de vanskeligste forhold og i de mest fortvivlende situationer har de stolet på at Jehova ville give dem styrke til at holde ud. — 2 Korinther 4:7-10.

15. Hvilket spørgsmål kunne man stille angående Jehovas domme både i fortiden og i fremtiden?

15 Men Jehovas retfærdighed indbefatter mere end spørgsmålene om Jehovas suverænitet og menneskenes uangribelighed. I Bibelen har vi beretninger om Jehovas domme over både enkeltpersoner og hele nationer og desuden profetier om domme han vil eksekvere i fremtiden. Hvorfor kan vi have tillid til at Jehova har været og stadig vil være retfærdig i sine domme?

Guds uforlignelige retfærdighed

Jehova vil aldrig „rive de retfærdige bort sammen med de ugudelige“

16, 17. Hvilke eksempler viser at mennesker ikke har den samme klare opfattelse af retfærdighed som Jehova?

16 Om Jehova kan det med god grund siges at „alle hans veje er rette“. (5 Mosebog 32:4) Det kan ingen af os sige om vore veje, for vores opfattelse af hvad der er ret, er begrænset. Vi har ikke det samme klare syn som Jehova. Det kan vi blandt andet se i Abrahams tilfælde da han gik i forbøn for Sodoma til trods for byens ondskab og ugudelighed. Abraham spurgte Jehova: „Vil du virkelig rive de retfærdige bort sammen med de ugudelige?“ (1 Mosebog 18:23-33) Svaret er naturligvis nej. Det var først da den retfærdige Lot og hans døtre var kommet i sikkerhed i Zoar at Jehova „lod svovl og ild regne“ ned over Sodoma. (1 Mosebog 19:22-24) Et andet eksempel på menneskets begrænsede udsyn er Jonas. Om ham siges der at han blev „optændt af vrede“ da Gud viste Nineves indbyggere barmhjertighed. Eftersom Jonas allerede havde forkyndt byens ødelæggelse, havde han gerne set at den blev ødelagt — trods indbyggernes anger og omvendelse. — Jonas 3:10–4:1.

17 Jehova forsikrede Abraham om at eksekveringen af hans  retfærdige dom ikke blot består i at udslette de onde, men også i at frelse de retfærdige. Jonas måtte på sin side lære at Jehova er barmhjertig. Hvis de onde og ugudelige omvender sig, er Jehova „rede til at tilgive“. (Salme 86:5) Til forskel fra mennesker der kan føle sig usikre med hensyn til deres bedømmelse af en sag, afsiger Jehova ikke en ugunstig dom blot for at demonstrere sin magt, og han undlader heller ikke at vise barmhjertighed af frygt for at blive betragtet som svag. Han viser barmhjertighed når som helst der er grundlag for det. — Esajas 55:7; Ezekiel 18:23.

18. Vis ud fra Bibelen at Jehova ikke lader sig lede af følelser.

18 Jehova lader sig dog ikke forblinde af følelser. Da hans folk var sunket dybt i afgudsdyrkelse, erklærede han med fasthed: „Jeg vil dømme dig efter din adfærd og bringe alle dine vederstyggeligheder over dig. Og mit øje vil ikke ynkes over dig, og jeg vil ikke have medlidenhed, for jeg vil bringe din adfærd over dig.“ (Ezekiel 7:3, 4) Så når mennesker er forhærdede og ikke vender om, vil Jehova dømme dem derefter. Men hans dom hviler på sikre beviser. Da „klageskriget“ over Sodoma og Gomorra nåede hans ører, sagde han: „Jeg vil nu gå ned og se om de handler helt sådan som skriget der er kommet til mig over den fortæller.“ (1 Mosebog 18:20, 21) Vi kan være taknemmelige for at Jehova ikke — som så mange mennesker — fælder en forhastet dom før han har hørt alle kendsgerninger i sagen! Jehova er, sådan som Bibelen skildrer ham, virkelig „en trofast Gud, hos hvem der ikke er uret“. — 5 Mosebog 32:4.

Hav tillid til Jehovas retfærdighed

19. Hvad kan vi gøre hvis der er noget som undrer os i forbindelse med Jehovas domme og hans retfærdighed?

19 Bibelen besvarer ikke ethvert spørgsmål angående Jehovas handlinger i fortiden, og den oplyser heller ikke alle detaljer om hvordan Jehova vil dømme enkeltpersoner og grupper i fremtiden. Når vi undrer os over beretninger eller  profetier i Bibelen hvor sådanne oplysninger mangler, kan vi vise samme loyalitet som profeten Mika, der skrev: „Jeg vil vente på min frelses Gud.“ — Mika 7:7.

20, 21. Hvorfor kan vi have tillid til at Jehova altid gør det der er ret?

20 Vi kan have tillid til at Jehova i enhver situation vil gøre det der er ret. Selv når visse uretfærdigheder tilsyneladende overses af mennesker, lyder Jehovas løfte: „Hævnen er min; jeg vil gengælde.“ (Romerne 12:19) Hvis vi forholder os afventende, vil vi med samme faste overbevisning som apostelen Paulus kunne sige: „Er der uretfærdighed hos Gud? Måtte det aldrig blive sådan!“ — Romerne 9:14.

21 I øjeblikket oplever vi „kritiske tider som er vanskelige at klare“. (2 Timoteus 3:1) Uretfærdighed og undertrykkelse har været årsag til mange grusomheder. (Prædikeren 4:1) Men Jehova har ikke forandret sig. Han hader stadig uretfærdighed, og det berører ham dybt når nogen bliver udsat for uretfærdighed. Hvis vi forbliver loyale mod Jehova og anerkender hans suveræne herredømme, vil han give os kraft til at holde ud indtil det øjeblik kommer da han under sit riges styre vil råde bod på al uretfærdighed. — 1 Peter 5:6, 7.

^ par. 13 Jehova sagde om Job: „Der er ingen som han på jorden.“ (Job 1:8) Det betyder at Job sandsynligvis har levet efter Josefs død og før Moses trådte frem som Israels leder. På den måde kan man sige at der ikke var nogen med en uangribelighed som Jobs på den tid.

Lær mere

Guds straffedomme — var de grusomme?

For at få svar på dette spørgsmål, så overvej to bibelske eksempler på at Gud har eksekveret domme over mennesker — vandfloden på Noas tid og udryddelsen af kana’anæerne.

Vil du stole på Gud?

Få den glæde at lære Gud at kende som en god ven.