Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Min bibelhistoriebog

 HISTORIE 42

Et talende æsel

Et talende æsel

HAR du nogen sinde hørt om et æsel der talte? ’Nej!’ siger du måske. ’Dyr kan da ikke tale.’ Men Bibelen fortæller om et æsel der faktisk talte. Nu skal du høre hvordan det gik til.

Israelitterne er næsten klar til at rejse ind i Kana’ans land. Balak, kongen af Moab, er bange for israelitterne. Han sender bud efter en snedig mand som hedder Bileam for at han skal forbande israelitterne. Balak lover Bileam en masse penge, så Bileam stiger op på sit æsel og tager af sted hen til Balak.

Men Jehova vil ikke lade Bileam forbande sit folk. Han sender en engel som stiller sig på vejen med et langt sværd for at standse Bileam. Bileam kan ikke se engelen, men det kan hans æsel. Det prøver hele tiden at komme uden om engelen, og til sidst lægger det sig fladt ned på vejen. Bileam bliver gal og slår på æselet med sin stok.

Pludselig lader Jehova Bileam høre æselet tale til sig. ’Hvad har jeg gjort dig, siden du slår mig?’ spørger æselet.

’Du har drillet mig,’ siger Bileam. ’Hvis jeg havde et sværd, ville jeg slå dig ihjel!’

’Plejer jeg da ellers at behandle dig sådan?’ spørger æselet.

’Næ,’ svarer Bileam.

Nu lader Jehova Bileam se engelen stå med sværdet i hånden på vejen. Engelen siger: ’Hvorfor slog du dit æsel? Jeg er gået ud for at standse dig, så du ikke skal forbande Israel. Hvis dit æsel ikke var veget til side for mig, ville jeg have dræbt dig, men jeg ville have skånet æselet.’

Bileam siger: ’Jeg har syndet. Jeg vidste ikke at du stod på vejen.’ Så lader engelen Bileam fortsætte sin rejse til Balak. Han prøver alligevel at forbande Israel, men Jehova lader ham i stedet velsigne Israel tre gange.