Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Guds rige hersker!

 KAPITEL 20

Nødhjælpstjeneste

Nødhjælpstjeneste

KAPITLET FOKUSERER PÅ

Kristen kærlighed i katastrofesituationer

1, 2. (a) Hvilken svær situation befandt de kristne i Judæa sig i? (b) Hvilken kærlig hjælp fik de kristne i Judæa?

DET er omkring år 46, og Judæa er ramt af hungersnød. De jødiske kristne kan ikke betale de skyhøje priser som den smule korn der er tilbage, bliver solgt for. De mangler mad og risikerer at sulte ihjel. Men inden længe vil de mærke Jehovas beskyttende hånd på en måde som ingen af Kristi disciple nogen sinde før har oplevet. Hvad sker der?

2 De jødiske og ikkejødiske kristne i Antiochia i Syrien bliver dybt berørt da de hører om den svære situation de jødiske kristne i Jerusalem og Judæa befinder sig i, og samler penge ind til deres trosfæller. Derefter udvælger de to brødre, Barnabas og Saulus, som de betror ansvaret for at bringe nødhjælpen frem til de ældste i menigheden i Jerusalem. (Læs Apostelgerninger 11:27-30; 12:25). Forestil dig hvor rørt de nødlidende brødre i Judæa må være blevet over den kærlige hjælp fra deres brødre i Antiochia!

3. (a) Hvordan følger Guds folk i dag det mønster der blev afstukket af de første kristne i Antiochia? Nævn et eksempel. (Se også rammen „ Vores første storstilede nødhjælpsindsats i nyere tid“). (b) Hvilke spørgsmål vil vi se på i dette kapitel?

3 Denne episode i det første århundrede er det tidligst kendte eksempel på at kristne i én del af verden har sendt nødhjælp til kristne i en anden del af verden. I dag følger vi det mønster der blev afstukket af vores brødre i Antiochia. Når vi hører at trosfæller andre steder er blevet ramt af en katastrofe eller er udsat for andre former for prøvelse, kommer vi dem til hjælp. * Følgende tre spørgsmål vil gøre det klart for os hvad vores nødhjælpsindsats har at gøre med vores andre tjenesteaktiviteter: Hvorfor betragter vi nødhjælpsarbejde som en tjeneste? Hvad er formålene med vores nødhjælpsarbejde? Hvordan gavner denne nødhjælpstjeneste os?

Hvorfor nødhjælpsarbejde er ’hellig tjeneste’

4. Hvad skrev Paulus til korintherne om den kristnes tjeneste?

4 I sit andet brev til korintherne forklarede Paulus at den kristnes tjeneste er tosidet. Selvom Paulus’ brev var stilet til salvede kristne, gælder hans ord også Kristi „andre får“ i dag. (Joh. 10:16) For det første har vi „forligelsens  tjeneste“, altså vores forkyndelses- og undervisningsarbejde. (2 Kor. 5:18-20; 1 Tim. 2:3-6) For det andet er der den tjeneste vi yder som en hjælp til vores trosfæller. Paulus hentydede specifikt til denne form for tjeneste da han omtalte „hjælpen til de hellige“. (2 Kor. 8:4) I udtrykkene „forligelsens tjeneste“ og „hjælpen til de hellige“ er både „tjeneste“ og ’hjælp’ oversat fra en form af det græske ord diakoniʹa. Hvorfor er det interessant?

5. Hvorfor er det interessant at Paulus omtalte nødhjælpsarbejde som en tjeneste?

5 Ved at bruge det samme græske ord for begge aktiviteter placerede Paulus nødhjælp i samme kategori som andre former for tjeneste i den kristne menighed. Tidligere havde han sagt: „Der er forskellige former for tjeneste, og dog er det den samme Herre; og der er forskellige kraftvirkninger ... Men det er den ene og samme ånd der udvirker alt dette.“ (1 Kor. 12:4-6, 11) Paulus kædede de forskellige opgaver i menigheden sammen med ’hellig tjeneste’. * (Rom. 12:1, 6-8) Det er derfor ikke så mærkeligt at han gerne ville bruge noget af sin tid på „at yde hjælpetjeneste for de hellige“! — Rom. 15:25, 26.

6. (a) Hvorfor er nødhjælpsarbejde, som Paulus forklarede, en del af vores tilbedelse? (b) Beskriv hvordan vores nødhjælpsarbejde udføres i hele verden i dag. (Se oversigten „ Når katastrofen rammer!“).

6 Paulus hjalp korintherne til at se hvorfor nødhjælpsarbejde var en del af deres tjeneste og deres tilbedelse af Jehova. Læg mærke til hans ræsonnement: Kristne der yder nødhjælp, gør det fordi de „underordner [sig] den gode nyhed om Messias“. (2 Kor. 9:13) Ønsket om at føre Kristi lære ud i praksis får altså kristne til at hjælpe deres trosfæller. De gode gerninger de gør for deres brødre, sagde Paulus, er i virkeligheden et udtryk for „Guds overvældende og ufortjente godhed“. (2 Kor. 9:14; 1 Pet. 4:10) Som en kommentar til den tjeneste vi yder brødre med et særligt behov, hvilket omfatter nødhjælpsarbejde, sagde Vagttårnet for 1. april 1976: „Vi bør ikke nære nogen tvivl om at Jehova Gud og hans søn Jesus Kristus tillægger denne form for tjeneste stor betydning.“ Ja, nødhjælpsarbejde er en vigtig form for hellig tjeneste. — Rom. 12:1, 7; 2 Kor. 8:7; Hebr. 13:16.

Nødhjælpsarbejde med bestemte mål for øje

7, 8. Hvad er det første mål med vores nødhjælpstjeneste? Forklar.

7 Hvilke formål har vores nødhjælpstjeneste? Det spørgsmål besvarede Paulus i sit andet brev til korintherne. (Læs 2 Korinther 9:11-15). I disse vers fremhæver Paulus tre hovedformål som vi opfylder ved at deltage i „denne offentlige tjeneste“, altså nødhjælpsarbejde. Lad os se på dem et ad gangen.

8 For det første bringer vores nødhjælpstjeneste Jehova ære. Læg mærke til hvor ofte Paulus i de fem vers ovenfor  henleder sine brødres opmærksomhed på Jehova Gud. Apostlen taler om „taksigelse til Gud“ og „mange taksigelser til Gud“. (Vers 11, 12) Han nævner hvordan nødhjælpsarbejdet får kristne til at ’herliggøre Gud’ og lovsynge „Guds overvældende og ufortjente godhed“. (Vers 13, 14) Og Paulus afslutter sine betragtninger om nødhjælpstjeneste med at sige: „Tak til Gud.“ — Vers 15; 1 Pet. 4:11.

9. Hvordan kan nødhjælpsarbejde få folk til at ændre opfattelse? Nævn et eksempel.

9 Ligesom Paulus gjorde, betragter Guds folk i dag nødhjælpsarbejde som en mulighed for at ære Jehova og være en pryd for hans lære. (1 Kor. 10:31; Tit. 2:10) Faktisk er vores nødhjælp ofte med til at fjerne de negative opfattelser nogle har af Jehova og hans Vidner. For eksempel havde en kvinde der boede i et område der var blevet ramt af en orkan, et skilt på sin dør der lød: „Besøg af Jehovas Vidner frabedes.“ En dag så hun nogle nødhjælpsarbejdere genopbygge et beskadiget hus på den anden side af gaden. Efter i flere dage at have holdt øje med de smilende arbejdere gik hun over for at finde ud af hvem de var. Da hun fandt ud af at de frivillige arbejdere var Jehovas Vidner, sagde hun, tydeligt imponeret: „Jeg har fejlbedømt jer.“ Hvad blev resultatet? Hun fjernede skiltet.

10, 11. (a) Hvilke eksempler viser at vi når det andet mål med vores nødhjælpsarbejde? (b) Hvilken publikation er en håndsrækning til nødhjælpsarbejdere? (Se rammen „ Et nyt redskab til nødhjælpsarbejdere“).

10 For det andet ’afhjælper vi rigeligt’ vores trosfællers nød. (2 Kor. 9:12a) Vi er ivrige efter at dække vores brødre og søstres umiddelbare behov og at være med til at lindre deres smerte. Hvorfor? Fordi den kristne menighed udgør „ét legeme“, og „hvis ét lem lider, lider alle de andre lemmer sammen med det“. (1 Kor. 12:20, 26) Derfor motiverer broderkærlighed og medfølelse i dag utallige brødre og søstre til med øjeblikkeligt varsel at smide hvad de har i hænderne, gribe deres værktøj og tage af sted til katastroferamte områder for at yde nødhjælp til deres trosfæller. (Jak. 2:15, 16) Da en tsunami for eksempel havde ramt Japan i 2011, sendte Afdelingskontoret i USA et brev til de regionale byggeudvalg i landet og spurgte om „nogle få kvalificerede brødre“ ville kunne rejse til Japan og hjælpe med at genopbygge rigssale. Hvad var reaktionen? I løbet af nogle uger ansøgte næsten 600 frivillige om at måtte hjælpe — og de var indforstået med selv at betale flybilletten! „Vi er blevet helt overvældet af den positive respons,“ skrev Afdelingskontoret i USA. Da en bror i Japan spurgte en nødhjælpsarbejder fra udlandet hvorfor han var kommet for at hjælpe, lød svaret: „Vores brødre i Japan er en del af ’vores legeme’. Vi kan mærke deres smerte.“ Motiveret af selvopofrende kærlighed har nødhjælpsarbejdere til tider endda sat deres liv på spil for at hjælpe trosfæller. * — 1 Joh. 3:16.

 11 Også folk der ikke er Jehovas Vidner, udtrykker værdsættelse af vores nødhjælpsarbejde. Da en katastrofe havde ramt staten Arkansas, USA, i 2013, skrev en avis for eksempel følgende om de frivillige Jehovas Vidners hurtige reaktion: „Jehovas Vidners organisationsmæssige struktur har udviklet frivillig nødhjælp efter katastrofer til en ren kunstart.“ Ja, som apostlen Paulus sagde, ’afhjælper vi rigeligt’ vores brødres nød.

12-14. (a) Hvorfor er det så vigtigt at nå det tredje mål med vores nødhjælpsarbejde? (b) Hvilke udtalelser understreger hvor vigtigt det er at fortsætte med de åndelige aktiviteter?

12 For det tredje hjælper vi vores trosfæller til at genoptage deres åndelige rutine. Hvorfor er det vigtigt? Paulus sagde at de der modtager nødhjælp, vil „strømme over med mange taksigelser til Gud“. (2 Kor. 9:12b) Kan de nødstedte vise deres taknemmelighed på en bedre måde end ved så hurtigt som muligt at genoptage deres åndelige rutine? (Fil. 1:10) I 1946 sagde Vagttaarnet: „[Paulus] bifaldt ... Indsamlingen af Bidrag, fordi de vilde hjælpe ... trængende kristne Venner til at opnaa nogen materiel Lettelse, saa de blev sat i Stand til mere frit og energisk at kunne tage Del i Jehovas Vidnearbejde.“ Vores mål er det samme i dag. Ved at genoptage forkyndelsesarbejdet styrker vores brødre ikke kun deres nødstedte naboer men også sig selv. — Læs 2 Korinther 1:3, 4.

13 Tænk over følgende kommentarer fra nogle der modtog tiltrængt nødhjælp, begyndte at forkynde igen og blev styrket af det. „Det var en velsignelse for vores familie at gå i forkyndelsen,“ sagde en bror. „Det gav os et pusterum fra vores egne bekymringer når vi prøvede at trøste andre.“ En søster sagde: „At fokusere på åndelige aktiviteter hjalp mig til at tænke på noget andet end ødelæggelserne omkring mig. Det gav mig en følelse af tryghed.“ En anden søster sagde: „Der var meget vi ikke havde kontrol over, men forkyndelsen gav min familie et fast holdepunkt. At tale med andre om vores håb om den nye verden styrkede vores tillid til at alting vil blive gjort nyt.“

14 Mødedeltagelse er endnu en åndelig aktivitet som vores trosfæller må genoptage så hurtigt som muligt efter en katastrofe. Læg mærke til hvad der hændte Kiyoko, en søster sidst i halvtredserne. Hun mistede alt i en tsunami, undtagen det hun gik og stod i, og anede ikke sine levende råd. Så fortalte en ældstebror hende at deres næste møde ville blive holdt i hans bil. Kiyoko fortæller: „Ældstebroren og hans kone og en anden søster og jeg sad i bilen. Mødet var enkelt, men som ved et mirakel fortrængte det minderne om tsunamien. Jeg følte fred i sindet. Det møde viste mig  hvor stor kraft der ligger i det kristne samvær.“ En anden søster siger om de møder hun overværede efter at der var indtruffet en katastrofe: „De var min livline!“ — Rom. 1:11, 12; 12:12.

Virkningerne af vores nødhjælpstjeneste

15, 16. (a) Hvordan ville det gavne de kristne i Korinth og andre steder at yde nødhjælp? (b) Hvordan gavner nødhjælpsarbejde os i dag?

15 Da Paulus skrev om at yde nødhjælp, forklarede han korintherne hvordan det ville gavne dem og andre kristne at deltage i dette arbejde. Han skrev om de jødiske kristne i Jerusalem der modtog hjælpen: „Med bøn for jer længes de efter jer på grund af Guds overvældende og ufortjente godhed som er over jer.“ (2 Kor. 9:14) Ja, korinthernes gavmildhed ville motivere de jødiske kristne til at bede for deres brødre i Korinth, også ikkejøder, og ville give dem varme følelser for dem.

16 Med henvisning til Paulus’ ord om nødhjælpsarbejdets gavnlige virkninger sagde Vagttaarnet for 15. juni 1946 følgende om vores indsats i nyere tid: „Tænk paa den forenende Virkning det har, naar en Del af Guds indviede Folk er med til at afhjælpe Nøden hos en anden Del!“ Det er netop hvad nødhjælpsarbejdere i dag oplever. „At deltage i nødhjælpsarbejde fik mig til at føle mig tættere knyttet til mine brødre end nogen sinde før,“ siger en ældste der hjalp til efter en oversvømmelse. En taknemmelig søster der fik nødhjælp,  udtrykte det på denne måde: „Vores brodersamfund er en forsmag på Paradiset.“ — Læs Ordsprogene 17:17.

17. (a) Hvordan passer ordene i Esajas 41:13 på nødhjælpsarbejde? (b) Nævn nogle eksempler på hvordan nødhjælpsarbejde ærer Jehova og styrker enhedens bånd. (Se også rammen „ Frivillige fra hele verden yder nødhjælp“).

17 Når nødhjælpsarbejdere ankommer til et katastrofeområde, oplever vores nødstedte brødre på en særlig måde at Gud holder hvad han har lovet: „Jeg, Jehova din Gud, griber din højre hånd, jeg er den der siger til dig: ’Vær ikke bange. Jeg vil hjælpe dig.’“ (Es. 41:13) Efter at have overlevet en katastrofe sagde en søster: „Da jeg så de store ødelæggelser, følte jeg mig fuldstændig fortabt, men Jehova rakte sin hånd ud. Den hjælp jeg modtog fra brødrene, er helt ubeskrivelig.“ Efter et jordskælv skrev to ældste på vegne af deres menigheder: „Jordskælvet forårsagede stor sorg og smerte, men vi oplevede den hjælp Jehova giver gennem vores brødre. Vi havde læst om nødhjælpsarbejde, men nu blev det udført for øjnene af os.“

Kan du være med?

18. Hvad kan du gøre hvis du gerne vil være med til at yde nødhjælp? (Se også rammen „ Det formede hans liv“).

18 Kunne du tænke dig at opleve glæden ved at yde nødhjælp? Så vær opmærksom på at nødhjælpsarbejdere som regel udvælges blandt dem der er med på rigssalsbyggerier. Sig til de ældste at du gerne vil have en ansøgning. En ældste der har stor erfaring med nødhjælpsarbejde, giver denne påmindelse: „Rejs ikke til et katastroferamt område før du har fået en officiel invitation fra en nødhjælpskomité.“ På den måde kan vores nødhjælpsarbejde foregå på en ordnet måde.

19. Hvordan er nødhjælpsarbejdere i høj grad med til at vise at vi er Kristi sande disciple?

19 Ved at yde nødhjælp adlyder vi på en ganske særlig måde Kristi bud om at „elske hinanden“. Når vi viser en sådan kærlighed, er det tydeligt at vi virkelig er Kristi disciple. (Joh. 13:34, 35) Sikke en velsignelse at vi i dag har så mange villige arbejdere der ærer Jehova ved at yde dem der loyalt støtter Guds rige, tiltrængt nødhjælp!

^ par. 3 Dette kapitel handler om nødhjælp til trosfæller, men i mange tilfælde gavner vores nødhjælpsarbejde også folk der ikke er Jehovas Vidner. — Gal. 6:10.

^ par. 5 Paulus brugte flertalsformen af diaʹkonos (tjener) om ’menighedstjenere’. — 1 Tim. 3:12.

^ par. 10 Se artiklen „Hjælp til vor åndelige familie i Bosnien“ i Vagttårnet for 1. november 1994, side 23-27.