Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Er livet en Skabers værk?

Videnskaben og skabelsesberetningen

Videnskaben og skabelsesberetningen

Mange mener at videnskaben har modbevist Bibelens skabelsesberetning. I virkeligheden er det ikke Bibelen, men de såkaldt kristne fundamentalisters synspunkter der strider mod videnskaben. Ifølge nogle af disse fundamentalister siger Bibelen at hele det fysiske skaberværk blev til i løbet af seks dage på hver 24 timer for omkring 10.000 år siden.

Men Bibelen giver slet ikke belæg for en sådan opfattelse. Hvis den gjorde det, ville mange af de opdagelser videnskaben har gjort inden for de sidste hundrede år, ganske rigtigt skabe tvivl om Bibelens sandfærdighed. Et grundigt studium af Bibelen viser imidlertid at det den siger, ikke er i strid med fastslåede videnskabelige kendsgerninger. Jehovas Vidner er derfor uenige med de ’kristne’ fundamentalister og med mange kreationister. Lad os se hvad Bibelen egentlig siger.

Bibelens skabelsesberetning siger ikke at Jorden og universet blev skabt i løbet af seks dage på hver 24 timer for nogle få tusind år siden

„Begyndelsen“ — hvornår var det?

Bibelens skabelsesberetning indledes med de enkle og magtfulde ord: „I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden.“ (1 Mosebog 1:1) Mange bibelforskere forstår at dette vers omtaler noget som fandt sted før skabelsesdagene, der beskrives fra vers 3 og fremefter. Det er vigtigt at forstå dette. Disse indledende ord i Bibelen fortæller nemlig at universet, og dermed Jorden, eksisterede i en periode der var lang, men af ukendt længde, inden skabelsesdagene begyndte.

Geologer anslår at Jorden er 4 milliarder år gammel, og astronomer beregner at universet måske har eksisteret i over 15 milliarder år. Er disse beregninger — eller eventuelle justeringer af dem i fremtiden — i strid med Første Mosebog 1:1? Nej. Bibelen oplyser ikke hvor længe „himmelen og jorden“ har eksisteret. Heri kan videnskaben altså ikke modsige Bibelen.

Hvor lange var skabelsesdagene?

Hvad så med længden på de enkelte skabelsesdage? Var hver af dem kun 24 timer lange? Nogle hæfter sig ved at Moses, der skrev Første Mosebog, senere omtalte den dag der fulgte efter de seks skabelsesdage, som et forbillede på den ugentlige sabbat; de mener at alle skabelsesdagene derfor må have været på 24 timer. (2 Mosebog 20:11) Men kan man udlede dét af ordene i Første Mosebog?

 Nej. Det hebraiske ord som her oversættes med „dag“, kan nemlig henvise til tidsenheder af vidt forskellig længde, og ikke kun til 24 timer. I et sammendrag af Guds skabervirksomhed omtaler Moses for eksempel alle de seks skabelsesdage som én dag. (1 Mosebog 2:4) Angående den første skabelsesdag står der: „Gud kaldte . . . lyset Dag, men mørket kaldte han Nat.“ (1 Mosebog 1:5) Her er det kun en del af en 24-timers periode der bliver kaldt „dag“. Der er altså ikke noget bibelsk grundlag for at holde stejlt på at hver skabelsesdag var på 24 timer.

Hvor lange var skabelsesdagene da? Det siger Bibelen ikke noget om, men ifølge ordlyden i Første Mosebog, kapitel 1 og 2, må de have omfattet ganske lange tidsperioder.

Seks skabelsesperioder

Moses skrev sin beretning på hebraisk, og han fortæller begivenhederne som de ville tage sig ud for et menneske der befandt sig på Jorden. Disse to kendsgerninger, sammen med den viden at universet blev til længe før skabelsesperioderne, eller -dagene, begyndte, kan bilægge mange uoverensstemmelser i debatten om skabelsesberetningen. Hvordan det?

Begivenheder der begyndte den ene „dag“, fortsatte på en eller flere af de efterfølgende „dage“

Et nøje studium af beretningen i Første Mosebog viser at nogle af begivenhederne begyndte den ene „dag“ og fortsatte på en eller flere af de efterfølgende „dage“. Før begyndelsen af den første skabelsesdag kunne lyset fra den allerede eksisterende Sol for eksempel ikke trænge igennem til Jorden, muligvis på grund af tykke skymasser. (Job 38:9) I løbet af den første „dag“ begyndte skymasserne at forsvinde, og diffust lys kunne trænge igennem atmosfæren. *

I løbet af den anden „dag“ blev atmosfæren tilsyneladende endnu mere klar, og der dannedes et udstrakt rum mellem de tykke skymasser oventil og havet nedentil. På den fjerde „dag“ blev atmosfæren efterhånden så klar at Solen og Månen blev synlige „på den udstrakte himmel“. (1 Mosebog 1:14-16) For en jordisk iagttager begyndte Solen og Månen  med andre ord at blive synlige. Disse begivenheder fandt sted lidt efter lidt.

Det fremgår også af beretningen i Første Mosebog at efterhånden som atmosfæren blev klarere, begyndte flyvende skabninger — deriblandt insekter — at komme til syne på den femte „dag“.

Beretningen i Bibelen giver altså rum for at nogle af de store begivenheder der fandt sted på hver af skabelsesdagene, eller i hver af skabelsesperioderne, indtraf gradvis og ikke pludseligt, og at nogle af disse begivenheder måske endda fortsatte de efterfølgende „dage“. *

Efter deres arter

Er dét at forskellige planter og dyr fremstod gradvis, så et tegn på at Gud benyttede en evolution for at frembringe den store variation af livsformer? Nej. Det fremgår klart af beretningen at alle de grundlæggende „arter“ af planter og dyr blev skabt af Gud. (1 Mosebog 1:11, 12, 20-25) Var disse oprindelige arter så at  sige ’programmeret’ med evnen til at tilpasse sig forskellige ydre forhold? Og præcis hvordan defineres en „art“? Det forklarer Bibelen ikke nærmere. Dog fortæller den at de levende skabninger ’vrimlede frem efter deres arter’. (1 Mosebog 1:21) Disse ord antyder at der er en naturlig grænse for hvor stor en variation der kan forekomme inden for en „art“. Både fossilmaterialet og den nyere forskning støtter den opfattelse at de grundlæggende kategorier af planter og dyr i meget lange tidsperioder praktisk taget ikke har forandret sig.

Nutidig forskning bekræfter at livsformerne formerer sig „efter deres arter“

I modsætning til hvad nogle religiøse fundamentalister hævder, lærer Bibelen ikke at universet, og dermed Jorden og alt liv på den, blev skabt i løbet af en meget kort tidsperiode i en ikke så fjern fortid. Tværtimod harmonerer Bibelens beskrivelse af universets skabelse og livets tilblivelse på Jorden i mangt og meget med nogle af de seneste videnskabelige opdagelser.

På grund af deres egne filosofiske opfattelser afviser mange videnskabsfolk Bibelens udsagn om at Gud har skabt alt. Det er interessant at Moses for meget længe siden skrev i Bibelens første bog at universet har haft en begyndelse, og at livet fremstod i etaper over lange tidsrum. Hvordan kan Moses have haft adgang til sådanne videnskabeligt korrekte oplysninger for over 3500 år siden? Der findes kun én logisk forklaring. Den der havde magt og visdom til at skabe himmelen og Jorden, kunne naturligvis også give Moses en sådan indsigt. Det taler for at Bibelen har ret når den hævder at være „inspireret af Gud“. * — 2 Timoteus 3:16.

Men måske spekulerer du på om det overhovedet gør nogen forskel om man tror på Bibelens skabelsesberetning eller ej. I det følgende kan du læse om hvorfor det har så stor betydning hvad man tror.

^ par. 13 Til beskrivelse af hvad der skete den første „dag“, benyttes det hebraiske ord ’ohr, som betyder lys i almindelighed; men i forbindelse med lyset den fjerde „dag“ bruges ordet ma’ohrʹ, der betegner en lyskilde.

^ par. 16 For eksempel befalede Gud på den sjette skabelsesdag at menneskene skulle ’blive frugtbare og talrige og fylde jorden’. (1 Mosebog 1:28, 31) Men dette begyndte ikke at ske før den følgende „dag“. — 1 Mosebog 2:2.

^ par. 20 Flere oplysninger findes i den korte film Hvordan kan vi være sikre på at Bibelen er sand? på jw.org.