Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Guds rige hersker!

 KAPITEL 16

Møder med henblik på tilbedelse

Møder med henblik på tilbedelse

KAPITLET FOKUSERER PÅ

Vigtigheden af vores møder, og den forandring de har gennemgået

1. Hvilken hjælp fik disciplene da de samledes, og hvorfor havde de behov for den?

KORT efter Jesu opstandelse samledes disciplene for at opmuntre hinanden. Men af frygt for deres fjender låste de dørene. Deres frygt må være forsvundet som dug for solen da Jesus pludselig stod iblandt dem og sagde: „Modtag hellig ånd.“ (Læs Johannes 20:19-22). Senere samledes disciplene igen, og Jehova udgød hellig ånd over dem. Det må virkelig have givet dem styrke til det forkyndelsesarbejde der lå foran dem. — Apg. 2:1-7.

2. (a) Hvordan giver Jehova os styrke, og hvorfor har vi brug for den? (b) Hvorfor er Den Teokratiske Familieaften så vigtig? (Se fodnoten og rammen „ Den Teokratiske Familieaften“).

2 Vi står over for udfordringer der minder om dem vores brødre i det første århundrede blev konfronteret med. (1 Pet. 5:9) Nogle af os bliver måske en gang imellem grebet af menneskefrygt. Vi har derfor brug for den styrke Jehova giver, hvis vi skal holde ud i forkyndelsen. (Ef. 6:10) Meget af den styrke Jehova giver os, får vi ved vores møder. På nuværende tidspunkt har vi mulighed for at overvære to lærerige ugentlige møder — det offentlige foredrag og vagttårnsstudiet samt vores midtugemøde, der hedder Livet og tjenesten som kristne. * Vi glæder os også over fire årlige begivenheder — et regionalstævne, to kredsstævner og højtiden til minde om Kristi død. Hvorfor er det vigtigt at vi overværer alle disse møder? Hvilke forandringer har møderne undergået her i nyere tid? Og hvad viser vores indstilling til møderne om os?

Hvorfor holde møder?

3, 4. Hvad kræver Jehova af sine tjenere? Giv eksempler.

3 Jehova har fra gammel tid krævet af sine tjenere at de kom sammen for at tilbede ham. I 1513 f.v.t. gav Jehova sin lov til Israels nation, og Loven indeholdt blandt andet påbuddet om at hver enkelt familie skulle holde en ugentlig sabbat for at tilbede ham og blive undervist i Loven. (5 Mos. 5:12; 6:4-9) Når israelitterne fulgte den befaling, styrkede det familierne, og nationen som helhed bevarede sin åndelige renhed og styrke. Når folket ikke overholdt Loven og tilsidesatte Guds bud, som for eksempel buddet om regelmæssigt  at komme sammen for at tilbede Jehova, mistede de hans godkendelse. — 3 Mos. 10:11; 26:31-35; 2 Krøn. 36:20, 21.

4 Tænk også på Jesu eksempel. Hver uge plejede han at gå ind i synagogen på sabbatsdagen. (Luk. 4:16) Efter Jesu død og opstandelse fortsatte hans disciple som hidtil med regelmæssigt at mødes til trods for at de ikke længere var underlagt sabbatsloven. (Apg. 1:6, 12-14; 2:1-4; Rom. 14:5; Kol. 2:13, 14) Ved disse møder modtog de kristne i det første århundrede ikke blot undervisning og opmuntring. De bragte også Gud lovprisningsofre i form af bønner, kommentarer og sange. — Kol. 3:16; Hebr. 13:15.

Jesu disciple kom sammen for at styrke og opmuntre hinanden

5. Hvorfor overværer vi ugentlige møder og årlige kredsstævner og regionalstævner? (Se også rammen „ Årlige sammenkomster der forener Guds folk“).

5 Når vi overværer vores ugentlige møder og årlige kredsstævner og regionalstævner, viser vi at vi støtter Guds rige. Vi får styrke gennem den hellige ånd og opmuntrer andre ved at give udtryk for vores tro. Endnu vigtigere er det at vi har mulighed for at tilbede Jehova gennem vores bønner, kommentarer og sange. Vores møder er ikke opbygget på samme måde som dem israelitterne og de første kristne deltog i, men de er lige så vigtige. Hvilke forandringer er der sket med vores møder i nyere tid?

Ugentlige møder som tilskynder til „kærlighed og gode gerninger“

6, 7. (a) Hvad er formålet med vores møder? (b) Hvilken forskel var der på møderne fra den ene gruppe til den anden?

6 Da bror Charles Taze Russell begyndte at søge efter sandheden i Guds ord, erkendte han behovet for at komme sammen med andre der havde det samme mål. Russell skrev  i 1879: „Sammen med andre i Pittsburgh oprettede og støttede jeg en bibelstudiekreds der skulle undersøge Skriften, og vi holdt møde hver søndag.“ De der læste Zion’s Watch Tower, blev opmuntret ved at komme sammen, og i 1881 blev der holdt møder i Pittsburgh i Pennsylvania hver søndag og onsdag. I Watch Tower for november 1895 stod der at formålet med disse møder var at opdyrke „kristent fællesskab, kærlighed og samhørighed“ og at give de tilstedeværende mulighed for at anspore hinanden. — Læs Hebræerne 10:24, 25.

7 I flere år var der blandt de mange grupper af Bibelstudenter stor forskel på hvordan møderne var opbygget, og hvor ofte de blev holdt. For eksempel skrev en gruppe i USA i et brev der blev offentliggjort i 1911: „Vi holder mindst fem møder om ugen.“ Møderne blev holdt mandag, onsdag, fredag og to gange om søndagen. En gruppe i Afrika skrev i et andet brev, som blev offentliggjort i 1914: „Vi holder møde to gange om måneden. Vi begynder fredag og fortsætter til og med søndag.“ Efterhånden begyndte møderne imidlertid at få den opbygning de har i dag. Lad os kort se på hvert enkelt mødes historie.

8. Nævn nogle af emnerne for de første offentlige foredrag.

8 Det offentlige foredrag. I 1880, året efter at bror Russell begyndte at udgive Zion’s Watch Tower, fulgte han Jesu eksempel og tog af sted på en forkynderrejse. (Luk. 4:43) I den forbindelse skabte bror Russell et mønster for det der svarer til vores nuværende offentlige møde. I bekendtgørelsen angående rejsen stod der i Watch Tower at Russell „ville være glad for ved offentlige møder at holde foredrag over emnet ’De ting som hører Guds rige til’“. I 1911, efter at der i flere lande var oprettet klasser, eller menigheder, blev hver enkelt klasse opfordret til at sende egnede talere ud til områderne i nærheden for at holde i alt seks foredrag om emner som dommen og genløsningen. Når foredraget var slut, oplyste man hvem taleren var den følgende uge, og temaet på hans foredrag.

9. Hvordan har det offentlige møde ændret sig i årenes løb, og hvordan kan du støtte dette møde?

9 I 1945 meddelte Watchtower at man ville påbegynde en global kampagne med offentlige møder, deriblandt en række bibelske foredrag, otte i alt, som behandlede „tidens presserende problemer“. I mange årtier gjorde de udnævnte talere ikke kun brug af de emner de fik fra den trofaste og kloge træl. De holdt også foredrag som de selv havde udarbejdet. Men i 1981 fik alle talere besked på at udarbejde deres foredrag på baggrund af de dispositioner menighederne fik tilsendt. * Indtil 1990 indeholdt nogle af dispositionerne til foredragene demonstrationer eller tilskyndelser  til medvirken fra publikum, men i det år blev vejledningen ændret, og derefter bestod det offentlige møde udelukkende af et foredrag. Endnu en forandring kom i januar 2008 da længden på de offentlige foredrag blev reduceret fra 45 til 30 minutter. Trods de forandringer der er sket, er velforberedte offentlige foredrag stadig med til at opbygge troen på Guds ord og uddanne os i forbindelse med forskellige aspekter af Guds rige. (1 Tim. 4:13, 16) Inviterer du flittigt dem du aflægger genbesøg hos, og andre der ikke er Jehovas Vidner, til at lytte til disse vigtige bibelske foredrag?

10-12. (a) Hvilke forandringer er der sket i den måde vagttårnsstudiet holdes på? (b) Hvilke spørgsmål gør vi klogt i at stille os selv?

10 Vagttårnsstudiet. I 1922 anbefalede brødre der blev kaldt pilgrimme — repræsentanter udsendt af Vagttårnsselskabet for at holde foredrag i menighederne og gå foran i forkyndelsen — at der blev holdt et fast møde hvor man studerede Vagttårnet. Forslaget blev vedtaget, og i begyndelsen blev vagttårnsstudiet holdt enten midt i ugen eller om søndagen.

Vagttårnsstudium, Ghana, 1931

11 Den 15. juni 1932 blev der i Watchtower givet yderligere vejledning om hvordan dette møde skulle ledes. Det studium der blev holdt på betelhjemmet, blev brugt som forbillede, og ifølge artiklen skulle en bror lede studiet. Tre brødre kunne sidde oppe foran ved mødet og skiftes til at læse paragrafferne. Dengang indeholdt artiklerne ikke trykte spørgsmål, så studielederen skulle bede tilhørerne om at stille spørgsmål vedrørende det stof der blev drøftet. Derefter opfordrede han tilhørerne til at besvare disse spørgsmål. Hvis der var behov for at præcisere svaret, skulle studielederen komme med en „kort og koncis“ forklaring.

 12 I begyndelsen fik hver enkelt menighed lov til selv at vælge det nummer af bladet som flertallet gerne ville studere. Men i Watchtower for 15. april 1933 blev det foreslået at alle menigheder skulle studere det nyeste nummer af bladet. I 1937 kom der vejledning om at studiet skulle holdes om søndagen. Yderligere justeringer som omstrukturerede mødet til den form vi kender i dag, kom i Watchtower for 1. oktober 1942. Først gjorde bladet opmærksom på at der nederst på hver side i studieartiklerne ville være spørgsmål, og at det var de spørgsmål der skulle bruges. Dernæst stod der at mødet skulle vare en time. Det tilskyndede også dem der svarede, til at bruge „deres egne ord“ i stedet for at læse dele af paragraffen op. Vagttårnsstudiet er stadig det vigtigste af de møder hvorigennem den trofaste træl giver os åndelig føde i rette tid. (Matt. 24:45) Vi bør hver især spørge os selv: ’Forbereder jeg mig til studiet af Vagttårnet hver uge? Og bestræber jeg mig for at kommentere hvis jeg er i stand til det?’

13, 14. Hvordan er historien bag menighedsbibelstudiet, og hvad sætter du pris på ved dette møde?

13 Menighedsbibelstudiet. I begyndelsen af 1890’erne, efter udgivelsen af en række bind i serien Millenniets Daggry, foreslog bror H.N. Rahn, en Bibelstudent der boede i Baltimore i Maryland, USA, at der skulle afholdes daggry-kredse hvor man studerede Bibelen. Disse møder, som ofte foregik i private hjem, blev i begyndelsen holdt på forsøgsbasis. Men i september 1895 blev daggry-kredse ledet med stor succes i adskillige byer i USA. I Watch Tower for samme måned blev det derfor anbefalet at alle som studerede sandheden, skulle holde disse møder. Bladet gav vejledning om at den der var studieleder, skulle være god til at læse. Han skulle læse en sætning højt og derefter vente på at de der var til stede, kommenterede. Efter at samtlige sætninger i en paragraf var blevet læst og drøftet, skulle studielederen læse de skriftsteder der var henvist til. Ved slutningen af et kapitel skulle hver af de tilstedeværende kort opsummere stoffet.

14 Dette møde har skiftet navn flere gange. En tid blev møderne kaldt Berøa-Kredse for Bibelstudium med henvisning til jøderne i Berøa som omhyggeligt undersøgte Skrifterne. (Apg. 17:11) Med tiden blev det kaldt menighedsbogstudiet, nu kaldes det menighedsbibelstudiet, og hele menigheden samles i rigssalen i stedet for gruppevis i private hjem. I årenes løb har forskellige bøger og brochurer, ja, også vagttårnsartikler, været brugt som studiemateriale. Helt fra begyndelsen blev alle der var til stede, opfordret til at deltage aktivt i mødet. Dette møde har i høj grad givet os  en dybere kundskab om Bibelen. Forbereder du dig altid til dette møde, og deltager du så godt du formår?

15. Hvad var formålet med Den Teokratiske Skole?

15 Den Teokratiske Skole. Bror Carey Barber har fortalt: „Mandag aften, den 16. februar 1942, blev alle mandlige medlemmer af betelfamilien i Brooklyn opfordret til at tilmelde sig det der senere blev kendt som Den Teokratiske Skole.“ Bror Barber, som på det tidspunkt tjente på Hovedkontoret i New York og senere blev medlem af Det Styrende Råd, beskrev skolen som „en af de mest bemærkelsesværdige fornyelser i forbindelse med Jehovas ledelse af sit folk i nyere tid“. Kurset var så stor en succes når det gjaldt om at hjælpe brødrene til at blive bedre til at undervise og forkynde, at brochuren Course in Theocratic Ministry (Kursus i teokratisk Tjeneste) fra begyndelsen af 1943 efterhånden blev gjort tilgængelig for menighederne i hele verden. Den 15. januar 1945 stod der i Vagttaarnet at formålet med Den Teokratiske  Skole var at hjælpe Guds tjenere til at „opøve sig til at blive bedre Vidner i Forkyndelsen af Riget“. — 2 Tim. 2:15.

16, 17. Lærte Den Teokratiske Skole os kun at få bedre talefærdigheder? Forklar.

16 I begyndelsen var det svært for mange at skulle tale foran en stor forsamling. Clayton Woodworth, jun., hvis far uretmæssigt havde været fængslet sammen med bror Rutherford og flere andre i 1918, har fortalt hvordan han havde det i perioden efter at han havde tilmeldt sig skolen i 1943. „Det var meget svært for mig at holde foredrag,“ sagde bror Woodworth. „Det føltes som om min tunge voksede, jeg blev helt tør i munden, og min stemme lød som en mellemting mellem et brøl og en piben.“ Efterhånden som Clayton blev dygtigere, fik han imidlertid tildelt mange opgaver som offentlig taler. Skolen forbedrede ikke kun hans talefærdigheder. Den lærte ham også ydmyghed, og at det er vigtigt at have tillid til Jehova. Bror Woodworth udtrykte det på denne måde: „Jeg fandt ud af at det ikke er taleren der er  det vigtigste. Hvis blot han forbereder sig godt og stoler fuldstændigt på Jehova, vil det være en fornøjelse at lytte til ham, og hans tilhørere vil få udbytte af det han siger.“

17 I 1959 blev søstrene indbudt til at melde sig til skolen. Søster Edna Bauer har nævnt at hun hørte bekendtgørelsen om dette ved et stævne. „Jeg kan huske den begejstring det gav anledning til blandt søstrene,“ fortalte hun. „Nu havde de flere muligheder end før.“ Gennem årene har mange brødre og søstre benyttet sig af muligheden for at tilmelde sig Den Teokratiske Skole og blive undervist af Jehova. I dag bliver vi fortsat oplært ved vores midtugemøde. — Læs Esajas 54:13.

18, 19. (a) Hvordan får vi praktisk vejledning om hvordan vi skal forkynde? (b) Hvorfor synger vi ved vores møder? (Se rammen „ At synge sandheden“).

18 Tjenestemødet. Allerede i 1919 blev der holdt møder hvor man organiserede forkyndelsen. På det tidspunkt var det ikke alle i menigheden der overværede disse møder, men kun dem der var med til at udbrede litteraturen. I 1923 begyndte man at holde tjenestemøde én gang om måneden, og alle i klassen, eller menigheden, skulle deltage. I 1928 blev menighederne tilskyndet til at holde tjenestemødet hver uge, og i 1935 opfordrede Vagttaarnet menighederne til, som stof til disse møder, at benytte de oplysninger der blev givet i Rigsbefalinger (senere kaldet Budbringer, Rigets Tjeneste og Tjenesten for Riget). Dette møde blev snart en fast del af alle menigheders mødeprogram.

19 I dag får vi praktisk vejledning om hvordan vi skal udføre forkyndelsesarbejdet, ved vores midtugemøde. (Matt. 10:5-13) Hvis du er en af dem der får dit eget eksemplar af arbejdshæftet, gør du så brug af det ved at studere det og anvende de forslag det giver i forbindelse med din tjeneste?

Årets vigtigste møde

Siden det første århundrede har det været pålagt kristne at komme sammen hvert år for at holde højtiden til minde om Kristi død (Se paragraf 20)

20-22. (a) Hvorfor mindes vi Jesu død? (b) Hvilken gavn har du af at overvære mindehøjtiden hvert år?

20 Jesu disciple fik at vide at de skulle mindes hans død indtil han kom. Ligesom fejringen af påsken er højtiden til minde om Kristi død en årlig begivenhed. (1 Kor. 11:23-26) Millioner af mennesker kommer hvert år til dette møde. De salvede bliver mindet om det privilegium de vil få del i — at blive medarvinger til Riget. (Rom. 8:17) Og hos de andre får afføder det dyb respekt og loyalitet over for Kongen i Guds rige. — Joh. 10:16.

21 Bror Russell og hans medarbejdere erkendte vigtigheden af at holde Herrens aftensmåltid, og de vidste at det kun skulle gøres én gang om året. I Watch Tower for april 1880 stod der: „I adskillige år har mange af os her i Pittsburgh ... holdt påske [mindehøjtid] og nydt symbolerne på Herrens legeme og blod.“ Det varede ikke længe før der blev afholdt  stævner i forbindelse med mindehøjtiden. Første gang der blev ført optegnelser ved en sådan begivenhed, var i 1889, hvor der var 225 til stede, og 22 blev døbt.

22 I dag holder vi ikke længere mindehøjtid i forbindelse med et stævne, men uanset hvor vi bor, inviterer vi alle i vores område til at komme sammen med os i den lokale rigssal eller i et lejet lokale. I 2013 var over 19 millioner samlet for at mindes Jesu død. Det er et stort privilegium at vi ikke alene selv kan overvære mindehøjtiden, men også tilskynde andre til at være sammen med os på denne helt særlige aften. Inviterer du ivrigt så mange som muligt til mindehøjtiden hvert år?

Hvad vores indstilling afslører

23. Hvordan betragter du vores møder?

23 Jehovas loyale tjenere betragter det ikke som en byrde at følge tilskyndelsen til at komme sammen. (Hebr. 10:24, 25; 1 Joh. 5:3) Kong David holdt for eksempel meget af at komme til Jehovas hus for at tilbede. (Sl. 27:4) Han satte særlig pris på at gøre det sammen med andre der elskede Gud. (Sl. 35:18) Og tænk på Jesu eksempel. Selv som dreng havde han et stærkt ønske om at være i sin Fars hus for at tilbede. — Luk. 2:41-49.

 Vores dybtfølte ønske om at komme sammen til møder afslører hvor virkeligt Guds rige er for os

24. Hvilke muligheder giver det os at overvære møderne?

24 Når vi overværer møderne, viser vi at vi elsker Jehova, og at vi gerne vil opbygge vores trosfæller. Vi giver også udtryk for at vi gerne vil lære hvordan vi skal leve som undersåtter i Guds rige, for det er primært ved vores møder og stævner vi får noget at vide om dette. Derudover hjælper møderne os til at få de færdigheder og den styrke der er nødvendig for at holde ud i en af de vigtigste aktiviteter Guds rige i dag står bag — at undervise mennesker og gøre dem til disciple af kongen Jesus Kristus. (Læs Mattæus 28:19, 20). Hvor dybtfølt er vores ønske om at komme sammen til møder? Vores svar afslører hvor virkeligt Guds rige er for os som enkeltpersoner. Lad os altid værdsætte vores møder!

^ par. 2 Ud over vores ugentlige møder i menigheden opfordres alle familier og enkeltpersoner til at sætte tid af til et personligt studium eller en Teokratisk Familieaften.

^ par. 9 I 2013 var der over 180 foredragsdispositioner til rådighed.