Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Gode nyheder fra Gud!

 LEKTION 15

Hvorfor bør du fortsætte?

Hvorfor bør du fortsætte?

1. Hvordan vil det gavne dig at fortsætte med at studere Bibelen?

Denne gennemgang af nogle af Bibelens grundlærdomme har uden tvivl givet dig større kærlighed til Jehova. Det er vigtigt at du bliver ved med at styrke denne kærlighed. (1 Peter 2:2) Dit håb om at opnå evigt liv afhænger af at du fortsat holder dig nær til Gud ved at studere hans ord. — Læs Johannes 17:3; Judas 21.

Efterhånden som du lærer mere om Gud, vil din tro blive stærkere. Troen vil hjælpe dig til at opnå „hans velbehag“. (Hebræerne 11:1, 6) Den vil motivere dig til at ændre sind og foretage nogle gode forandringer i dit liv. — Læs Apostelgerninger 3:19.

2. Hvordan kan din viden om Gud komme andre til gavn?

Du kan få et særligt forhold til Jehova

Du vil sikkert få lyst til at give andre del i det du selv har lært — vi kan jo alle godt lide at fortælle gode nyheder. Gennem dit bibelstudium vil du efterhånden lære hvordan du kan bruge Bibelen til at fortælle andre om din tro på Jehova og de gode nyheder fra ham. — Læs Romerne 10:13-15.

De fleste begynder med at tale med deres venner eller familie om det de har lært ud fra Bibelen. Det er vigtigt at man gør det taktfuldt. I stedet for at sige at deres tro er forkert, er det bedre at man fortæller dem om Guds løfter. Man skal også huske at en god opførsel ofte gør et større indtryk end det man siger. — Læs 2 Timoteus 2:24, 25.

3. Hvilket forhold kan du få til Gud?

Dit studium af Guds ord vil hjælpe dig til at vokse åndeligt. Med tiden vil du kunne opnå et ganske særligt  forhold til Jehova. Du kan faktisk blive en del af hans familie. — Læs 2 Korinther 6:18.

4. Hvordan kan du blive ved med at gøre fremskridt?

Du kan gøre åndelige fremskridt ved at fortsætte dit studium af Guds ord. (Hebræerne 5:13, 14) Bed et af Jehovas Vidner om at studere Bibelen med dig ved hjælp af bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer? Jo mere du lærer ud fra Guds ord, jo bedre et liv vil du få. — Læs Salme 1:1-3; 73:27, 28.

De gode nyheder kommer fra Jehova, den lykkelige Gud. Du kan få et nærmere forhold til ham ved at få et nærmere forhold til hans folk. (Hebræerne 10:24, 25) Når du fortsat søger at være til glæde for Jehova, viser du at du ønsker at opnå det virkelige liv — det evige liv. Så det allerbedste du kan gøre nu, er at søge nær til Gud. — Læs 1 Timoteus 1:11; 6:19.

 

Lær mere

Hvad sker der i en rigssal?

Kom med indenfor og find ud af det.

Hvorfor studere Bibelen?

Bibelen besvarer livets store spørgsmål for millioner af mennesker jorden over. Vil du gerne være en af dem?

Hold dig nær til Gud i bøn

Lytter Gud når du beder til ham? For at få svar på det spørgsmål må du forstå hvad Bibelen lærer om det at bede.