Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Min bibelhistoriebog

 HISTORIE 60

Abigajil og David

Abigajil og David

HVEM er mon den smukke kvinde der kommer David i møde her? Hun hedder Abigajil. Det er en fornuftig kvinde, og hun forhindrer David i at gøre noget forkert. Men før vi fortæller om det, skal du høre hvordan det er gået med David.

Efter at David er flygtet fra Saul, skjuler han sig i en hule. Dér slutter hans familie sig til ham. Omkring 400 mænd samler sig om ham, og David bliver deres anfører. Han rejser hen til kongen af Moab og siger: ’Lad min fader og moder bo hos jer, indtil jeg får at se hvordan det går med mig.’ Fra da af lever David og hans folk i skjul ude i bjergene.

Efter denne tid er det at David møder Abigajil. Hendes mand, Nabal, er en rig godsejer. Han har 3000 får og 1000 geder. Nabal er ond og nærig. Men hans smukke kone Abigajil forstår at gøre det der er rigtigt. En dag redder hun endda hele sin familie. Hør hvordan det gik til.

David og hans mænd har været venlige mod Nabal. De har været med til at beskytte hans får. En dag sender David nogle af sine folk hen for at bede Nabal om en tjeneste. Davids mænd møder Nabal mens han og hans hjælpere er ved at klippe ulden af fårene. Det er en festdag, og Nabal har en masse lækker mad. Davids mænd siger: ’Vi har vist dig venlighed. Vi har ikke stjålet nogen af dine får, men hjulpet med at passe på dem. Vis os nu den venlighed at give os noget mad til gengæld for vores venlighed mod dig.’

’Jeg giver ikke min mad til mænd som jer,’ svarer Nabal. Han er ond og nærig og taler dårligt om David. David bliver vred da mændene kommer tilbage og fortæller ham om det. ’Grib jeres sværd!’ siger han. Så tager de af sted for at dræbe Nabal og hans mænd. Men før de får gjort alvor af det, sker der noget andet.

En af Nabals mænd, som har hørt Nabals onde ord, fortæller Abigajil hvad der er sket. Med det samme gør Abigajil noget mad klar. Hun læsser det op på nogle æsler og skynder sig af sted. Snart møder hun David. Hun stiger af sit æsel, bøjer sig ned og siger: ’Herre, du skal ikke tage dig af min mand, Nabal. Han er en tåbe og handler tåbeligt. Her er en gave. Tag imod den, og tilgiv os det der er sket.’

’Du er en klog kvinde,’ svarer David. ’Du har holdt mig fra at dræbe Nabal for at gengælde ham hans ondskab. Gå nu hjem i fred.’ Da Nabal senere dør, bliver Abigajil en af Davids hustruer.

Lær mere

Abigajil handlede med indsigt

Hvad kan vi lære af Abigajils vanskelige ægteskabelige situation?