Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Min bibelhistoriebog

 HISTORIE 38

De 12 spejdere

De 12 spejdere

SE på de frugter mændene bærer på. Er det ikke en stor klase vindruer de har? Der skal to mænd til at bære frugterne på en stang. Der er også figner og granatæbler. Hvor er de dejlige frugter kommet fra? Fra Kana’ans land. Husk at Abraham, Isak og Jakob engang levede i Kana’an. Men fordi der ikke var mad, flyttede Jakob og hans familie til Ægypten. Omkring 216 år senere fører Moses nu israelitterne tilbage til Kana’an. De er kommet til et sted i ørkenen der hedder Kadesj.

Folkene i Kana’an er onde. Moses sender 12 spejdere derind og siger til dem: ’Find ud af hvor mange der bor, og hvor stærke de er. Find ud af om jorden er god at dyrke. Og husk at tage nogle af landets frugter med tilbage.’

Da spejderne kommer tilbage til Kadesj, siger de til Moses: ’Det er virkelig et dejligt land.’ Og for at bevise det, har de taget nogle af landets frugter med. Men ti af spejderne siger: ’Folkene der er store og stærke. Vi bliver slået ihjel hvis vi prøver at indtage landet.’

Israelitterne bliver bange da de hører dette. ’Bare vi dog var døde i Ægypten eller her i ørkenen,’ siger de. ’Nu bliver vi dræbt i kamp, og vore kvinder og børn bliver taget til fange. Lad os vælge en ny leder i stedet for Moses, og så rejse tilbage til Ægypten!’

Men to af spejderne stoler på Jehova og prøver at berolige folket. De hedder Josua og Kaleb. De siger: ’Vær ikke bange. Jehova er med os. Det bliver let at indtage landet.’ Men folket vil ikke høre. De vil endda slå Josua og Kaleb ihjel.

Nu bliver Jehova meget vred, og han siger til Moses: ’Ingen af dem der er 20 år gamle og derover skal komme ind i Kana’ans land. De har set de mirakler jeg gjorde i Ægypten og i ørkenen, men stoler alligevel ikke på mig. Nu skal de vandre om i ørkenen i 40 år indtil den sidste af dem er død. Kun Josua og Kaleb skal komme ind i Kana’ans land.’

Lær mere

Bibelkort – Josua

Hvordan fik Josua og hans hær Jerikos mure til at styrte sammen? Udskriv dette bibelkort, og lær mere om denne frygtløse bibelske person.