Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Hvem gør Jehovas vilje i dag?

 LEKTION 1

Hvordan er Jehovas Vidner som mennesker?

Hvordan er Jehovas Vidner som mennesker?

Danmark

Taiwan

Venezuela

Indien

Hvor mange Jehovas Vidner kender du? Det kan være at du har en nabo, kollega eller klassekammerat der er et af Jehovas Vidner. Eller måske har du talt med en af os om Bibelen. Hvem er vi egentlig, og hvorfor går vi ud og taler med andre om vores tro?

Vi er ganske almindelige mennesker. Vi har forskellig baggrund og kommer fra forskellige samfundslag. Nogle af os havde en anden tro før vi blev Jehovas Vidner, og nogle troede slet ikke på Gud. Men fælles for os alle er at vi tog os tid til nøje at undersøge hvad Bibelen siger. (Apostelgerninger 17:11) Vi kunne tilslutte os det vi lærte, og dernæst traf vi det personlige valg at tilbede Jehova Gud.

Vi har stor gavn af at studere Bibelen. Ligesom alle andre har vi problemer og svagheder at slås med. Men vi prøver at anvende Bibelens principper i hverdagen, og det har medført en markant forbedring af vores livskvalitet. (Salme 128:1, 2) Det er en af grundene til at vi fortæller andre om de gode ting vi har lært ud fra Bibelen.

Vi lever efter Bibelens værdinormer. Disse værdinormer er til gavn for os og hjælper os til at opdyrke nogle gode egenskaber, som for eksempel ærlighed og venlighed og respekt for andre. At følge disse normer gør os til gode og nyttige samfundsborgere og hjælper os til at prioritere familielivet og en god moral højt. Da „Gud ikke er partisk“, udgør vi et internationalt brodersamfund uden racemæssige og politiske skel. Selvom vi er ganske almindelige mennesker, er vi som folk betragtet noget helt særligt. — Apostelgerninger 4:13; 10:34, 35.

  • På hvilke områder kan man sige at Jehovas Vidner ikke adskiller sig fra andre?

  • Hvilke værdinormer har Jehovas Vidner lært gennem deres studium af Bibelen?

Lær mere

En livsform Gud synes om

Det er muligt at leve på en måde som Jehova synes om. Faktisk kan du blive hans ven.

Den form for tilbedelse Gud godkender

Overvej seks kendetegn for dem der praktiserer den sande tro, den eneste form for tilbedelse som Gud godkender.