Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Guds rige hersker!

 KAPITEL 6

De mennesker der forkynder — Guds folk møder villigt frem

De mennesker der forkynder — Guds folk møder villigt frem

KAPITLET FOKUSERER PÅ

Kongen mobiliserer en hær af forkyndere

1, 2. Hvilket omfattende arbejde forudsagde Jesus, og hvilket vigtigt spørgsmål rejser det?

POLITISKE LEDERE giver ofte løfter som aldrig bliver indfriet. Selv ledere med de bedste intentioner kan være ude af stand til at holde det de har lovet. Som en forfriskende kontrast opfylder den messianske konge, Jesus Kristus, altid sine løfter.

2 Efter at Jesus blev konge i 1914, var han klar til at opfylde en profeti han havde fremsat omkring 1.900 år tidligere. Kort før sin død sagde han: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord.“ (Matt. 24:14) Opfyldelsen af disse ord ville være en del af tegnet på Jesu nærværelse som konge i Riget. Men der opstår et vigtigt spørgsmål i den forbindelse: Hvordan ville Kongen være i stand til at mobilisere en hær af villige forkyndere i de sidste dage — en periode der ville være kendetegnet af en egoistisk, kærlighedskold og irreligiøs ånd? (Matt. 24:12; 2 Tim. 3:1-5) Vi må kende svaret på det spørgsmål, for det berører alle sande kristne.

3. Hvilken tillid gav Jesus udtryk for, og hvordan havde han fået den tillid?

3 Lad os se på Jesu profeti igen. Er ordene „vil blive forkyndt“ ikke et udtryk for stor tillid? Helt bestemt. Jesus var sikker på at mange ville være villige til at støtte ham i de sidste dage. Hvordan havde han fået den tillid? Ved at betragte sin Far. (Joh. 12:45; 14:9) I sin førmenneskelige tilværelse havde Jesus personligt været vidne til den tillid Jehova havde vist sine tilbedere på grund af deres villighed. Hvordan gav Jehova udtryk for den tillid?

„Dit folk møder villigt frem“

4. Hvilket arbejde tilskyndede Jehova israelitterne til at støtte, og hvordan reagerede de?

4 Husk hvad der skete da Jehova gav Moses påbud om at opføre tabernaklet, eller teltboligen, som skulle være centrum for nationen Israels tilbedelse. Gennem Moses tilskyndede Jehova folket til at støtte arbejdet. Moses sagde til dem: „Enhver som er villig af hjertet, skal bringe ... et bidrag til Jehova.“ Hvad blev resultatet? Folket „bragte stadig frivillige  gaver til ham morgen efter morgen“. De kom med så meget at Moses måtte lade følgende opråb lyde: „Fremskaf ikke mere materiale til det hellige bidrag.“ (2 Mos. 35:5; 36:3, 6) Israelitterne levede helt op til den tillid Jehova havde vist dem.

5, 6. Hvilken indstilling forventede Jehova og Jesus ifølge Salme 110:1-3 at de sande tilbedere ville have i endens tid?

5 Forventede Jehova at finde en sådan villig indstilling blandt sine tilbedere i de sidste dage? Mere end 1.000 år før Jesu fødsel på jorden inspirerede Jehova David til at skrive om den tid hvor Messias skulle begynde at herske. (Læs Salme 110:1-3). Jesus, den nyindsatte konge, ville få fjender der ville sætte sig op imod ham. Men han ville også have en hel hær af tilhængere. Det ville ikke være nødvendigt at tvinge dem til at tjene Kongen. Selv de unge iblandt dem ville frit stille sig til rådighed og blive så stor en skare at man passende kunne sammenligne dem med de utallige dugdråber der som et tæppe dækker jorden i morgensolen. *

Rigets villige tilhængere er så talrige som dugdråber (Se paragraf 5)

6 Jesus vidste at den profeti der var nedskrevet i Salme 110, var møntet på ham. (Matt. 22:42-45) Han havde derfor al mulig grund til at have tillid til at mange loyalt ville støtte ham ved villigt at stille sig til rådighed for forkyndelsen af den gode nyhed over hele jorden. Hvad viser de historiske kendsgerninger? Har Kongen virkelig mobiliseret en hær af villige forkyndere her i de sidste dage?

„Det er mit Privilegium og min Pligt at forkynde dette Budskab“

7. Hvordan forberedte Jesus, efter at han var blevet indsat som konge, sine disciple til den opgave de skulle udføre?

Kort efter at Jesus var blevet indsat som konge, gik han i gang med at forberede sine disciple til den store opgave der skulle udføres. Som vi så i kapitel 2, var Jesus i perioden fra  1914 til begyndelsen af 1919 optaget af at inspicere og rense det åndelige tempel. (Mal. 3:1-4) Senere i 1919 udnævnte han den trofaste og kloge træl til at lede sine disciple. (Matt. 24:45) Fra det tidspunkt begyndte denne træl at sørge for åndelig føde — i form af stævneforedrag og trykte publikationer — som igen og igen understregede at alle kristne har et ansvar for personligt at være med i forkyndelsen.

8-10. Hvordan satte stævnerne gang i forkyndelsen? Giv et eksempel. (Se også rammen „ De første stævner satte gang i forkyndelsesarbejdet“).

8 Stævneforedrag. Ivrige efter at modtage vejledning samledes Bibelstudenterne til stævne i Cedar Point, Ohio, fra den 1. til den 8. september 1919. Det var deres første store stævne efter den første verdenskrig. På stævnets anden dag holdt bror Rutherford et foredrag hvor han uden omsvøb sagde følgende til de delegerede: „Den Kristnes Mission paa Jorden er at forkynde Budskabet om Kristi Retfærdsrige.“

9 Stævnets højdepunkt kom tre dage senere da bror Rutherford holdt foredraget: „Tale til medarbejderne“, som senere blev publiceret i Vagt-Taarnet under titlen: „Forkyndelsen af Budskabet om Riget“. Bror Rutherford sagde: „I rolige Øjeblikke spørger en Kristen ganske naturligt sig selv: Hvorfor er jeg her paa Jorden? Og Svaret maa da nødvendigvis blive: Herren har i sin Naade gjort mig til sit Sendebud, for at jeg skal frembære Forligelsens Budskab til Verden, og det er mit Privilegium og min Pligt at forkynde dette Budskab.“

10 I dette historiske foredrag bekendtgjorde bror Rutherford at et nyt tidsskrift med titlen The Golden Age (nu på dansk Vågn op!) ville blive udgivet for at henlede folks opmærksomhed på Riget som menneskehedens eneste håb. Derefter spurgte han tilhørerne hvor mange af dem der ville være med til at udbrede dette tidsskrift. En rapport fra stævnet bemærker: „Svaret herpaa blev et inspirerende Skuespil. De seks Tusind tilstedeværende rejste sig alle som een.“ * Det var tydeligt at Kongen havde villige tilhængere som ønskede at forkynde hans rige.

11, 12. Hvad skrev Vagt-Taarnet i 1920 om tidspunktet for det arbejde Jesus havde forudsagt?

11 Trykte publikationer. Gennem Vagttårnet blev vigtigheden af det arbejde Jesus havde forudsagt — nemlig forkyndelsen af den gode nyhed om Riget — gjort mere og mere tydelig. Lad os se på nogle eksempler fra begyndelsen af 1920’erne.

12 Hvilket budskab ville blive forkyndt som en opfyldelse af Mattæus 24:14? Og hvornår ville dette arbejde blive udført? I artiklen „Rigets Evangelium“ i Vagt-Taarnet for oktober 1920 blev indholdet i budskabet forklaret på denne måde: „De gode Budskaber her drejer sig om den gamle Samfundsordens Ende og Messiasrigets Oprettelse.“  Artiklen viste også tydeligt hvornår dette budskab ville blive forkyndt: „Dette Budskab [skal] forkyndes i Tiden mellem den store Verdenskrig [Første Verdenskrig] og Tiden for den ’store Trængsel’.“ Artiklen sagde derfor videre: „Tiden [er nu] inde, da Menigheden kan forkynde dette gode Budskab vidt og bredt i Kristenheden.“

13. Hvordan appellerede Vagttaarnet i 1921 til de salvede kristnes villighed?

13 Ville Guds folk blive presset til at udføre det arbejde Jesus havde forudsagt? Nej. I artiklen „Vær frimodig“, i Vagttaarnet for juli 1921, blev der appelleret til de salvede kristnes villighed. Som enkeltpersoner blev de tilskyndet til at spørge sig selv: „Er det ikke mit største Privilegium saavel som min Pligt at være med i dette Arbejde?“ Artiklen fortsatte: „Vi er overbevist om, at naar du ser [dette privilegium], vil du være ligesom Jeremias, i hvis Hjerte Herrens Ord blev som en brændende Ild, der var indesluttet i hans Ben, og som drev ham fremad, saa han ikke kunne lade være med at tale.“ (Jer. 20:9) Denne varme tilskyndelse genspejlede den tillid som Jehova og Jesus har til dem der loyalt støtter Riget.

14, 15. Hvilken metode tilskyndede Vagttaarnet for september 1922 de salvede kristne til at benytte for at nå andre med budskabet?

14 Hvordan skulle de sande kristne nå andre med Rigets budskab? Den korte, men magtfulde artikel „Tjeneste er betydningsfuld“, i Vagttaarnet for september 1922, formanede salvede kristne til at deltage i det arbejde „der bringer det trykte Budskab ud til Folk og taler til dem ved deres Døre, idet de saaledes forkynder det Vidnesbyrd, at Himmeriges Rige er kommet nær“.

15 Det er tydeligt at Kristus fra 1919 har benyttet den trofaste og kloge træl til gentagne gange at understrege at den kristne må se det som sit privilegium og sin pligt at forkynde Rigets budskab. Men hvordan tog de første Bibelstudenter imod denne opfordring til at deltage i forkyndelsen af Riget?

„De trofaste vil møde villigt frem“

16. Hvordan reagerede nogle af de valgte ældste på tanken om at alle skulle deltage i forkyndelsen?

16 I 1920’erne og 1930’erne var der nogle der satte sig imod at alle salvede kristne skulle deltage i forkyndelsen. I Vagttaarnet for 1. december 1927 blev det forklaret hvad der skete: „Der er nu om Dage nogle i Menigheden, der indtager en ansvarsfuld Plads som Ældste“, og som „nægter at opmuntre Brødrene til at deltage i Arbejdet og heller ikke selv deltager deri. ... De spotter over Henstillingen til at gaa fra Dør til Dør med Budskabet om Gud, om Kongen og om Riget.“ Artiklen sagde meget direkte: „Tiden er nu kommet, da de trofaste bør mærke sig saadanne og undgaa dem, og de bør sige til dem, at de ikke længere vil betro saadanne Mænd Embedet [som ældste].“ *

17, 18. Hvordan reagerede de fleste i menighederne på vejledningen fra Hovedkontoret, og hvordan har millioner reageret i løbet af de sidste hundrede år?

 17 Det var glædeligt at de fleste reagerede positivt på vejledningen fra Hovedkontoret. De betragtede det som et privilegium at deltage i forkyndelsen af Riget. I Vagttaarnet for 1. april 1926 blev det beskrevet på denne måde: „De trofaste vil møde villigt frem ... og fortælle Folket dette Budskab.“ Disse trofaste levede op til de profetiske ord i Salme 110:3 og viste at de var villige til at støtte den messianske Konge.

18 I løbet af de sidste hundrede år har millioner villigt ofret sig i arbejdet med at forkynde om Riget. I de næste kapitler vil vi se nærmere på hvordan de har forkyndt — hvilke metoder og redskaber de har gjort brug af — og hvilke resultater de har opnået. Men lad os først overveje hvorfor millioner af mennesker i en verden hvor de fleste tænker mest på sig selv, frivilligt har deltaget i forkyndelsesarbejdet. Under denne overvejelse gør du vel i at spørge dig selv: ’Hvorfor er jeg med til at fortælle andre om den gode nyhed?’

„Bliv ... ved med først at søge riget“

19. Hvorfor følger vi Jesu opfordring til at ’blive ved med først at søge Riget’?

19 Jesus tilskyndede sine disciple til at ’blive ved med først at søge Riget’. (Matt. 6:33) Hvorfor følger vi det råd? Primært fordi vi erkender hvor vigtigt Riget er, at det er noget helt centralt i Guds hensigt. Som vi så i det foregående kapitel, har den hellige ånd gradvis åbenbaret vigtige sandheder vedrørende Riget. Når vigtige sandheder om Riget når vores hjerte, føler vi os motiverede til at søge dette rige først.

Ligesom en mand der fryder sig over at have fundet en skjult skat, glæder kristne sig over at de har fundet sandheden om Riget (Se paragraf 20)

20. Hvordan ville Jesu disciple ifølge lignelsen om den skjulte skat reagere på opfordringen til at blive ved med at søge Riget først?

20 Jesus vidste hvordan hans disciple ville reagere på opfordringen til at blive ved med at søge Riget først. Tænk på hans lignelse om den skjulte skat. (Læs Mattæus 13:44). Manden i lignelsen finder under sit daglige arbejde tilfældigt en skjult skat i en mark, og han er straks klar over hvor værdifuld skatten er. Hvad gør han så? „I sin glæde går han hen og sælger hvad han har og køber den mark.“ Hvad kan vi lære af det? Når vi finder sandheden om Riget og erkender hvor værdifuld den er, vil vi med glæde bringe alle de ofre vi måtte være nødt til for at fastholde Rigets interesser der hvor de hører hjemme — på førstepladsen i vores liv. *

21, 22. Hvordan viser de der loyalt støtter Guds rige, at de søger Riget først? Giv et eksempel.

21 De der loyalt støtter Riget, viser i gerning, ikke blot i ord, at de søger Riget først. De bruger hele deres liv, deres evner og deres ressourcer i arbejdet med at forkynde Riget. Mange har bragt store ofre for at kunne virke i heltidstjenesten. Alle sådanne villige forkyndere har personligt erfaret at Jehova velsigner dem der sætter Riget først. Lad os se på et eksempel.

 22 Avery og Lovenia Bristow begyndte at tjene sammen som kolportører (pionerer) i USA sidst i 1920’erne. Lovenia har sagt om den tid: „Avery og jeg har haft mange lykkelige år sammen i pionertjenesten siden dengang. Mange gange vidste vi ikke hvordan vi skulle skaffe penge til benzin og mad. Men på en eller anden måde sørgede Jehova altid for os. Vi fortsatte bare vores pionertjeneste. Vi fik altid det vi havde brug for.“ Lovenia har fortalt at de engang hvor de tjente i byen Pensacola i Florida, kun havde få penge og fødevarer tilbage. Da de kom hjem til deres husvogn, fandt de to store poser med varer og en seddel hvorpå der stod: „Med kærlig hilsen fra Pensacola kreds.“ * Om sine mange år i heltidstjenesten har Lovenia sagt: „Jehova svigter os aldrig. Han lever altid op til den tillid vi viser ham.“

23. Hvordan betragter du det at du har fundet sandheden om Riget, og hvad er du besluttet på at gøre?

23 Vi kan ikke alle udrette det samme i forkyndelsen. Vores omstændigheder er forskellige. Men vi kan alle betragte det som et privilegium at forkynde den gode nyhed om Riget af hele vores sjæl. (Kol. 3:23) Som følge af vores værdsættelse af den dyrebare sandhed vi har fundet, er vi villige til — ja, ivrige efter — at bringe alle de ofre vi kan, for at tjene i så stor udstrækning som muligt. Er det også din beslutning?

24. Hvad er noget af det mest storslåede Riget har udrettet i de sidste dage?

24 Det er tydeligt at Kongen i de sidste hundrede år har sørget for at de profetiske ord i Mattæus 24:14 er blevet opfyldt. Og han har gjort det uden at tvinge nogen. Hans disciple har — efter at have taget afstand fra denne selvcentrerede verden — villigt ofret sig i forkyndelsen. Deres verdensomspændende forkyndelse af den gode nyhed er en del af tegnet på Jesu nærværelse som konge i Riget — og noget af det mest storslåede Riget har udrettet her i de sidste dage.

^ par. 5 I Bibelen forbindes dug med overflod. — 1 Mos. 27:28; Mika 5:7.

^ par. 10 Brochuren To Whom the Work Is Entrusted (Til dem der har fået hvervet betroet) forklarede: „Arbejdet med The Golden Age er et hus-til-hus-arbejde med Rigets budskab. ... Ved dette hus-til-hus-arbejde skal der, hvad enten der tegnes abonnement eller ikke, efterlades et nummer af The Golden Age i hvert hjem.“ I mange år herefter blev brødrene opfordret til at tegne abonnement på både The Golden Age og The Watch Tower. Fra den 1. februar 1940 blev Jehovas folk tilskyndet til at uddele enkeltnumre af bladene og rapportere hvor mange blade de havde afsat.

^ par. 16 På det tidspunkt blev de ældste valgt af menigheden på demokratisk vis. Af den grund kunne menigheden nægte at stemme på mænd som var modstandere af forkyndelsen. Den forandring der skete ved overgangen til den teokratiske udnævnelse af ældste, er omtalt i kapitel 12.

^ par. 20 Jesus kom med en tilsvarende betragtning i sin lignelse om den rejsende købmand der søgte efter en perle af stor værdi. Da købmanden finder denne perle, sælger han alt hvad han ejer og køber den. (Matt. 13:45, 46) De to lignelser fortæller os desuden at vi kan lære sandheden om Riget at kende på forskellige måder. Nogle snubler så at sige over den; andre søger efter den. Men uanset hvordan vi finder frem til sandheden, er vi villige til at bringe ofre for at sætte Riget først i vores liv.

^ par. 22 Menigheder blev dengang kaldt kredse.

Lær mere

Er du ’nidkær for gode gerninger’?

Denne artikel viser hvordan vores nidkære forkyndelse og gode adfærd giver andre lyst til at lære Gud at kende.

Tjen Jehova før de dårlige dage kommer

Hvilke unikke muligheder har kristne i en moden alder for at udvide deres tjeneste?