Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Hvem gør Jehovas vilje i dag?

 LEKTION 14

Hvilke uddannelsesmuligheder er der for pionerer?

Hvilke uddannelsesmuligheder er der for pionerer?

USA

Gileadskolen, Patterson, New York

Panama

Teokratisk oplæring har længe været et kendetegn for Jehovas Vidner. Der er blevet oprettet nogle særlige skoler for at hjælpe dem der bruger det meste af deres tid på at forkynde, til at ’fuldføre deres tjeneste’. — 2 Timoteus 4:5.

Pionerskolen. Efter at en forkynder har været pioner i et år, vil vedkommende blive indbudt til at komme på et seksdages kursus. Det holdes ofte i en nærliggende rigssal. Målet med dette kursus er at hjælpe pionererne til at få et nærmere forhold til Jehova, at dygtiggøre sig i alle de forskellige tjenestegrene og at holde trofast ud i forkyndelsen.

Skolen for Kristne Forkyndere. Denne skole, der varer to måneder, er oprettet med det formål at oplære erfarne pionerer som er villige til at flytte et andet sted hen hvor der er behov for dem. De siger i realiteten: „Her er jeg! Send mig,“ og efterligner derved den største evangelieforkynder der nogen sinde har været på jorden, Jesus Kristus. (Esajas 6:8; Johannes 7:29) At flytte langt væk fra sit hjem kan indebære at man må vænne sig til en enklere levestandard. Kulturen, klimaet og maden er måske helt anderledes end det man er vant til. Det kan også være nødvendigt at lære et nyt sprog. Skolen hjælper ægtepar og ugifte brødre og søstre i alderen 23 til 65 til at opdyrke de kristne egenskaber de vil få brug for i deres tjeneste, og til at udvikle nogle færdigheder som gør at de i endnu højere grad kan bruges af Jehova og hans organisation.

Vagttårnets Bibelskole Gilead. På hebraisk betyder Gilead „vidnedysse“. Siden Gileadskolen blev oprettet i 1943, er over 8000 gileaduddannede forkyndere blevet sendt ud som missionærer for at aflægge vidnesbyrd „til jordens fjerneste egne“. (Apostelgerninger 13:47) Deres arbejde har virkelig båret frugt. I Peru var der ingen menigheder da nogle nyuddannede missionærer ankom til landet, men i dag er der langt over 1000. Da missionærer begyndte at forkynde i Japan, var der ikke engang ti forkyndere — nu er der over 200.000. Kurset, der varer fem måneder, indbefatter et grundigt studium af Guds ord. Skolen er for specialpionerer, missionærer som endnu ikke har gennemgået Gileadskolen, nogle der tjener på et afdelingskontor, samt kredstilsynsmænd. Eleverne får en intensiv oplæring der kan hjælpe dem til at støtte og styrke det verdensomspændende arbejde.

  • Hvad er formålet med Pionerskolen?

  • Hvem kan komme på Skolen for Kristne Forkyndere?

Lær mere

Jehovas Vidner – organiseret til at udbrede den gode nyhed

Jehovas Vidner er kendt i hele verden for deres internationale bibelundervisningsarbejde. Hvordan bliver deres aktiviteter organiseret, ledet og finansieret?

Oplæring af Rigets tjenere

Hvordan har teokratiske skoler forberedt Rigets tjenere til at varetage deres opgaver?