Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Min bibelhistoriebog

 HISTORIE 41

Kobberslangen

Kobberslangen

LIGNER det en rigtig slange der har snoet sig rundt om pælen? Det er det ikke. Slangen er af kobber. Jehova har befalet Moses at sætte kobberslangen op på pælen, så folk kan se hen på den og undgå at dø. Men slangerne nede på jorden er rigtige nok. De har bidt folkene og gjort dem syge. Ved du hvorfor?

Det er fordi israelitterne har talt mod Gud og Moses. De beklager sig: ’Hvorfor har du ført os ud af Ægypten for at vi skal dø her i ørkenen? Her er hverken mad eller vand. Og vi kan ikke holde ud at spise manna mere.’

Men mannaen er god og sund. Jehova har givet den til dem ved et mirakel. Han har også givet dem vand ved et mirakel. Men de er ikke taknemmelige for at Gud har sørget for dem. For at straffe israelitterne lader Jehova nogle giftslanger komme. Slangerne bider dem, og mange af dem dør.

Endelig kommer folket til Moses og siger: ’Vi har syndet, fordi vi har talt mod Jehova og mod dig. Bed Jehova om at skaffe slangerne bort.’

Så beder Moses for folket. Og Jehova befaler Moses at lave denne kobberslange. Moses skal sætte den op på en pæl, og enhver der er blevet bidt skal se hen på den. Moses gør som Gud siger. Og de der er blevet bidt ser hen på kobberslangen; så snart de gør det, bliver de raske igen.

Dette kan vi lære noget af. På en måde har vi det alle ligesom israelitterne der blev bidt af slangerne. Vi er i en døende tilstand. Se dig om — alle mennesker bliver gamle og syge, og de dør. Det er fordi den første mand og kvinde, Adam og Eva, vendte sig bort fra Jehova, og vi er alle deres børn. Men Jehova har sørget for at vi kan leve evigt.

Jehova har sendt sin søn, Jesus Kristus, til jorden. Jesus blev hængt op på en pæl, fordi mange troede han var et slet menneske. Men Jehova havde sendt Jesus for at frelse os. Hvis vi ser hen til ham, hvis vi følger ham, kan vi få evigt liv. Det skal vi senere høre mere om.