Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

’Bevar jer selv i Guds kærlighed’

 KAPITEL 12

Lad din tale være opbyggende

Lad din tale være opbyggende

„Lad ingen rådden tale gå ud af jeres mund, men derimod en tale som er god til den opbyggelse der nu er behov for.“ — EFESERNE 4:29.

1-3. (a) Hvilken gave har Jehova givet os, og hvordan kan den misbruges? (b) Hvordan skal vi bruge talens gave hvis vi ønsker at forblive i Guds kærlighed?

HVIS du gav en af dine venner en gave, hvordan ville du da have det hvis vedkommende med fuldt overlæg misbrugte den? Forestil dig at det var en bil du havde foræret din ven, og du så senere fandt ud af at han eller hun havde kørt hensynsløst i den og havde kvæstet andre. Ville du ikke blive skuffet?

2 Evnen til at tale er en gave fra Jehova, giveren af „enhver god gave og enhver fuldkommen foræring“. (Jakob 1:17) Denne gave, som adskiller menneskene fra dyrene, gør det muligt for os at formidle ikke blot tanker, men også følelser. Men ligesom med en bil kan gaven til at tale bruges på en forkert måde. Hvor må det skuffe Jehova når mennesker taler på en hensynsløs måde og derved volder andre sorg og smerte!

3 For at forblive i Jehovas kærlighed må vi bruge talens gave på den måde han ønsker. Han har gjort det klart hvilken slags tale der glæder ham. Hans ord siger: „Lad ingen rådden tale gå ud af jeres mund, men derimod en tale som er god til den opbyggelse der nu er behov for, så den kan være velgørende for dem der hører den.“ (Efeserne 4:29) Vi vil nu se nærmere på hvorfor vi må passe  på med hvordan vi taler, hvilken slags tale vi bør undgå, og hvordan vi kan tale på en opbyggende måde.

HVORFOR VI SKAL PASSE PÅ MED HVORDAN VI TALER

4, 5. Hvordan beskriver nogle bibelske ordsprog den magt ord har?

4 En vigtig grund til at være påpasselige med hvordan vi taler, er at ord har stor magt. Ordsprogene 15:4 siger: „Tungens ro er et livets træ, men falskhed på den sønderbryder ånden.“ * En persons rolige tale kan virke forfriskende og styrke dem der lytter til den. I modsætning hertil kan fordrejede og krogede ord virke nedslående. Ja, vores ord har magt til både at volde skade og til at læge. — Ordsprogene 18:21.

5 Et andet ordsprog beskriver i levende vendinger hvilken magt vores ord har. Det lyder: „Der findes nogle der taler tankeløst som med sværdhug.“ (Ordsprogene 12:18) Hvis man buser ud med tankeløse ord, kan det efterlade dybe følelsesmæssige sår og ødelægge venskaber. Måske har du selv prøvet hvad det vil sige at blive ramt af et verbalt sværdhug. Det samme ordsprog kommer også med en positiv udtalelse: „De vises tunge læger.“ Ja,  betænksomme ord fra en der anvender visdommen fra Gud, kan læge dybe sår og genoprette venskaber. Kan du komme i tanker om en situation hvor du selv oplevede at venlige ord havde en lægende virkning? (Ordsprogene 16:24) Når vi ved hvor stor magt ord kan have, vil vi naturligvis gerne tale på en måde der læger, ikke sårer.

Rolig tale virker forfriskende

6. Hvorfor er det så svært at styre tungen?

6 Uanset hvor meget vi prøver, er det umuligt at have fuldstændig kontrol over tungen. Det leder os ind på den anden grund til at vi skal passe på vores tale: Som følge af synd og ufuldkommenhed er vi tilbøjelige til at misbruge vores tunge. Ord udspringer af hjertet, og „menneskehjertets tilbøjelighed er ond“. (1 Mosebog 8:21; Lukas 6:45) Derfor kan det være rigtig svært at tøjle vores tunge. (Jakob 3:2-4) Selvom vi ikke kan styre vores tunge fuldstændig, kan vi hele tiden arbejde på at blive dygtigere til det. Ligesom en der forsøger at svømme mod strømmen, må blive ved med at kæmpe, må vi blive ved med at bekæmpe vores syndige tilbøjelighed til at bruge tungen forkert.

7, 8. I hvilken udstrækning kræver Jehova os til regnskab for det vi siger?

7 En tredje grund til at passe på med hvordan vi taler, er at Jehova kræver os til regnskab for det vi siger. Vores brug af tungen berører ikke kun vores forhold til andre mennesker, men også til Jehova. Jakob 1:26 siger: „Hvis nogen mener at han har en form for tilbedelse og dog ikke tøjler sin tunge men bliver ved med at bedrage sit hjerte, hans form for tilbedelse er forgæves.“ * Som vi så i forrige kapitel, er vores tale uløseligt knyttet til vores tilbedelse af Jehova. Hvis vi ikke tøjler vores  tunge, men udspyr skadelig, giftig tale, kunne alt hvad vi gør i den kristne tjeneste, blive regnet for værdiløst i Guds øjne. Det er tankevækkende, ikke sandt? — Jakob 3:8-10.

8 Der er altså helt klart nogle stærke grunde til at vogte sig for at misbruge talens gave. Inden vi kommer ind på nogle opbyggende former for tale, vil vi se nærmere på en tale som absolut ikke hører hjemme blandt sande kristne.

TALE DER NEDBRYDER

9, 10. (a) Hvad er blevet en almindelig del af dagligsproget i dag? (b) Hvorfor skal vi undgå at bruge et fordærvet sprog? (Se også fodnoten).

9 Fordærvet tale. I dag er det meget almindeligt at man bruger bandeord, blasfemiske udtryk og andre former for fordærvet tale. Mange anvender et sådant sprog for at give deres ord eftertryk eller for at kompensere for deres begrænsede ordforråd. Komikere gør ofte brug af et vulgært og sexbetonet sprog for at få folk til at grine. Men sjofel tale er ikke noget at grine af. For cirka 2000 år siden formanede apostelen Paulus menigheden i Kolossæ til at aflægge „skammelig tale“. (Kolossenserne 3:8) Og til menigheden i Efesus skrev Paulus at „sjofel skæmten“ end ikke måtte nævnes iblandt dem. — Efeserne 5:3, 4.

10 Jehova føler sig frastødt af sjofel tale, og det gør de der elsker ham, også. Ja, vores kærlighed til Jehova motiverer os til at undgå at bruge et uanstændigt sprog. Da Paulus opregnede „kødets gerninger“, nævnte han „urenhed“, som indbefatter urenhed i tale. (Galaterne 5:19-21) Dette er en alvorlig sag. Hvis man trods gentagne formaninger og uden at ændre sind bliver ved  med at bruge et stærkt umoralsk, fordærvet og nedbrydende sprog, kan man blive udelukket af menigheden. *

11, 12. (a) Hvordan kan vores tale blive nedbrydende? (b) Hvorfor skal tjenere for Jehova undgå at bagvaske andre?

11 Skadelig sladder, bagvaskelse. Vi mennesker kan godt lide at tale om hinanden. Er al sådan snak af det onde? Ikke hvis det drejer sig om harmløs snak hvor man blot udveksler positive eller nyttige oplysninger, som for eksempel om hvem der lige er blevet døbt, eller hvem der trænger til opmuntring. De kristne i det første århundrede var meget interesserede i hinanden og udvekslede passende oplysninger om hinanden. (Efeserne 6:21, 22; Kolossenserne 4:8, 9) Men vores tale kan let gå hen og blive skadelig sladder hvis vi fordrejer kendsgerningerne eller røber personlige oplysninger som andre har betroet os. Endnu alvorligere er det hvis sladderen fører til bagvaskelse, som altid er skadelig. Bagvaskelse kan defineres som udtalelser der indeholder falske beskyldninger som vanærer og ødelægger en andens omdømme. For eksempel greb farisæerne til ondskabsfuld bagvaskelse i et forsøg på at bringe Jesus i miskredit. (Mattæus 9:32-34; 12:22-24) Bagvaskelse fører ofte til splid. — Ordsprogene 26:20.

12 Jehova ser ikke med milde øjne på dem der misbruger talens gave ved at bagtale andre eller forårsage splittelser. Han hader dem der skaber „splid mellem brødre“. (Ordsprogene 6:16-19) Det græske ord for „bagvasker“ er diaʹbolos, der også bruges som et af navnene på  den der ondskabsfuldt bagvasker Gud, nemlig „Djævelen“. (Åbenbaringen 12:9, 10) Vi ønsker naturligvis ikke at have en tale som sætter os i bås med Djævelen. Bagvaskelse, der resulterer i nogle af kødets gerninger som for eksempel „stridbarhed“ og „splittelser“, hører ikke hjemme i den kristne menighed. (Galaterne 5:19-21) Så inden du viderebringer noget du har hørt om andre, bør du spørge dig selv: ’Er dét jeg vil fortælle, sandt? Vil det være kærligt af mig at sige det? Er det nødvendigt eller tilrådeligt at gøre det?’ — 1 Thessaloniker 4:11.

13, 14. (a) Hvilken virkning kan nedbrydende tale have på andre? (b) Hvorfor bringer man sig selv i en farlig situation hvis man bliver ved med at tale spottende om andre?

13 Spot. Som tidligere nævnt har vores ord magt til at volde skade. Det er rigtigt at vi alle på grund af vores ufuldkommenhed en gang imellem kommer til at sige noget vi fortryder. Men Bibelen advarer mod at have et sprog som ikke hører hjemme i et kristent hjem eller i menigheden. Paulus gav de kristne denne formaning: „Lad al bitterhed og harme og vrede og skrigen og spot være fjernet fra jer.“ (Efeserne 4:31) Andre oversættelser gengiver ordet „spot“ med „onde ord“, „ærekrænkende tale“ og „fornærmende tale“. Spot — herunder konstant hård kritik og brug af øgenavne — kan berøve andre deres værdighed og få dem til at føle sig uduelige. Børn, der jo er følsomme og tillidsfulde, er særlig sårbare over for den knusende virkning af hårde ord. — Kolossenserne 3:21.

14 Bibelen fordømmer på det kraftigste at man vedblivende spotter eller håner andre ved at udsætte dem for fornærmende, nedsættende eller grov tale. En der bliver ved med at tale sådan, bringer sig selv i en farlig situation, for en spotter kan blive fjernet fra menigheden hvis  han ikke reagerer på gentagne forsøg på at hjælpe ham til at forandre sig. Medmindre han ændrer sin måde at tale på, vil han også gå glip af de velsignelser som Guds rige vil bringe. (1 Korinther 5:11-13; 6:9, 10) Vi kan tydeligvis ikke forblive i Guds kærlighed hvis vi fortsætter med at have en tale der er skadelig, usand eller ukærlig. En sådan tale virker nedbrydende.

TALE DER OPBYGGER

15. Hvad kendetegner opbyggende tale?

15 Hvordan kan vi bruge talens gave sådan som det var Guds ønske? Husk at Guds ord tilskynder os til at have „en tale som er god til . . . opbyggelse“. (Efeserne 4:29) Det glæder Jehova når vi siger noget der opbygger, tilskynder og styrker andre. En sådan tale kræver omtanke. Bibelen fastsætter ikke nogen bestemte regler i den forbindelse, og den indeholder heller ikke en liste over hvad der kan betegnes som „sund tale“. (Titus 2:8) Hvis vores tale skal være opbyggende, er det godt at huske på tre enkle men vigtige faktorer som kendetegner opbyggende tale: Den skal være sund, i overensstemmelse med sandheden og kærlig. Med det i tanke vil vi nu se nærmere på nogle eksempler på tale som virker opbyggende. — Se rammen „ Er min tale opbyggende?“.

16, 17. (a) Hvorfor bør vi rose andre? (b) Hvilke muligheder har vi for at rose andre i menigheden? i familien?

16 Oprigtig ros. Både Jehova og Jesus ved hvor vigtigt det er at komme med et anerkendende og opmuntrende ord. (Mattæus 3:17; 25:19-23; Johannes 1:47) Som kristne bør vi også give andre oprigtig ros. Hvorfor? I Ordsprogene 15:23 siges der: „Hvor er det godt med et ord i rette tid!“ Ja, hvordan har du det selv når du får oprigtig ros? Bliver du ikke glad og opmuntret? Når du  får en sådan ros, er det et udtryk for at nogle er opmærksomme på dig og er interesserede i dig. Ros forsikrer dig om at dét du har gjort, var alle anstrengelserne værd. Det styrker din selvtillid og motiverer dig til at gøre tingene endnu bedre fremover. Eftersom du værdsætter at modtage ros fra andre, burde du så ikke være opmærksom på at give andre ros? — Mattæus 7:12.

17 Øv dig i at se det gode i andre og at rose dem for det. I menigheden hører du måske et velgennemtænkt foredrag, lægger mærke til et ungt menneske som prøver at nå nogle åndelige mål, eller ser en ældre broder eller søster der trods helbredsproblemer kommer trofast til møderne. Et anerkendende ord fra dig kan varme dem om hjertet og styrke dem åndeligt. I familien har både manden og hustruen brug for at høre nogle rosende og anerkendende ord fra hinanden. (Ordsprogene 31:10, 28) Især børn trives når de bliver vist opmærksomhed og føler sig værdsat. Ros og anerkendelse er for et barn hvad solskin og vand er for en plante. I forældre bør være opmærksomme på at rose jeres børn for deres positive egenskaber og de gode ting de gør. En sådan ros kan give børnene mod og selvtillid og få dem til at anstrenge sig endnu mere for at gøre det rigtige.

18, 19. Hvorfor bør vi gøre hvad vi kan for at trøste og opmuntre trosfæller, og hvordan kan vi gøre det?

18 Trøst og opmuntring. Jehova har dyb omsorg for ’de ydmyge’ og ’de knuste’. (Esajas 57:15) Hans ord tilskynder os til at ’blive ved med at trøste hinanden’ og til at ’trøste de modfaldne sjæle’. (1 Thessaloniker 5:11, 14) Vi kan være sikre på at Gud lægger mærke til og værdsætter det vi gør for at trøste og opmuntre trosfæller som er langt nede.

Det glæder Jehova når man siger noget der opbygger andre

19 Men hvad kan du sige for at opmuntre en medkristen  som er modløs eller nedtrykt? Du behøver ikke at føle at du skal løse vedkommendes problem. I mange tilfælde er det blot nogle få ord der skal til. Forvis den der er nedslået, om din interesse og omsorg. Tilbyd at I kan bede sammen. I bønnen kan du indtrængende bede Jehova om at hjælpe den modløse til at forstå hvor afholdt han eller hun er af andre og af Jehova selv. (Jakob 5:14, 15) Understreg over for vedkommende at han eller hun er højt værdsat og en uundværlig del af menigheden. (1 Korinther 12:12-26) Læs et opmuntrende skriftsted fra Bibelen som viser at Jehova virkelig interesserer sig for ham eller hende som enkeltperson. (Salme 34:18; Mattæus 10:29-31) Hvis du tager dig tid til at dele ’et godt ord’ med den fortvivlede og taler fra hjertet, vil det sikkert hjælpe vedkommende til at føle sig elsket og værdsat. — Ordsprogene 12:25.

20, 21. Hvilke faktorer gør en vejledning virkningsfuld?

20 God vejledning. Som ufuldkomne mennesker har vi alle fra tid til anden brug for råd og vejledning. Bibelen giver denne tilskyndelse: „Hør på råd og tag imod tugt, så du kan blive vís i fremtiden.“ (Ordsprogene 19:20) At give vejledning er ikke noget der er forbeholdt de ældste. Forældre vejleder deres børn. (Efeserne 6:4) Undertiden  kan der være behov for at modne søstre vejleder yngre søstre. (Titus 2:3-5) Kærlighed motiverer os til at give vejledning som modtageren kan tage til sig uden at blive slået helt ud. Hvad kan hjælpe os til at vejlede andre på en god måde? Lad os se på tre faktorer som kan gøre en vejledning virkningsfuld: vejlederens indstilling og motiv, grundlaget for vejledningen og måden den bliver givet på.

21 For at kunne råde andre på en god måde, må man være opmærksom på hvordan man er som vejleder. Spørg dig selv: ’Hvordan kan jeg selv bedst lide at få vejledning?’ Hvis du ved at den der råder dig, holder af dig, ikke taler af irritation og ikke har bagtanker med det der bliver sagt, er det meget lettere at tage imod vejledningen. Burde det samme ikke gælde når du vejleder andre? God vejledning er desuden baseret på Guds ord. (2 Timoteus 3:16) Uanset om vi citerer direkte fra Bibelen eller ej, skal al vores vejledning være baseret på den. Ældste må derfor passe på at de ikke pådutter andre deres meninger eller fordrejer skriftsteder for at få dem til at passe til deres egne synspunkter. En vejledning er også mere virkningsfuld hvis den gives på den rigtige måde. Hvis den er „krydret med“ venlighed, er den lettere at tage imod og giver den der vejledes, mulighed for at bevare sin værdighed. — Kolossenserne 4:6.

22. Hvad er du besluttet på i forbindelse med din brug af talens gave?

22 Ja, tale er en dyrebar gave fra Jehova. Vores kærlighed til ham bør afholde os fra at misbruge denne gave. Vi skal huske at vores ord har stor magt — både til at opbygge og til at nedbryde. Lad os derfor bestræbe os for at bruge denne gave sådan som Giveren havde i tanke, nemlig til „opbyggelse“. Så vil dét vi siger, være til glæde for andre og hjælpe os til at forblive i Guds kærlighed.

^ par. 4 Det hebraiske ord der i Ordsprogene 15:4 er oversat med „falskhed“, kan også betyde dét at være fordrejet, kroget, fordærvet.

^ par. 7 Det græske ord der er oversat med „forgæves“, gengives også med ’frugtesløs’. — 1 Peter 1:18.

^ par. 10 Ordet urenhed som det bruges i Bibelen, er et bredt udtryk der kan omfatte mange forskellige slags synder. Det er ikke alle former for urenhed som kræver at der nedsættes et dømmende udvalg, men hvis man uden at ændre sind øver grov urenhed, kan man blive udelukket af menigheden. — 2 Korinther 12:21; Efeserne 4:19; se „Spørgsmål fra læserne“ i Vagttårnet for 15. juli 2006.

Lær mere

Din tale — „’ja’ og dog ’nej’“?

Kristne må holde ord og aldrig komme i en situation hvor de siger „’ja’ og dog ’nej’“. Hvad nu hvis vi er nødt til at aflyse en aftale? Lær af apostlen Paulus’ eksempel.