Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Jesus – vejen, sandheden og livet

 KAPITEL 4

Maria – gravid men ugift

Maria – gravid men ugift

MATTHÆUS 1:18-25 LUKAS 1:56

  • JOSEF FÅR AT VIDE AT MARIA ER GRAVID

  • MARIA BLIVER GIFT MED JOSEF

Maria er gravid i fjerde måned. Under den første del af sin graviditet havde hun som nævnt været hos sin slægtning Elisabeth i Judæas bjergland mod syd. Men nu er hun vendt hjem til Nazaret. Her vil det snart blive almindeligt kendt at hun er gravid. Forestil dig hvor svær en situation det er for hende!

Det gør ikke sagen bedre at Maria er forlovet med en lokal tømrer ved navn Josef. Hun ved nemlig at ifølge Guds lov til Israel vil en kvinde der er forlovet med en mand, men som frivilligt er seksuelt sammen med en anden mand, blive stenet til døde. (5 Mosebog 22:23, 24) Selvom Maria ikke har gjort noget forkert, overvejer hun sikkert alligevel hvordan hun kan forklare Josef at hun er gravid, og hvad der vil ske.

Maria har været væk i tre måneder, så Josef glæder sig uden tvivl til at se hende. Da de mødes, fortæller Maria ham sikkert om sin tilstand og gør sit bedste for at forklare at hendes graviditet skyldes Guds hellige ånd. Men som man nok kan forestille sig, er det meget svært for Josef at forstå og tro på.

Josef ved at Maria er en god kvinde med et godt omdømme. Og han elsker hende meget højt. Men uanset hvad hun siger, ser det for Josef ud til at hun må være blevet gravid med en anden mand. Josef ønsker ikke at hun skal stenes til døde eller udsættes for offentlig skam; derfor beslutter han sig for at skille sig fra hende i hemmelighed. På den tid regnede man en forlovelse for lige så bindende som et ægteskab, og for at hæve forlovelsen måtte man derfor lade sig skille.

 Senere, mens Josef stadig grubler over tingene, falder han i søvn. Jehovas engel viser sig for ham i en drøm og siger: “Vær ikke bange for at tage din hustru, Maria, hjem til dig, for det der er blevet undfanget i hende, skyldes hellig ånd. Hun vil føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus, for han vil frelse sit folk fra deres synder.” – Matthæus 1:20, 21.

Da Josef vågner, er han meget taknemmelig for at der er blevet kastet lys over sagen. Han gør straks som englen har sagt, og fører Maria til sit hjem. Det er en offentlig handling der i realiteten er en bryllupsceremoni og viser at Maria og Josef nu er gift. Men Josef er ikke seksuelt sammen med Maria mens hun venter Jesus.

Nogle måneder senere må Josef sammen med Maria, der er højgravid, gøre sig klar til at tage afsted fra deres hjem i Nazaret. Hvorfor er de nødt til at rejse nu hvor Maria snart skal føde?

Lær mere

Maria —„Se! Jehovas trælkvinde!“

Hvad viser Marias svar til englen Gabriel om hendes tro? Hvilke andre smukke egenskaber viste hun?