Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Hvad er det Bibelen virkelig lærer?

 TILLÆG

Hvordan skal kristne betragte højtider?

Hvordan skal kristne betragte højtider?

DE FLESTE af de populære religiøse og ikkereligiøse højtider der fejres i mange dele af verden i dag, stammer ikke fra Bibelen. Men hvor stammer de så fra? Hvis du går på biblioteket, vil det måske være interessant for dig at se hvad forskellige opslagsværker siger om populære højtider. Lad os se på nogle få eksempler.

 Påske. Hvad er oprindelsen til de påskeskikke der følges i kristenheden? „Den kristne Paaskefest optog ikke helt faa af den gamle hedenske Vaarfests Skikke og har ført dem med ned til vor egen Tid,“ oplyser bogen Danske Højtidsskikke. Påskeskikkene har altså rødder i hedensk gudsdyrkelse. Det hævdes at man ved denne højtid fejrer Jesu opstandelse, men de skikke der knytter sig til påsken, er ikke kristne. Om den populære påskehare, eller kanin, fortæller The Catholic Encyclopedia for eksempel: „Kaninen er et hedensk symbol og har altid været et tegn på frugtbarhed.“

Fejring af nytår. Datoen såvel som skikkene der er forbundet med fejringen af nytår, varierer fra land til land. Om oprindelsen til denne højtid fortæller The World Book Encyclopedia: „Den romerske hersker Julius Cæsar gjorde den 1. januar til nytårsdag i 46 f.v.t. Romerne viede denne dag til Janus, portenes, dørenes og begyndelsernes gud. Januar måned blev opkaldt efter Janus, der havde to ansigter — ét der så fremad, og ét der så bagud.“ Nytårsfejringen er altså grundlagt på hedenske traditioner.

Halloween. The Encyclopedia Americana siger: „Elementer af de skikke der knytter sig til halloween, kan spores tilbage til en førkristen ceremoni hos druiderne [keltisk præsteskab i oldtiden]. Kelterne havde højtider for to hovedguder — en solgud og en gud for de døde . . . , hvis højtid blev holdt den 1. november, da det nye keltiske år begyndte. Højtiden for de døde blev gradvis optaget blandt de kristne ritualer.“

Andre højtider. Det er umuligt at komme ind på alle de højtider der fejres rundt om i verden. Men højtider der forherliger mennesker eller menneskeskabte organisationer, er ikke noget Jehova godkender. (Jeremias 17:5-7; Apostelgerninger 10:25, 26) Vær også opmærksom på at religiøse højtiders oprindelse har betydning for om Gud godkender dem eller ej. (Esajas 52:11; Åbenbaringen 18:4) De bibelske principper i kapitel 16 angående religiøse højtider kan også hjælpe dig til at afgøre hvordan Gud ser på fejringen af ikkereligiøse højtider.