Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Gode nyheder fra Gud!

 LEKTION 12

Hvordan kan du komme nær til Gud?

Hvordan kan du komme nær til Gud?

1. Lytter Gud til alle bønner?

Gud opfordrer alle mennesker til at henvende sig til ham i bøn. (Salme 65:2) Det betyder dog ikke at han lytter til, eller godkender, alle bønner. For eksempel kan en mands bønner „blive hindret“ hvis han behandler sin kone dårligt. (1 Peter 3:7) Og da israelitterne blev ved med at handle ondt, nægtede Gud at lytte til deres bønner. Men når en synder angrer og omvender sig, vil Gud lytte til ham, også selvom han har begået alvorlige synder. Bønnen er virkelig et privilegium. — Læs Esajas 1:15; 55:7.

2. Hvordan skal vi bede?

Bøn hører med til vores tilbedelse af Skaberen, Jehova, så derfor er det kun ham vi bør bede til. (Mattæus 4:10; 6:9) Og fordi vi er ufuldkomne, skal vi bede i Jesu navn, for han døde for vores synder. (Johannes 14:6) Jehova ønsker ikke at vi bare gentager udenadlærte eller nedskrevne bønner. Han vil gerne have at vores bønner kommer fra hjertet. — Læs Mattæus 6:7; Filipperne 4:6, 7.

Jehova kan høre os selvom vi beder inden i os selv. (1 Samuel 1:12, 13) Han opfordrer os til at bede ved enhver lejlighed, for eksempel ved dagens begyndelse og slutning, ved måltiderne og når vi står over for problemer. — Læs Salme 55:22; Mattæus 15:36.

3. Hvorfor kommer kristne sammen til møder?

Eftersom vi lever blandt mennesker der ikke tror på Gud, og som finder hans løfte om fred på jorden latterligt, kan det måske føles svært at opnå et nært forhold til ham.  (2 Timoteus 3:1, 4; 2 Peter 3:3, 13) Derfor har vi brug for at være sammen med vores trosfæller — og de har brug for os. — Læs Hebræerne 10:24, 25.

Når vi kommer sammen med mennesker som elsker Gud, hjælper det os til at komme nær til ham. Ved Jehovas Vidners møder kan vi blive opmuntret af andres tro. — Læs Romerne 1:11, 12.

4. Hvordan kan du komme nær til Gud?

Du kan få et nært forhold til Jehova ved at tænke over det du har lært fra hans ord, Bibelen. Grund over hans gerninger, hans vejledning og hans løfter. Når du under bøn nøje tænker over disse ting, vil du få en dybtfølt værdsættelse af Guds kærlighed og visdom. — Læs Josua 1:8; Salme 1:1-3.

Du kan kun have et nært forhold til Gud hvis du tror på ham og har tillid til ham. Men troen er noget levende, noget der skal næres. Du må hele tiden give din tro næring ved at minde dig selv om grundlaget for det du tror på. — Læs Mattæus 4:4; Hebræerne 11:1, 6.

5. Hvordan kan du få gavn af at komme nær til Gud?

Jehova tager sig af dem der elsker ham. Han kan beskytte dem mod alt hvad der kunne udgøre en fare for deres tro og deres håb om evigt liv. (Salme 91:1, 2, 7-10) Han advarer os mod en levevis der kunne have en skadelig indflydelse på vores sundhed og lykke. Jehova lærer os den bedste måde at leve på. — Læs Salme 73:27, 28; Jakob 4:4, 8.