Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Kom nær til Jehova

 KAPITEL 3

’Hellig, hellig, hellig er Jehova’

’Hellig, hellig, hellig er Jehova’

1, 2. Hvilket syn fik profeten Esajas, og hvad fortæller det os om Jehova?

ESAJAS blev grebet af ærefrygt over det han fik at se — et syn af Gud. Synet var så realistisk at Esajas senere beskrev det som om han virkelig „så“ Jehova sidde på sin ophøjede trone. Jehovas lange klædning fyldte det store tempel i Jerusalem. — Esajas 6:1, 2.

Esajas blev også fyldt af ærefrygt på grund af det han hørte — en sang der var så kraftig at den rystede templet i dets grundvolde. Det var seraferne, højtstående åndeskabninger, der sang. Fra det brusende kor lød disse enkle, men majestætiske ord: „Hellig, hellig, hellig er Hærstyrkers Jehova. Hele jordens fylde er hans herlighed.“ (Esajas 6:3, 4) Det at de sang ordet „hellig“ tre gange, understregede Jehovas hellighed, og det med rette, for Jehova besidder den højeste grad af hellighed. (Åbenbaringen 4:8) Gennem hele Guds ord understreges det at Jehova er hellig. Over 200 gange i Bibelen forbindes hans navn med hellighed.

3. Hvordan kan fejlagtige opfattelser af Jehovas hellighed få mange til at vende sig bort fra ham i stedet for at få et nært forhold til ham?

Det er således tydeligt at en af de vigtige ting Jehova ønsker vi skal forstå om ham, er at han er hellig. Men i dag er der mange for hvem ordet hellighed har en dårlig klang. Nogle forbinder det fejlagtigt med selvretfærdighed eller skinhellighed. For dem der kæmper med en følelse af mindreværd, kan Guds hellighed virke mere skræmmende end tiltalende. De synes måske ikke at de er gode nok til at nærme sig så hellig en Gud. Der er således mange der vender sig bort fra Gud på grund af hans hellighed. Det er sørgeligt, for Guds hellighed er i virkeligheden en væsentlig grund til at få et nært forhold til ham. Hvorfor? Før vi  besvarer spørgsmålet, vil vi se nærmere på hvad sand hellighed er.

Hvad er hellighed?

4, 5. (a) Hvad betyder hellighed, og hvad betyder det ikke? (b) På hvilke to vigtige måder er Jehova „skilt ud“?

At Gud er hellig, betyder ikke at han er selvglad eller hovmodig, eller at han ser ned på andre. Han hader tværtimod egenskaber som hovmod og stolthed. (Ordsprogene 16:5; Jakob 4:6) Men hvad betyder ordet „hellig“? På Bibelens hebraisk er ordet afledt af et ord der betyder „skilt ud“. I forbindelse med tilbedelse står „hellig“ for noget der er skilt ud fra almindelig brug, eller helliget. Det får os også til at tænke på noget der er rent og ubesmittet. Hvad indebærer det i forbindelse med Jehova? Betyder det at han er „skilt ud“ fra ufuldkomne mennesker og holder sig langt borte fra os?

Nej. Som „Israels Hellige“ beskrev Jehova sig selv som en der boede i sit folks „midte“ skønt folket var syndigt. (Esajas 12:6; Hoseas 11:9) Det at han er hellig, betyder altså ikke at han holder sig langt borte. Hvordan er han da „skilt ud“? På to vigtige måder. For det første er han skilt ud fra alle skabninger i den forstand at han alene er den Højeste. Hans renhed er absolut og ubegrænset. (Salme 40:5; 83:18) For det andet er Jehova fuldstændig skilt ud fra alt hvad der er syndigt, og det er opmuntrende for os at vide. Hvorfor?

6. Hvorfor er det betryggende at vide at Jehova er fuldstændig skilt ud fra alt hvad der er syndigt?

Vi lever i en verden hvor sand hellighed er en sjældenhed. Alt i denne verden, som har fjernet sig fra Gud, er på en eller anden måde besmittet med synd og ufuldkommenhed. Vi må alle føre krig mod den synd der bor i os. Og vi er alle i fare for at blive overlistet af synden hvis vi ikke er på vagt. (Romerne 7:15-25; 1 Korinther 10:12) Jehova befinder sig ikke i en sådan fare. Han er fuldstændig  uden synd og vil aldrig blive besmittet med den mindste antydning af synd. Det bekræfter det indtryk vi har af Jehova som den ideelle Fader, for det betyder at han altid er til at stole på. I modsætning til mange jordiske fædre vil Jehova aldrig blive fordærvet, ligge under for laster eller mishandle sine børn. Hans hellighed gør det umuligt. Undertiden har Jehova endda svoret ved sin hellighed, for intet kunne gøre hans ed mere troværdig. (Amos 4:2) Er det ikke betryggende at vide?

7. Hvorfor kan man sige at hellighed er en uadskillelig del af Jehovas personlighed?

Hellighed er en uadskillelig del af Jehovas personlighed. Hvad vil det sige? Det kan illustreres på følgende måde: Tænk på ordene „menneske“ og „ufuldkommen“. Man kan ikke beskrive et menneske uden at tænke på at det er ufuldkomment. Ufuldkommenheden har sat sit præg på os og påvirker alt hvad vi gør. Tænk så på to helt andre ord — „Jehova“ og „hellig“. Jehova er helt igennem hellig. Alt ved ham er rent og retskaffent. Vi kan ikke lære Jehova at kende som den han virkelig er, uden at forstå hvad der ligger i ordet „hellig“.

„Hellighed tilhører Jehova“

8, 9. Hvad viser at ufuldkomne mennesker ved Jehovas hjælp kan blive hellige i relativ forstand?

Eftersom Jehova er indbegrebet af hellighed, kan man med rette sige at han er kilden til al hellighed. Men han holder ikke selvisk denne dyrebare egenskab for sig selv; han deler den med andre, og han gør det gavmildt. Ja, da han talte med Moses gennem en engel ved den brændende tornebusk, blev endog stedet omkring tornebusken helligt ved forbindelsen med Jehova. — 2 Mosebog 3:5.

Kan ufuldkomne mennesker blive hellige ved Jehovas hjælp? Ja, i relativ forstand. Gud gav sit folk Israel mulighed for at blive „en hellig nation“. (2 Mosebog 19:6) Han  velsignede nationen med en tilbedelsesordning som var hellig og ren. Hellighed var derfor et gennemgående tema i Moseloven. Ypperstepræsten havde en guldplade fastgjort foran på sin turban hvor alle kunne se den skinne i lyset, og hvor følgende ord ligefrem var indgraveret på den: „Hellighed tilhører Jehova.“ (2 Mosebog 28:36) Israelitterne skulle altså have en høj norm for renhed i deres tilbedelse, ja, i hele deres levevis. Jehova sagde til dem: „I skal være hellige, for jeg, Jehova jeres Gud, er hellig.“ (3 Mosebog 19:2) Så længe israelitterne fulgte Guds vejledning i det omfang det er muligt for ufuldkomne mennesker, var de i relativ forstand hellige.

10. Hvilken kontrast var der mellem fortidens Israel og de omboende nationer når det gjaldt hellighed?

10 At der blev lagt så stor vægt på hellighed i Israel, stod i skarp kontrast til de omboende folkeslags gudsdyrkelse. De hedenske nationer tilbad guder hvis eksistens var baseret på løgn og bedrag, guder der blev skildret som voldelige, griske og umoralske. De var på ingen måde hellige. Og de der tilbad sådanne guder, blev ligesom dem. Derfor befalede Jehova sine tjenere at holde sig adskilt fra de hedenske tilbedere og deres fordærvede religiøse skikke. — 3 Mosebog 18:24-28; 1 Kongebog 11:1, 2.

11. Hvordan kommer Jehovas himmelske organisations hellighed til udtryk hos (a) englene? (b) seraferne? (c) Jesus Kristus?

11 Selv under de bedst mulige omstændigheder kunne Jehovas udvalgte folk, Israel, kun svagt genspejle Guds himmelske organisations hellighed. De millioner af åndeskabninger som loyalt tjener Gud, omtales som „myriader af hellige“. (5 Mosebog 33:2, fodnote; Judas 14, fodnote) De genspejler til fuldkommenhed Guds helligheds rene og klare skønhed. Og tænk på de serafer Esajas så i synet. Ordene de sang, viser at disse mægtige åndeskabninger indtager en vigtig plads i forbindelse med at gøre Jehovas hellighed kendt i hele universet. Men der er én åndeskabning  som står over alle disse, og det er Jesus Kristus, Guds enestefødte søn. Ingen anden kan i samme grad som han genspejle Jehovas hellighed. Derfor kaldes han med rette „Guds Hellige“. — Johannes 6:68, 69.

Et helligt navn, en hellig ånd

12, 13. (a) Hvorfor kaldes Guds navn med rette for helligt? (b) Hvorfor må Guds navn helliges?

12 Som vi så i det første kapitel, er Guds navn ikke bare en titel eller en betegnelse. Det fortæller noget om Jehova Gud og alle hans egenskaber. Bibelen siger derfor at hans „navn er helligt“. (Esajas 57:15) Under Moseloven var der dødsstraf for at spotte Guds navn. (3 Mosebog 24:16) Læg desuden mærke til hvad Jesus nævnte som det første man skulle bede om: „Vor Fader i himlene, lad dit navn blive helliget.“ (Mattæus 6:9) At hellige noget vil sige at sætte det til side, at agte det højt og at værne om det som noget helligt. Men hvorfor skulle det være nødvendigt at hellige noget der er så helt igennem rent som Guds navn?

13 Guds hellige navn er blevet anfægtet, besudlet med løgn og bagvaskelse. I Edens have løj Satan om Jehova og antydede at Han udøver sin suveræne myndighed på en uretfærdig måde. (1 Mosebog 3:1-5) Lige siden har Satan — herskeren over denne onde verden — sørget for at der overalt er blevet udspredt løgne om Gud. (Johannes 8:44; 12:31; Åbenbaringen 12:9) De forskellige religioner har fremstillet Jehova som en despotisk, fjern eller grusom Gud. De har hævdet at han støtter deres blodige krige. Blinde tilfældigheder, eller en udvikling, har ofte fået æren for alt det underfulde han har skabt. Ja, man har ondskabsfuldt vanhelliget Guds navn. Det må helliges; det må have sin retmæssige herlighed tilbage. Vi længes efter at Guds navn bliver helliget og hans suverænitet bliver hævdet, og vi fryder os over den andel vi kan have i gennemførelsen af denne storslåede hensigt.

14. Hvorfor omtales Guds ånd som hellig, og hvorfor er det en alvorlig synd at spotte den hellige ånd?

 14 Noget andet som bliver sat i nær forbindelse med Jehova, og som ofte omtales som helligt, er hans ånd eller virksomme kraft. (1 Mosebog 1:2) Jehova benytter denne kraft, som er stærkere end noget andet, til at gennemføre sin hensigt. Alt hvad Gud gør, foregår på en hellig og ren måde, og derfor kaldes hans virksomme kraft meget passende for hellig ånd eller helligheds ånd. (Lukas 11:13; Romerne 1:4) Det at spotte den hellige ånd, hvilket indbefatter at man med vilje modarbejder Jehovas hensigter, er en utilgivelig synd. — Markus 3:29.

Hvorfor Jehovas hellighed drager os til ham

15. Hvorfor er det på sin plads at have ærefrygt for Jehovas hellighed, og hvad indebærer denne form for frygt?

15 Det er ikke vanskeligt at se hvorfor Bibelen kæder Guds hellighed sammen med menneskers gudsfrygt. Vi læser for eksempel i Salme 99:3: „Lad dem prise dit navn. Stort og frygtindgydende — helligt er det.“ Gudsfrygt er ikke en sygelig angst, men en dyb følelse af ærefrygt — respekt i sin mest ophøjede form. Det er helt på sin plads at have en sådan ærefrygt i betragtning af hvor ophøjet Jehovas hellighed er i forhold til os. Den er strålende ren og omgivet af herlighed. Det bør dog ikke få os til at holde os borte fra ham. Hvis vi har det rette syn på Guds hellighed, vil det tværtimod drage os nærmere til ham. Hvorfor?

Skønhed tiltaler os; det samme bør hellighed gøre

16. (a) Hvilken forbindelse er der mellem hellighed og skønhed? Nævn et eksempel. (b) Hvordan bliver renhed og lys fremhævet i den måde Jehova beskrives på i forskellige syner?

16 Bibelen forbinder hellighed med skønhed og pragt. (Esajas 64:11, fodnote; Efeserne 5:27) Det som er smukt og prægtigt, tiltaler os. Se for eksempel billedet på side 33. Får du ikke lyst til at være i de omgivelser? Hvad er det der gør det så tiltalende? Læg mærke til hvor rent vandet ser ud, og hvordan det glitrer i solskinnet. Luften må også være ren,  for himmelen er klar og blå. Hvis vandet derimod var fyldt med affald, træerne og klipperne var skæmmet af graffiti, og luften var fyldt med røg, ville det ikke virke tiltrækkende, men frastødende på os. Vi forbinder helt automatisk skønhed med lys og renhed. De samme ord kan bruges til at beskrive Jehovas hellighed. Det er derfor ikke så mærkeligt at den måde Jehova beskrives på i forskellige syner, virker betagende på os. Som strålende lys, funklende ædelsten, glødende ild eller som de reneste og klareste ædelmetaller — sådan er vor hellige Guds skønhed. — Ezekiel 1:25-28; Åbenbaringen 4:2, 3.

17, 18. (a) Hvordan reagerede Esajas til at begynde med på det syn han fik? (b) Hvordan lod Jehova en seraf trøste Esajas, og hvad betød dét serafen gjorde?

17 Betyder det at vi bør føle os meget små i forhold til Gud? Ja, naturligvis. Når alt kommer til alt, er vi jo, for at sige det mildt, meget små i forhold til Jehova. Men skulle det få os til at vende os bort fra ham? Tænk på hvordan Esajas reagerede da han hørte seraferne bekendtgøre Jehovas hellighed. „Da sagde jeg: ’Ve mig! For jeg er så godt som bragt til tavshed; jeg er jo en mand med urene læber, og jeg bor blandt et folk med urene læber; mine øjne har nemlig set Kongen, Hærstyrkers Jehova!’“ (Esajas 6:5) Ja, Jehovas store hellighed mindede den trofaste Esajas om hvor syndig og ufuldkommen han selv var. Til at begynde med følte han sig helt sønderknust, men Jehova hjalp ham til at overvinde denne følelse.

18 En seraf kom straks og trøstede profeten. Hvordan? Den mægtige åndeskabning fløj hen til alteret, tog et stykke glødende kul og lod det røre ved Esajas’ læber. Umiddelbart lyder det måske som noget der var mere smertefuldt end trøstende. Men vi må huske at det var et syn fyldt med symbolik. Som troende jøde var Esajas godt kendt med de ofre der hver dag blev bragt på templets alter til soning af  synder. Og serafen lod ham kærligt forstå at selv om han var ufuldkommen, en mand „med urene læber“, kunne han godt komme til at stå ren i Jehovas øjne. * Jehova var villig til at betragte et ufuldkomment og syndigt menneske som helligt — i hvert fald i relativ forstand. — Esajas 6:6, 7.

19. Hvordan kan vi i relativ forstand være hellige selv om vi er ufuldkomne?

19 Alle de ofre der blev bragt på alteret i Jerusalem, var kun skygger af noget større — det fuldkomne offer som blev bragt af Jesus Kristus i år 33. (Hebræerne 9:11-14) Hvis vi oprigtigt angrer vore synder, ændrer vores adfærd og viser tro på dette offer, kan vi også få tilgivelse for vore synder. (1 Johannes 2:2) Ligesom Esajas kan vi glæde os over at være rene i Guds øjne. Apostelen Peter giver os følgende påmindelse: „Der står skrevet: ’I skal være hellige, for jeg er hellig.’“ (1 Peter 1:16) Læg mærke til at Jehova ikke siger at vi skal være lige så hellige som han er. Han forventer aldrig  det umulige af os. (Salme 103:13, 14) Nej, Jehova siger at vi skal være hellige fordi han er hellig. „Som elskede børn“ bestræber vi os for at efterligne ham så godt vi kan i vores ufuldkommenhed. (Efeserne 5:1) Det at opdyrke hellighed er en vedvarende proces. Alt imens vi vokser åndeligt, arbejder vi dag efter dag på at blive fuldendte i hellighed. — 2 Korinther 7:1.

20. (a) Hvorfor er det vigtigt at forstå at vi kan være rene i Guds øjne? (b) Hvilken virkning havde det på Esajas da han fik at vide at hans synder var blevet sonet?

20 Jehova elsker alt hvad der er rent og retskaffent. Han hader synd. (Habakkuk 1:13) Men han hader ikke os. Så længe vi har samme syn på synd som han — hader det onde og elsker det gode — og gør hvad vi kan for at følge i Jesu Kristi fuldkomne fodspor, vil Jehova tilgive vore synder. (Amos 5:15; 1 Peter 2:21) Når vi forstår at vi kan være rene i vor hellige Guds øjne, vil det påvirke hele vores adfærd. Husk at Jehovas hellighed først fik Esajas til at tænke på at han var uren. Han sagde: „Ve mig!“ Men så snart han forstod at hans synder var blevet sonet, følte han sig styrket og opmuntret. Da Jehova spurgte hvem der ville gå bud for ham, meldte Esajas sig uden tøven, også selv om han ikke vidste hvad opgaven gik ud på. Han udbrød: „Her er jeg! Send mig.“ — Esajas 6:5-8.

21. Hvilke forudsætninger har vi for at opdyrke egenskaben hellighed?

21 Vi er skabt i den hellige Guds billede, udstyret med moralske egenskaber og evnen til at beskæftige os med åndelige anliggender. (1 Mosebog 1:26) Vi har alle mulighed for at opdyrke hellighed. Hvis vi bliver ved med at arbejde på vores hellighed, vil Jehova med glæde hjælpe os. Det vil samtidig give os et stadig nærmere forhold til vor hellige Gud. I de følgende kapitler hvor Jehovas egenskaber bliver behandlet, vil vi se at der er mange andre vægtige grunde til at komme nær til Jehova.

^ par. 18 Udtrykket „med urene læber“ er meget passende, for Bibelen bruger ofte læber som et symbol på tale eller sprog. Hos ufuldkomne mennesker kan mange af de overtrædelser vi begår, spores tilbage til den måde vi bruger taleevnen på. — Ordsprogene 10:19; Jakob 3:2, 6.