Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Min bibelhistoriebog

 HISTORIE 46

Jerikos mure

Jerikos mure

HVAD er det der får Jerikos mure til at falde sammen? Man skulle tro de var ramt af en bombe. Men dengang havde man jo hverken bomber eller kanoner. Nej, det er et mirakel fra Jehova! Nu vil vi fortælle hvordan det gik til.

Hør hvad Jehova siger til Josua: ’Du og dine soldater skal marchere rundt om byen. Hver dag i seks dage skal I gå en gang rundt om byen. Pagtens ark skal I føre med jer. Syv præster skal gå foran den og blæse i deres horn.

På den syvende dag skal I gå rundt om byen syv gange. Så skal I blæse en lang tone på hornene, og alle skal opløfte et vældigt krigsråb. Så vil murene falde sammen!’

Josua og folket gør hvad Jehova siger. De går rundt om byen i tavshed. Ingen siger et ord. Man hører kun hornene og lyden af deres fødder. Guds folks fjender i Jeriko er sikkert blevet bange. Kan du se den røde snor der hænger ned fra et vindue? Hvis vindue er det mon? Det er Rahabs vindue. Hun har gjort hvad de to spejdere gav hende besked på. Hele hendes familie sidder sammen med hende inde i huset og venter på hvad der skal ske.

Endelig er det den syvende dag. Krigerne marcherer rundt om byen syv gange, der blæses i hornene, man opløfter et krigsråb, og alle murene falder. Josua siger: ’Dræb alle i byen og brænd den af. Intet må lades tilbage. Alt skal brændes. Dog skal det der er af sølv, guld, kobber og jern gives til Jehovas skatkammer.’

Til de to spejdere siger Josua: ’Gå ind i Rahabs hus og før hende og hendes familie ud.’ Rahab og hendes familie bliver ført ud. Sådan er de blevet reddet, som spejderne har lovet hende.

Lær mere

Rahab følger instruktioner

En familie overlevede da Jerikos mure faldt sammen.