Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Hvem gør Jehovas vilje i dag?

 LEKTION 27

Hvordan kan vi få gavn af rigssalens bibliotek?

Hvordan kan vi få gavn af rigssalens bibliotek?

Israel

Tjekkiet

Benin

Caymanøerne

Er der noget du gerne vil undersøge nærmere for at få større forståelse af Bibelen? Har du lyst til at få oplysninger om et bestemt skriftsted, eller om en person, et sted eller en ting der er nævnt i Bibelen? Eller spekulerer du på om Guds ord kan hjælpe dig med et personligt problem? Så vil du have gavn af at benytte rigssalens bibliotek.

Der findes gode hjælpemidler til research. Du har sikkert ikke alle de bibelske publikationer Jehovas Vidner har udgivet på dit sprog. Men rigssalens bibliotek har de fleste af de nyere publikationer. Måske findes der også forskellige bibeloversættelser, en god ordbog og andre nyttige opslagsværker. Du er velkommen til at benytte biblioteket før og efter møderne. Hvis der er opstillet en computer, er der sikkert installeret Watchtower Library på den. Det er et computerprogram som indeholder en stor samling af vores publikationer og en brugervenlig søgefunktion der kan benyttes til at søge efter et emne, et ord eller et skriftsted.

Det er nyttigt for elever på mødet Livet og tjenesten som kristne. Rigssalens bibliotek vil måske være til hjælp for dig når du forbereder dine elevopgaver. Tilsynsmanden for tjenestemødet har ansvaret for biblioteket. Han skal sikre sig at de sidste nye publikationer er til rådighed, og at de står pænt og ordentligt. Han eller den der studerer Bibelen med dig, kan vise dig hvordan du finder de oplysninger du har brug for. Det er dog ikke tilladt at fjerne bøgerne fra rigssalen, og vi passer selvfølgelig godt på dem og undgår at skrive i dem.

I Bibelen står der at vi for at finde „kundskab om Gud“ må være villige til at lede efter den „som efter skjulte skatte“. (Ordsprogene 2:1-5) Rigssalens bibliotek kan hjælpe dig med at komme i gang med det.

  • Hvilke hjælpemidler til research findes i rigssalens bibliotek?

  • Hvem kan hjælpe dig til at få størst gavn af biblioteket?