Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Min bibelhistoriebog

 HISTORIE 56

Saul — Israels første konge

Saul — Israels første konge

SAMUEL er ved at hælde olie ud over mandens hoved. Det gjorde man dengang for at vise at en mand var blevet valgt til konge. Jehova giver Samuel besked på at salve Saul med olie. Det er en særlig olie der har en dejlig duft. Når man hælder denne olie ud over en mands hoved, siger man at man salver ham.

Saul mente ikke at han var god nok til at være konge. ’Jeg hører til Benjamins stamme, den mindste i Israel,’ siger han til Samuel. ’Hvordan kan du sige at jeg skal være konge?’ Jehova kan lide Saul fordi han ikke lader som om han er stor og vigtig. Derfor vælger Jehova ham til konge.

Men Saul er hverken lille eller fattig. Han kommer fra en rig familie, og han er en høj, smuk mand. Han er et hoved højere end alle andre i Israel! Han er også hurtig til at løbe, og han er stærk. Israelitterne er glade for at Jehova har udpeget Saul til konge. De jubler og råber alle sammen: ’Kongen leve!’

Israels fjender er stærkere end nogen sinde. De giver israelitterne mange vanskeligheder. Snart efter at Saul er blevet konge, kommer ammonitterne for at kæmpe mod dem. Men Saul samler en stor hær, og han sejrer over ammonitterne. Og folket fryder sig over at have Saul til konge.

I årenes løb vinder Saul i spidsen for israelitterne mange sejre over fjenderne. Saul har en modig søn der hedder Jonatan. Også Jonatan hjælper Israel til at vinde mange slag. Filistrene er stadig folkets værste fjende. En dag kommer en hær på tusinder af filistre for at kæmpe mod Israel.

Samuel siger at Saul skal vente til han kommer og bringer et offer, en gave, til Jehova. Men Samuel lader vente på sig. Saul er bange for at filistrene skal indlede et angreb, så han bringer bare offeret selv. Da Samuel så kommer, må han fortælle Saul at han har været ulydig. ’Jehova vil vælge en anden til at være konge over Israel,’ siger Samuel.

Senere er Saul igen ulydig. Samuel siger: ’Det er bedre at adlyde Jehova end at give det allerbedste får som offer. Fordi du ikke har adlydt Jehova, vil han nu ikke beholde dig som konge af Israel.’

Vi kan lære noget af dette. Det viser hvor vigtigt det er at vi altid adlyder Jehova. Det viser også at et godt menneske kan ændre sig og blive ondt, som det skete med Saul. Det skal ikke ske for os, vel?