Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Min bibelhistoriebog

 HISTORIE 107

Stefanus bliver stenet

Stefanus bliver stenet

DEN mand der ligger på knæ, hedder Stefanus. Han er en trofast discipel af Jesus. Men se nu hvad der sker! Mændene kaster store sten mod ham. Hvorfor hader de Stefanus så meget at de gør det? Jo, nu skal du høre.

Gud har hjulpet Stefanus til at udføre mirakler. Det kan mændene ikke lide, så de kommer op at skændes med ham fordi han fortæller folk sandheden. Men Gud giver ham stor visdom, og Stefanus beviser at deres lære ikke er sand. Så bliver de endnu mere vrede. De griber ham, og tilkalder nogle der skal lyve om ham.

Ypperstepræsten spørger ham: ’Er dette sandt?’ Stefanus svarer ved at holde et fint foredrag ud fra Bibelen. Til slut fortæller han hvordan onde mænd før i tiden hadede Jehovas profeter. Så siger han: ’I er ligesom disse mænd. I har dræbt Guds tjener Jesus, og I har ikke adlydt Guds love.’

Nu bliver de religiøse ledere for alvor vrede! De skærer tænder af raseri. Men Stefanus løfter hovedet og siger: ’Se! Jeg ser Jesus stående ved Guds højre side i himmelen.’ Mændene holder hænderne for ørerne og løber hen mod Stefanus. De griber ham og slæber ham uden for byen.

Her tager de deres kapper af og lader den unge mand Saulus passe på dem. Kan du se Saulus? Så begynder nogle af mændene at kaste sten mod Stefanus. Han lægger sig på knæ, og beder til Gud: ’Jehova, straf dem ikke for det onde de gør.’ Han ved at nogle af dem er blevet narret af de religiøse ledere. Derefter dør Stefanus.

Når nogen gør dig noget ondt, prøver du så at gøre gengæld? Beder du Gud om at straffe dem? Det gjorde Stefanus og Jesus ikke. De var venlige mod folk, selv om disse ikke var venlige mod dem. Vi skal prøve at følge deres eksempel.