Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Hvem gør Jehovas vilje i dag?

 LEKTION 26

Hvordan kan vi hjælpe med at holde vores rigssal ren og pæn?

Hvordan kan vi hjælpe med at holde vores rigssal ren og pæn?

Estland

Zimbabwe

Mongoliet

Puerto Rico

Guds hellige navn er knyttet til Jehovas Vidners rigssale. Derfor synes vi at dét at være med til at holde bygningen ren og præsentabel og i god stand er en forret og en vigtig del af vores hellige tjeneste. Og alle kan være med til det.

Tilbyd at være med til at gøre rent. Efter hvert møde er der brødre og søstre der foretager en let rengøring af rigssalen. En gang om ugen bliver der gjort grundigt rent. Det er en ældste eller en menighedstjener der koordinerer arbejdet, som regel ved at følge en tjekliste over det der skal gøres. Der er behov for hjælp til at vaske eller støvsuge gulvene, tørre støv af, rette stolene ind, rengøre toiletterne, pudse spejlene og tømme papirkurvene. Desuden skal vinduerne pudses med jævne mellemrum, og haven skal passes. Mindst en gang om året bruges der en dag på hovedrengøring. Ved at lade vores børn hjælpe til med rengøringen lærer vi dem at have respekt for vores tilbedelsessted. — Prædikeren 5:1.

Tilbyd din hjælp når der skal udføres reparationer. Hvert år foretages der en grundig inspektion af rigssalen, både indvendig og udvendig. På baggrund af denne inspektion bliver der udført vedligeholdelsesarbejde for at holde rigssalen i god stand. Dermed undgås unødvendige udgifter. (2 Krønikebog 24:13; 34:10) En rigssal der er ren og velholdt, udgør en værdig ramme om tilbedelsen af vores Gud. Når vi deltager i dette arbejde, viser vi at vi elsker Jehova og værdsætter vores tilbedelsessted. (Salme 122:1) Alt dette kan gøre et godt indtryk på folk i lokalsamfundet. — 2 Korinther 6:3.

  • Hvorfor bør vi ikke forsømme vores tilbedelsessted?

  • Hvordan sørges der for at rigssalen bliver holdt ren og pæn?

Lær mere

MØDER

Hvad foregår der ved Jehovas Vidners møder?

Find ud af hvad der foregår ved vores møder.