Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Jesus – vejen, sandheden og livet

 KAPITEL 110

Jesus’ sidste dag i templet

Jesus’ sidste dag i templet

MATTHÆUS 23:25 – 24:2 MARKUS 12:41 – 13:2 LUKAS 21:1-6

  • JESUS FORTSÆTTER MED AT FORDØMME DE RELIGIØSE LEDERE

  • TEMPLET VIL BLIVE ØDELAGT

  • EN FATTIG ENKE GIVER TO SMÅMØNTER

Det er sidste gang Jesus er i templet, og han fortsætter med at afsløre de skriftlærdes og farisæernes hykleri ved rent ud at kalde dem hyklere. Han bruger billedsprog for at beskrive hvordan de er: “I renser det udvendige af bægret og fadet, men indvendigt er de fulde af grådighed og nydelsessyge. Du blinde farisæer, rens først det indvendige af bægret og fadet så det udvendige af det også kan blive rent.” (Matthæus 23:25, 26) Farisæerne er meget omhyggelige når det gælder ceremoniel renhed og det ydre, men de forsømmer deres indre menneske og renser ikke deres symbolske hjerte.

Deres hykleri ses også af at de gerne vil bygge og udsmykke profeternes gravsteder. Men som Jesus nævner, er de “sønner af dem der myrdede profeterne”. (Matthæus 23:31) Det viser de ved deres ihærdige forsøg på at dræbe Jesus. – Johannes 5:18; 7:1, 25.

Jesus peger nu på hvad der vil ske med de religiøse ledere hvis de ikke angrer: “Slanger, giftslangeyngel, hvordan vil I undgå Gehennas dom?” (Matthæus 23:33) Gehenna, eller Hinnomdalen, er et sted i nærheden som bliver brugt til at brænde affald, og det er et godt billede på den varige tilintetgørelse der venter de onde skriftlærde og farisæere.

Jesus’ disciple vil repræsentere ham som “profeter, vise mænd og offentlige lærere”. Hvordan vil de blive behandlet? Jesus siger henvendt til de religiøse ledere: “Nogle af [mine disciple] vil I dræbe og pælfæste, og nogle af dem vil I piske i jeres synagoger og forfølge fra by til by. Alt det retfærdige blod der er blevet udgydt på jorden, skal derfor komme over jer, fra den retfærdige Abels blod til blodet af Zakarias, ... som I myrdede.” Han advarer dem: “Jeg siger jer at alt dette vil komme over denne generation.” (Matthæus 23:34-36) Det sker i år 70 da de romerske hære ødelægger Jerusalem og tusindvis af jøder omkommer.

Tanken om denne frygtelige situation gør Jesus ked af det, og han siger bedrøvet: “Jerusalem, Jerusalem, der dræber profeterne og stener dem der er sendt til dig – hvor ofte har jeg ikke villet samle dine børn som en høne samler sine kyllinger under vingerne! Men I ville ikke. Se! Jeres hus bliver overladt til jer selv.” (Matthæus 23:37, 38) De der hører det, må spekulere over hvilket “hus” han taler om. Er det muligt at han taler om det prægtige tempel her i Jerusalem som ser ud til at have Guds beskyttelse?

Så tilføjer Jesus: “Jeg siger jer at fra nu af skal I afgjort ikke få mig at se før I siger: ‘Velsignet er den der kommer i Jehovas navn!’” (Matthæus 23:39) Han citerer de profetiske ord fra Salme 118:26: “Velsignet er den der kommer i Jehovas navn; vi har velsignet jer fra Jehovas hus.” Når først det bogstavelige tempel er ødelagt, vil ingen længere kunne komme i Jehovas navn og tilbede dér.

Jesus går nu hen til den del af templet hvor der er opstillet nogle trompetformede bidragsbøsser. Her kan folk lægge deres bidrag i en lille åbning i toppen. Jesus ser flere jøder gøre det. De rige ‘lægger mange mønter i’, men så får Jesus øje på en fattig enke der lægger “to småmønter” i. (Markus 12:41, 42) Der er ingen tvivl om at Jesus ved hvor glad Gud er for hendes gave.

Jesus kalder nu sine disciple hen til sig og siger: “Jeg siger jer at denne fattige enke har lagt mere i end alle de andre der lagde penge i bidragsbøsserne.” Hvordan det? Han forklarer: “De gav alle af deres overskud, men fattig som hun er, gav hun alt hvad hun ejede, alt hvad hun  havde at leve af.” (Markus 12:43, 44) Hun adskiller sig virkelig fra de religiøse ledere i tanke og handling!

Senere samme dag, den 11. nisan, forlader Jesus templet for sidste gang. En af hans disciple udbryder: “Lærer, se de imponerende sten og bygninger!” (Markus 13:1) Ja, nogle af stenene i templets mure er kæmpestore, hvilket er med til at give indtryk af noget stærkt og permanent. Derfor virker det meget mærkeligt at Jesus siger: “Hvorfor ser du på de store bygninger? Der skal afgjort ikke ligge to sten oven på hinanden uden at de bliver revet ned.” – Markus 13:2.

Efter at have sagt det går Jesus og hans apostle over Kedrondalen og op til et sted på Oliebjerget. På et tidspunkt er han sammen med fire af apostlene – Peter, Andreas, Jakob og Johannes. Fra det sted hvor de er, har de udsigt ned over det prægtige tempel.

Lær mere

Jesus udtaler en vidtrækkende profeti

Hvad er betydningen af det tegn Jesus gav sine apostle?