Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Er livet en Skabers værk?

Hvem fandt på det først?

Hvem fandt på det først?

I de senere år har forskere og ingeniører ret bogstaveligt taget ved lære af planter og dyr. (Job 12:7, 8) De undersøger design som man finder i naturen, og efterligner det — en forskningsgren der kaldes biomimetik eller bionik — i et forsøg på at lave nye og bedre produkter. Når du i det følgende læser eksempler på dette, så spørg dig selv i hvert enkelt tilfælde: ’Hvem fortjener æren for et design som er så godt at det er værd at efterligne?’

 Hvad pukkelhvalens luffer kan lære os

Hvad kan flykonstruktører lære af pukkelhvalen? En hel del, lader det til. En voksen pukkelhval vejer omkring 30 tons — svarende til en lastbil der er læsset — og har en forholdsvis stiv krop med store, vingeagtige luffer. Dette 12 meter lange dyr er utrolig adræt under vand.

Det der især har fascineret forskere, er spørgsmålet om hvordan dette tilsyneladende usmidige dyr kan svømme i små cirkler, noget der ellers synes at være praktisk umuligt. Man har opdaget at hemmeligheden ligger i luffernes form. Forkanten af hvalens luffer er ikke glat som vingerne på en flyvemaskine, men er udstyret med en række buler, eller udvækster, som gør kanten takket.

Når hvalen skærer sig gennem vandet, øger disse buler opdriften og mindsker vandets modstand. Hvordan? Tidsskriftet Natural History forklarer at bulerne får vandet til at accelerere hen over luffen i en jævnt roterende strøm, selv når hvalen foretager stejle opstigninger.10

Hvem sidder inde med patentet på naturens geniale løsninger?

Hvordan kan denne opdagelse udnyttes rent praktisk? Flyvinger af form som pukkelhvalens luffer ville formentlig kræve færre flapper og andre af de tekniske anordninger der monteres for at styre luftstrømmen. Sådanne vinger ville være mere sikre og nemmere at vedligeholde. John Long, som er ekspert i biomekanik, finder det meget tænkeligt at vi i nær fremtid „vil se hvert eneste jetfly udstyret med vinger der har buler ligesom dem der findes på pukkelhvalens luffer“.11

Efterligning af mågens vinger

Det er logisk at se flyvinger som en efterligning af fuglevinger. Men konstruktører er for nylig gået et skridt videre. Tidsskriftet New Scientist rapporterer: „Forskere ved University of Florida har bygget en prototype af et fjernstyret luftfartøj der kan svæve, dykke og stige stejlt ligesom en måge.“12

Måger udfører deres luftakrobatik ved at bøje vingerne i albue- og skulderleddene. Denne udformning har man efterlignet  i „en 60 centimeter stor prototype der er udstyret med en lille motor som bevæger vingerne ved hjælp af en række metalstænger“, skriver New Scientist. Disse velkonstruerede vinger gør det muligt for det lille luftfartøj at svæve og dykke mellem høje bygninger. Militærfolk er interesserede i at udvikle et sådant manøvredygtigt fly for at kunne søge efter kemiske og biologiske våben i storbyer.

Efterligning af mågens ben

En måge får ikke forfrysninger selvom den står på isen. Hvordan kan den holde på sin kropsvarme? En del af hemmeligheden ligger i noget enestående som mange dyr i kolde egne er udstyret med, nemlig det man kalder modstrømsvarmevekslere.

Varme overføres, forbliver i kroppen. Kulde forbliver i fødderne

Hvad er en modstrømsvarmeveksler? For bedre at kunne forstå det kan man forestille sig to vandrør som er bundet tæt sammen. I det ene rør løber der varmt vand, og i det andet løber der koldt vand. Hvis det kolde og det varme vand løber i samme retning i rørene, vil omkring halvdelen af varmen fra det varme vand blive overført til det kolde vand. Men hvis det varme og det kolde vand strømmer i hver sin retning, bliver næsten al varmen overført fra det varme til det kolde vand.

Når en måge står på isen, opvarmer varmevekslerne i dens ben blodet på dets vej tilbage fra de kolde fødder. Varmevekslerne holder på varmen i fuglens krop og forhindrer at den går tabt gennem fødderne. Arthur P. Fraas, der er luftfartsingeniør, siger om dette design at det er „en af verdens mest effektive regenererende varmevekslere“.13 Designet er så genialt at ingeniører har valgt at efterligne det.

 Hvem fortjener æren?

En konceptbil som efterligner kuffertfiskens strømlinede og robuste design

Den amerikanske rumfartsorganisation (NASA) er ved at udvikle en flerbenet robot der går ligesom en skorpion, og konstruktører i Finland har allerede fremstillet en seksbenet traktor der som et kæmpestort insekt kan klatre over forhindringer. Forskere har fremstillet et tekstil med små skæl der efterligner den måde som kogler åbner og lukker sig på. Dette tekstil ændrer sig efter bærerens kropstemperatur. En bilproducent er ved at udvikle en bil som efterligner kuffertfiskens forbløffende strømlinede design. Og andre forskere undersøger søøre-skallernes stødabsorberende egenskaber med det formål at fremstille lettere og stærkere skudsikre veste.

Delfinernes sonar overgår menneskers efterligninger

Naturen giver inspiration til så mange idéer at forskere har oprettet en database hvori der allerede er katalogiseret i tusindvis af biologiske systemer med muligheder. Her kan forskere søge og finde „naturlige løsninger på deres designproblemer“, skriver The Economist. Man har kaldt de naturlige systemer i databasen for biologiske patenter. Vi forbinder normalt begrebet „patent“ med en person der er ophavsmand til en ny idé eller indretning. Om den biologiske patentdatabase siger The Economist: „At forskerne kalder biomimetiske idéer for ’biologiske patenter’, er blot med til at understrege at det i realiteten er naturen der har ophavsretten.“14

Forskere studerer søøre-skallens stødabsorberende egenskaber

Hvordan har naturen fået alle sine geniale idéer? Mange forskere vil svare at naturen har fundet frem til sine mange geniale løsninger gennem millioner af års mere eller mindre heldige forsøg. Andre forskere er imidlertid nået til en anden konklusion. Mikrobiologen Michael J. Behe siger ifølge The New York Times for den 7. februar 2005: „Den tydelige forekomst af design [i naturen] er et overbevisende og indlysende argument: Hvis noget ser ud som en and, går som en and og rapper som en and, har vi — medmindre  der foreligger klare beviser for det modsatte — grundlag for at slutte at det vitterlig er en and.“ Hvad mener han selv om dette? „Man skal ikke affærdige at noget er designet, bare fordi det er så tydeligt.“15

Gekkoen kan hænge fast på selv meget glatte overflader ved hjælp af molekylære kræfter

En ingeniør som konstruerer en mere driftssikker og effektiv flyvinge, fortjener selvfølgelig at få æren for sit design. Den der opfinder et tekstil som er mere behageligt at have på, eller en mere effektiv bil, fortjener også at få æren for sin bedrift. Ja, faktisk er det strafbart efter loven hvis en fabrikant efterligner noget som en anden har designet og har patent på, og undlader at kreditere vedkommende for det.

Faktum er altså: Højtuddannede forskere frembringer simple efterligninger af systemer i naturen med henblik på at løse konstruktionsmæssige problemer. Og alligevel siger nogle at de originale systemer skyldes en fornuftløs udvikling. Virker det rimeligt? Hvis en efterligning forudsætter intelligens, hvad så med originalen? Ja, hvem fortjener størst ære — opfinderen eller lærlingen der bare efterligner ham?

En logisk konklusion

Efter at have overvejet vidnesbyrdene om design i naturen er mange nået frem til samme konklusion som bibelskribenten Paulus, der sagde: „[Guds] usynlige egenskaber ses . . . nemlig klart fra verdens skabelse af, både hans evige kraft og hans guddommelighed, idet de fornemmes i de ting der er frembragt.“ — Romerne 1:19, 20.

Lær mere