Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Min bibelhistoriebog

 HISTORIE 17

Tvillinger — men forskellige

Tvillinger — men forskellige

DER er stor forskel på disse to drenge, ikke? Ved du hvad de hedder? Bueskytten hedder Esau, og drengen der tager sig af fårene hedder Jakob.

Esau og Jakob var tvillinger, sønner af Isak og Rebekka. Deres fader, Isak, var meget glad for Esau, fordi han var en god jæger og kom hjem med mad til familien. Men Rebekka holdt mest af Jakob, for han var stilfærdig og fredelig.

Deres bedstefader Abraham levede stadig, og Jakob har sikkert elsket at høre ham fortælle om Jehova. Da Abraham døde var han 175 år gammel, og tvillingerne var 15 år.

Da Esau var 40 år gammel, giftede han sig med to kvinder fra Kana’ans land. Isak og Rebekka blev kede af det, for disse kvinder tilbad ikke Jehova.

Så skete der en dag noget som gjorde at Esau blev meget vred på sin broder Jakob. Den tid kom hvor Isak skulle give sin ældste søn en velsignelse. Esau var lidt ældre end Jakob, så han regnede med at få velsignelsen. Men Esau havde i forvejen solgt Jakob sin ret til at få velsignelsen. Dengang de to drenge blev født havde Gud allerede sagt at Jakob skulle få den. Sådan kom det også til at gå. Isak gav velsignelsen til sin søn Jakob.

Da Esau hørte det blev han vred på Jakob. Han blev så ophidset at han sagde at han ville dræbe Jakob. Rebekka blev meget bekymret da hun hørte om det. Hun sagde til sin mand, Isak: ’Bare Jakob nu ikke også gifter sig med en af disse kvinder i Kana’an.’

Isak sagde da til sin søn Jakob: ’Du må ikke gifte dig med en kvinde fra Kana’an. Rejs hellere over til din morfader Betuel i Karan. Gift dig med en af hans søn Labans døtre.’

Jakob lyttede til sin fader, og straks tog han af sted på den lange rejse til sine slægtninge i Karan.

Lær mere

Jakob, Esau og en ret linser

Lær mere om Jakob og Esau! Download denne tegning, udskriv den, og farvelæg den.