Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Jesus – vejen, sandheden og livet

 KAPITEL 43

Lignelser om Riget

Lignelser om Riget

MATTHÆUS 13:1-53 MARKUS 4:1-34 LUKAS 8:4-18

  • JESUS FREMHOLDER LIGNELSER OM RIGET

Jesus er tilsyneladende i Kapernaum da han irettesætter farisæerne. Senere samme dag forlader han huset og går til Galilæas Sø i nærheden, hvor der samler sig en masse mennesker. Jesus går om bord i en båd, lægger fra land og begynder at undervise folk om himlenes rige. Han gør det ved hjælp af en række illustrationer, eller lignelser. Tilhørerne kender til mange af de forhold og elementer Jesus nævner, og det gør det lettere for dem at forstå forskellige aspekter af Riget.

Først fortæller Jesus om en landmand der går ud for at så. Nogle af de korn han sår, falder langs vejen og bliver spist af fugle. Andre falder på klippegrund, hvor der ikke er ret meget jord. Rødderne kan derfor ikke stikke særligt dybt, og de nye planter bliver svedet af solen og visner. Andre korn falder mellem tidsler, som kvæler de nye planter der kommer op. Og endelig er der nogle korn der falder i den gode jord. Disse korn giver udbytte. ‘Nogle giver 100 gange så meget som der er sået, nogle giver 60, og andre 30.’ – Matthæus 13:8.

I en anden lignelse sammenligner Jesus Riget med en mand der sår korn. I dette tilfælde vokser kornet uanset om manden sover eller er vågen, “men han ved ikke hvordan”. (Markus 4:27) Det vokser af sig selv og frembringer kerner han kan høste.

Så fortæller Jesus en tredje lignelse om såning. En mand sår god hvede i sin mark, men ‘mens folkene sover’, sår en fjende ukrudt i hveden. Mandens trælle spørger om de skal fjerne ukrudtet. Han svarer: “Nej, for hvis I  rykker ukrudtet op, risikerer I at rykke hveden med op. Lad begge dele vokse side om side indtil høsten. Når der skal høstes, vil jeg sige til høstfolkene: Ryk først ukrudtet op og bind det i bundter så det kan blive brændt, og saml så hveden i mit forrådshus.” – Matthæus 13:24-30.

Mange af dem der lytter til Jesus, kender til landbrug. Han nævner nu også noget andet der er almindeligt kendt, nemlig det lille sennepsfrø. Det vokser op og bliver til et træ der er så stort at fuglene kan bo i dets grene. Han siger: “Himlenes rige er som et sennepsfrø en mand sår i sin mark.” (Matthæus 13:31) Men Jesus er ikke ved at undervise i botanik. Han beskriver en imponerende vækst – hvordan noget meget småt kan vokse eller udvide sig til noget meget stort.

Nu henviser Jesus til en proces som mange af tilhørerne kender til. Han sammenligner himlenes rige med “surdej en kvinde tager og blander i tre store mål hvedemel”. (Matthæus 13:33) Selvom man ikke kan se surdejen, breder den sig til hele dejen og får den til at hæve. Den skaber vækst og forandringer man ikke umiddelbart kan se.

Efter at have fremholdt disse lignelser sender Jesus de mange mennesker afsted og vender tilbage til huset hvor han bor. Kort tid efter kommer hans disciple til ham fordi de gerne vil forstå hvad han mente.

DISCIPLENE FÅR GAVN AF JESUS’ LIGNELSER

Disciplene har før hørt Jesus bruge lignelser, men ikke i så stort omfang. De spørger ham: “Hvorfor taler du til dem i lignelser?” – Matthæus 13:10.

En af grundene til at han gør det, er at han gerne vil opfylde en profeti fra Bibelen. I Matthæus’ beretning står der: “Han talte ... ikke til dem uden at bruge lignelser; det var for at opfylde det profeten havde sagt: ‘Jeg vil åbne min mund og tale i lignelser; jeg vil forkynde ting der har været skjult siden grundlæggelsen.’” – Matthæus 13:34, 35; Salme 78:2.

Men Jesus bruger også lignelser af en anden grund. Det er med til at afsløre folks indstilling. Mange er kun interesseret i Jesus som en dygtig historiefortæller og en mirakelmager – ikke fordi de uselvisk ønsker at følge ham som deres Herre. (Lukas 6:46, 47) Nej, de ønsker hverken at ændre indstilling eller levemåde. Så dybt vil de ikke lade budskabet trænge ind!

Som svar på disciplenes spørgsmål siger Jesus: “Det er derfor jeg taler til dem i lignelser, for når de ser, ser de forgæves, og når de hører, hører de forgæves, og de får ikke fat i meningen. Og Esajas’ profeti bliver opfyldt på dem: ‘... Dette folks hjerte er blevet uimodtageligt.’” – Matthæus 13:13-15; Esajas 6:9, 10.

Det gælder dog ikke alle dem der lytter til Jesus. Han siger: “Lykkelige er I fordi jeres øjne ser og jeres ører hører. For jeg siger jer: Mange profeter og retfærdige har ønsket at se det I ser, men de fik det ikke at se, og at høre det I hører, men de fik det ikke at høre.” – Matthæus 13:16, 17.

Ja, de 12 apostle og andre trofaste disciple har modtagelige hjerter. Jesus siger derfor: “I har fået lov til at forstå himlenes riges hellige hemmeligheder, men det har de ikke.” (Matthæus 13:11) Fordi disciplene har et oprigtigt ønske om at forstå meningen, giver Jesus dem en forklaring på lignelsen om landmanden.

 “Kornet er Guds ord,” siger Jesus. (Lukas 8:11) Og jorden er hjertet. Det er nøglen til at forstå hvad lignelsen betyder.

Om kornet der falder på den hårde jord langs vejen, forklarer han: “Djævelen [kommer] og tager det bort fra deres hjerte for at de ikke skal tro og blive frelst.” (Lukas 8:12) Når Jesus taler om kornet der bliver sået på klippegrund, henviser han til hjertet hos dem der med glæde tager imod budskabet men ikke lader det blive rodfæstet. “Når der opstår trængsel eller forfølgelse på grund af budskabet”, snubler de. Ja, “under prøvelser”, måske modstand fra familiemedlemmer eller andre, falder de fra. – Matthæus 13:21; Lukas 8:13.

Hvad så med det korn der falder mellem tidslerne? Jesus fortæller disciplene at det henviser til folk der har hørt budskabet, men som bukker under for “denne verdens bekymringer og rigdommens bedragende magt”. (Matthæus 13:22) Budskabet var i deres hjerte, men er blevet kvalt og bærer ikke frugt.

Den sidste slags jord Jesus omtaler, er den gode jord. Det henviser til dem der hører ordet og tager det til hjerte, altså virkelig forstår meningen med det. Hvad bliver resultatet? De “bærer frugt”. På grund af forskellige omstændigheder, som for eksempel alder eller helbred, kan alle ikke gøre lige meget; en giver 100 gange så meget som der er sået, en anden 60 gange så meget og en anden igen 30 gange. Ja, de der tjener Gud, bliver velsignet fordi de “hører ordet med et smukt og godt hjerte, bevarer det, holder ud og bærer frugt”. – Lukas 8:15.

Disse ord må gøre særligt stort indtryk på disciplene, der har opsøgt Jesus for at få en forklaring på hans undervisning. De har nu fået  mere end bare en overfladisk forståelse af lignelserne. Jesus vil gerne have at de forstår hans lignelser så de selv kan give sandheden videre til andre. “Man tager ikke en olielampe frem for at sætte den under et kar eller under en seng, vel?” spørger han og fortsætter: “Er det ikke for at sætte den på en stander?” Derfor giver Jesus denne vejledning: “Enhver som har ører at høre med, skal høre efter.” – Markus 4:21-23.

VELSIGNET MED MERE UNDERVISNING

Efter at Jesus har forklaret lignelsen om landmanden for disciplene, vil de gerne vide mere. “Forklar lignelsen om ukrudtet på marken for os,” siger de. – Matthæus 13:36.

Ved at bede om en forklaring viser disciplene en helt anden indstilling end resten af folkemængden på bredden. Disse mennesker hører, men mangler tilsyneladende ønsket om at forstå hvad lignelserne betyder, og hvordan de skal anvendes. De er tilfredse med blot et overfladisk kendskab til dem. Jesus bemærker forskellen på tilhørerne ved søbredden og de videbegærlige disciple der er kommet til ham for at få mere undervisning, og han siger:

“Vær opmærksomme på det I hører. Det I udmåler til andre, vil I selv få udmålt, ja, I vil få endnu mere.” (Markus 4:24) Disciplene er opmærksomme på det de hører. Det de “udmåler” til Jesus, er ægte interesse og opmærksomhed, og de bliver velsignet med mere undervisning, en dybere forståelse. Så for at give disciplene en forklaring på lignelsen om hveden og ukrudtet siger Jesus:

“Manden der sår den gode hvede, er Menneskesønnen; marken er verden. Den gode hvede er Rigets sønner, men ukrudtet er den ondes sønner, og fjenden der sår det, er Djævelen. Høsten er en afslutning på en verdensordning, og høstfolkene er engle.” – Matthæus 13:37-39.

Efter at Jesus har fortalt hvad de enkelte elementer i lignelsen står for, beskriver han udfaldet. Han siger at ved afslutningen på verdensordningen vil høstfolkene, eller englene, skille de ukrudtslignende navnkristne fra de sande “Rigets sønner”. “De retfærdige” vil blive indsamlet og skinne klart “i deres Fars rige”. Og hvad med “den ondes sønner”? Enderesultatet for dem vil være tilintetgørelse, en god grund til at “græde og skære tænder”. – Matthæus 13:41-43.

Disciplene bliver derefter velsignet med tre lignelser mere. Først siger Jesus: “Himlenes rige er som en skat der ligger skjult i en mark, og som en mand finder og gemmer igen. I sin glæde går han hen og sælger alt hvad han har, og køber den mark.” – Matthæus 13:44.

 Han fortsætter: “Himlenes rige er også som en rejsende købmand der søger efter smukke perler. Når han finder en meget værdifuld perle, går han straks hen og sælger alt hvad han har, og køber den.” – Matthæus 13:45, 46.

Med begge lignelser fremhæver Jesus en persons villighed til at bringe ofre for det der virkelig er noget værd. Købmanden sælger straks “alt hvad han har”, for at købe den værdifulde perle. Jesus’ disciple kan godt forstå eksemplet med en perle af stor værdi. Og manden der finder en skat der ligger skjult i en mark, “sælger alt” for at få den. I begge tilfælde er der tale om noget værdifuldt, noget man må gøre en indsats for at få fat i, og som man må skatte højt. Det kan sammenlignes med de ofre en person bringer for at få dækket sit åndelige behov. (Matthæus 5:3) Nogle af dem der hører Jesus fortælle disse lignelser, har allerede vist at de er villige til at gøre en stor indsats for at få dækket deres åndelige behov og blive hans sande disciple. – Matthæus 4:19, 20; 19:27.

Til sidst sammenligner Jesus himlenes rige med et vod der fanger fisk af enhver slags. (Matthæus 13:47) Når fiskene bliver sorteret, opbevares de gode i kurve, men de ubrugelige bliver smidt ud. Jesus siger at det samme vil gøre sig gældende ved afslutningen på verdensordningen – englene vil skille de onde fra de retfærdige.

Jesus selv udførte en form for åndeligt fiskeri da han kaldte sine første disciple til at være “menneskefiskere”. (Markus 1:17) Men han siger at lignelsen om voddet gælder fremtiden, “ved afslutningen på verdensordningen”. (Matthæus 13:49) Så apostlene og andre disciple der lytter til Jesus, kan fornemme at der vil ske nogle meget spændende ting engang i fremtiden.

De der hørte Jesus fortælle lignelserne fra båden, bliver velsignet endnu mere. Jesus viser at han er villig til at ‘forklare sine disciple alt når han er alene med dem’. (Markus 4:34) Han er “som en husherre der tager både nye og gamle ting frem fra sit skatkammer”. (Matthæus 13:52) Det er ikke for at prale med sine evner til at undervise at Jesus fortæller disse lignelser. Han giver snarere sine disciple del i nogle sandheder der er som en uvurderlig skat. Han er virkelig en “offentlig lærer” helt uden sidestykke.

Lær mere

„Se, jeg er med jer alle dage“

Jesu illustration med hveden og ukrudtet beskriver en såtid, en vækstperiode og en høsttid. Hvilken justeret forståelse har vi fået af høsttiden?