Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

’Bevar jer selv i Guds kærlighed’

 TILLÆG

Bibelens syn på skilsmisse og separation

Bibelens syn på skilsmisse og separation

Jehova forventer at ægtepar forbliver tro mod deres ægteskabsløfte. Da han førte den første mand og kvinde sammen i ægteskabet, sagde han: „En mand . . . skal holde sig til sin hustru, og de skal blive ét kød.“ Jesus Kristus gentog senere denne udtalelse og tilføjede: „Derfor, hvad Gud har sat sammen, må intet menneske skille ad.“ (1 Mosebog 2:24; Mattæus 19:3-6) Jehova og Jesus betragter altså ægteskabet som et livslangt forhold der først hører op når den ene ægtefælle dør. (1 Korinther 7:39) Da ægteskabet er en hellig ordning, er skilsmisse et alvorligt skridt. Jehova hader ligefrem skilsmisser der opnås på et ubibelsk grundlag. — Malakias 2:15, 16.

 Hvad er ifølge Bibelen en gyldig grund til skilsmisse? Jehova hader ægteskabsbrud og utugt. (1 Mosebog 39:9; 2 Samuel 11:26, 27; Salme 51:4) Han betragter utugt med så stor afsky at han tillader skilsmisse på det grundlag. (En behandling af hvad utugt indbefatter, findes i kapitel 9, paragraf 7). Jehova giver den uskyldige ægtefælle ret til at vælge om han eller hun vil blive hos den der har begået utugt, eller søge skilsmisse. (Mattæus 19:9) Så hvis den uskyldige part beslutter at lade sig skille, er det ikke noget Jehova hader. Den kristne menighed vil dog ikke opfordre nogen til at søge skilsmisse. Der kan være nogle forhold der får den uskyldige ægtefælle til at vælge at blive hos den skyldige part, især hvis vedkommende oprigtigt har ændret sind. Under alle omstændigheder må de der har en bibelsk grund til at lade sig skille, træffe deres egen afgørelse og tage de konsekvenser det kan føre med sig. — Galaterne 6:5.

I visse ekstreme situationer har nogle kristne besluttet at lade sig separere eller skille fra deres ægtefælle selvom vedkommende ikke har begået utugt. Ifølge Bibelen skal den der går, „forblive ugift eller også forlige sig“ med sin ægtefælle. (1 Korinther 7:11) Den kristne i en sådan situation er ikke fri til at indgå ægteskab med en tredje part. (Mattæus 5:32) Lad os se på nogle helt særlige situationer som nogle har betragtet som gyldige grunde til at gå fra deres ægtefælle.

Forsætlig forsømmelse af familiens underhold. En familie kommer måske i den yderste nød og mangler de mest basale fornødenheder fordi manden ikke sørger for dens underhold, selvom han er i stand til det. Bibelen siger: „Hvis nogen ikke sørger for . . . dem som er medlemmer af hans husstand, har han fornægtet troen og er værre end én uden tro.“ (1 Timoteus 5:8) Hvis en sådan mand nægter at ændre kurs, vælger hustruen måske at beskytte sig selv og sine børn ved at søge separation. De kristne ældste bør naturligvis omhyggeligt overveje sagen hvis en kristen ægtemand anklages for  ikke at ville forsørge sin familie. Nægter manden at sørge for familien, kan det resultere i at han må udelukkes.

Voldsom fysisk mishandling. En ægtefælle kan være så voldelig at den anden parts liv og helbred bringes i fare. Hvis den voldelige ægtefælle er en kristen, skal menighedens ældste undersøge anklagerne om fysisk vold. Vredesudbrud og en voldelig adfærd kan føre til udelukkelse af den kristne menighed. — Galaterne 5:19-21.

Alvorlig fare for den troendes åndelige helbred. En ægtefælle forsøger måske konstant at hindre sin troende ægtefælle i at tilbede Gud eller prøver at tvinge vedkommende til at overtræde Guds bud. I et sådant tilfælde må den ægtefælle hvis åndelige helbred er i fare, afgøre om den eneste måde hvorpå han eller hun kan ’adlyde Gud som sin hersker mere end mennesker’, er ved at søge separation. — Apostelgerninger 5:29.

I alle de ekstreme situationer der her er blevet nævnt, gælder det at ingen bør lægge pres på den uskyldige ægtefælle for at få ham eller hende til at forlade sin ægtefælle eller til at blive hos vedkommende. Ældste og åndeligt modne venner kan tilbyde støtte og bibelsk vejledning, men de har ikke kendskab til alt hvad der foregår mellem mand og hustru. Det har kun Jehova. En kristen kvinde ærer selvfølgelig ikke Gud eller ægteskabsordningen hvis hun overdriver sine ægteskabelige problemer for at slippe for at leve sammen med sin mand. Det samme gør sig gældende i forbindelse med en ægtemand. Jehova kan gennemskue enhver udspekuleret plan bag en anmodning om separation, uanset hvordan man prøver at skjule sin hensigt. „Alle ting er nøgne og blottede for hans øjne, ham vi skal stå til regnskab.“ (Hebræerne 4:13) Men hvis en kristen befinder sig i en af de ovennævnte ekstreme situationer, bør ingen kritisere vedkommende hvis han eller hun, som en sidste udvej, vælger at lade sig separere. Til syvende og sidst ’skal vi alle træde frem for Guds dommersæde’. — Romerne 14:10-12.