Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Hvad er det Bibelen virkelig lærer?

 TILLÆG

Hvordan Daniels profeti forudsagde Messias’ komme

Hvordan Daniels profeti forudsagde Messias’ komme

PROFETEN Daniel levede mere end 500 år før Jesus blev født. Ikke desto mindre åbenbarede Jehova nogle oplysninger for Daniel som ville gøre det muligt at finde ud af hvornår Jesus ville blive salvet med hellig ånd og på den måde blive udpeget  som Messias, eller Kristus. Der blev sagt til Daniel: „Du skal vide og have den indsigt at fra ordet om at genrejse og genopbygge Jerusalem udgår, indtil Messias, Føreren, vil der være syv uger og toogtres uger.“ — Daniel 9:25.

For at kunne fastslå tidspunktet for Messias’ komme må man allerførst finde ud af hvornår den periode som førte frem til Messias, begyndte. Ifølge profetien var det da ’ordet om at genrejse og genopbygge Jerusalem udgik’. Hvornår skete det? Bibelskribenten Nehemias oplyser at ordet om at genopbygge murene omkring Jerusalem udgik „i kong Artaxerxes’ tyvende  år“. (Nehemias 2:1, 5-8) Historikere bekræfter at Artaxerxes begyndte at regere i 475 f.v.t. Hans tyvende regeringsår var altså år 455 f.v.t. Dermed har vi udgangspunktet for Daniels messiasprofeti, nemlig 455 f.v.t.

Daniel angiver hvor lang tid der skulle gå inden „Messias, Føreren,“ ville komme. Profetien nævner „syv uger og toogtres uger“ — i alt 69 uger. I adskillige bibeloversættelser er det anført at der ikke er tale om uger på hver syv dage, men derimod om ’åruger’. Det vil sige at hver uge svarer til syv år. Begrebet åruger, eller tidsenheder bestående af syv år, var ikke fremmed for fortidens jøder. For eksempel var hvert syvende år et sabbatsår. (2 Mosebog 23:10, 11) De profetiske 69 uger består derfor af 69 tidsenheder af syv års varighed hver, eller i alt 483 år.

Nu kan vi gøre regnestykket færdigt. Hvis vi begynder med år 455 f.v.t. og lægger 483 år til, kommer vi til år 29 e.v.t. Det var netop det år Jesus blev døbt og salvet som Messias! * (Lukas 3:1, 2, 21, 22) Er det ikke en bemærkelsesværdig opfyldelse af en bibelprofeti?

^ par. 2 Fra 455 f.v.t. til 1 f.v.t. er der 454 år. Fra 1 f.v.t. til 1 e.v.t. er der ét år (der er ikke noget år 0). Og fra 1 e.v.t. til 29 e.v.t. er der 28 år. Når man lægger disse tre tal sammen (454+1+28), bliver resultatet 483 år. Jesus blev „ryddet bort“, eller dræbt, i år 33 e.v.t., i den 70. åruge. (Daniel 9:24, 26) Flere detaljer om denne profeti findes i bogen Giv agt på Daniels profeti!, kapitel 11, og i Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 1, side 819-21. Begge udgivet af Jehovas Vidner.