Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Jesus – vejen, sandheden og livet

 KAPITEL 42

Jesus irettesætter farisæerne

Jesus irettesætter farisæerne

MATTHÆUS 12:33-50 MARKUS 3:31-35 LUKAS 8:19-21

  • JESUS TALER OM “JONAS’ TEGN”

  • ER NÆRMERE KNYTTET TIL SINE DISCIPLE END TIL SIN FAMILIE

Når de skriftlærde og farisæerne benægter at det er ved Guds kraft at Jesus uddriver dæmoner, risikerer de at tale blasfemisk imod den hellige ånd. Hvad vil de gøre nu? Stille sig på Guds side eller på Satans side? Jesus siger: “Enten er I et godt træ som bærer god frugt, eller også er I et råddent træ som bærer rådden frugt; man kan nemlig kende et træ på dets frugt.” – Matthæus 12:33.

Det er tåbeligt at hævde at den gode frugt, at uddrive dæmoner, er et resultat af at Jesus tjener Satan. Jesus gjorde det klart i sin bjergprædiken at hvis frugten er god, er træet godt, ikke råddent. Så hvad beviser farisæernes frugt, det vil sige deres urimelige anklager mod Jesus? At de er rådne! Jesus siger til dem: “Giftslangeyngel, hvordan kan I sige noget godt når I er onde? For hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.” – Matthæus 7:16, 17; 12:34.

Ja, vores ord afspejler vores hjertetilstand og vil være noget vi bliver dømt ud fra. Derfor siger Jesus: “Jeg siger jer at mennesker på dommens dag skal stå til regnskab for hver eneste unyttige udtalelse de er kommet med; for ud fra dine ord vil du blive erklæret retfærdig, og ud fra dine ord vil du blive fordømt.” – Matthæus 12:36, 37.

På trods af de magtfulde gerninger Jesus gør, forlanger farisæerne og de skriftlærde endnu mere: “Lærer, vi vil gerne se dig gøre et tegn.” Uanset om de personligt har set ham gøre mirakler eller ej, er der rigeligt med beretninger fra dem der har været øjenvidner. Jesus kan derfor sige til de jødiske ledere: “En ond og utro generation bliver ved med at kræve et tegn, men den vil ikke få noget andet tegn end profeten Jonas’ tegn.” – Matthæus 12:38, 39.

Jesus sikrer sig at de ikke er i tvivl om hvad han mener: “Ligesom Jonas var i maven på den store fisk i tre dage og tre nætter, sådan skal Menneskesønnen være i jordens hjerte i tre dage og tre nætter.” Jonas blev slugt af en stor fisk men kom ud af den igen som om han fik livet igen. Jesus forudsiger her at han selv vil dø og blive oprejst på den tredje dag. Da det senere sker, afviser de jødiske ledere “Jonas’ tegn” og nægter at angre og forandre sig. (Matthæus 27:63-66; 28:12-15) Som en modsætning til det angrede “folk fra Nineve” efter at Jonas havde forkyndt for dem. Så de vil fordømme denne generation. Jesus siger også at dronningen af Saba ved sit eksempel ligeledes vil rette anklager mod den. Hun besluttede sig for at høre Salomons  visdom og var benovet over den. Jesus bemærker nu: “Her er en der er større end Salomon.” – Matthæus 12:40-42.

Jesus sammenligner denne onde generations situation med en mand der bliver befriet for en uren ånd. (Matthæus 12:45) Fordi manden ikke udfylder tomrummet med gode ting, vender den onde ånd tilbage med syv ånder der er mere onde end den selv, og de besætter ham. Israels nation var også blevet renset og havde forandret sig – lidt ligesom manden der blev befriet for den urene ånd. Men nationen afviste Guds profeter, og det kulminerer med deres modstand mod den som helt tydeligt har Guds ånd, nemlig Jesus. Det viser at den forfatning nationen er i, er værre end da nationen blev til.

Mens Jesus taler, kommer hans mor og hans brødre og stiller sig i udkanten af folkemængden. Nogle der sidder i nærheden af ham, siger: “Din mor og dine brødre står udenfor og vil tale med dig.” Jesus viser nu hvor nært han føler sig knyttet til sine disciple, der er som brødre, søstre og mødre for ham. Han rækker sin hånd ud mod sine disciple og siger: “Min mor og mine brødre, det er dem der hører Guds ord og følger det.” (Lukas 8:20, 21) Han viser derved at uanset hvor stærkt et bånd der er mellem ham og hans familiemedlemmer, så er hans forhold til disciplene endnu stærkere. Hvor er det skønt at vi også kan have et så nært forhold til vores åndelige brødre, især hvis andre ikke tror på os eller kritiserer os og vores gode gerninger!