Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Min bibelhistoriebog

 HISTORIE 25

Familien flytter til Ægypten

Familien flytter til Ægypten

NU KAN Josef ikke længere beherske sig. Han lader alle sine tjenere gå ud. Da han er blevet alene med sine brødre brister han i gråd. Forestil dig hvor forbløffede hans brødre bliver. De ved jo ikke hvorfor han græder. Endelig siger han: ’Jeg er Josef. Lever min fader endnu?’

Brødrene bliver stumme af forbavselse. Og de bliver bange. Men Josef siger: ’Kom kun nærmere.’ Da de kommer nærmere siger han: ’Jeg er jeres broder Josef, som I solgte til Ægypten.’

Josef taler stadig venligt til dem: ’I skal ikke mere bebrejde jer selv at I solgte mig. Det var faktisk Gud der sendte mig til Ægypten for at redde menneskers liv. Farao har sat mig til hersker over hele landet. Skynd jer nu hjem til min fader og fortæl ham det. Og sig at han skal komme herned og bo.’

Josef falder alle sine brødre om halsen og kysser dem. Da Farao hører at Josefs brødre er kommet, siger han til Josef: ’Lad dem få nogle vogne og rejse hjem efter deres fader og deres familier og komme her tilbage. Så vil jeg give dem den bedste jord i hele Ægypten.’

Det gjorde de så. På billedet kan du se Josef møde sin fader da han kom til Ægypten med hele sin familie.

Jakobs familie var blevet meget stor. Alt i alt var de 70 da de flyttede til Ægypten, når man tæller Jakob og alle hans børn og børnebørn. Dertil kom hustruerne, og sikkert også mange tjenere. Alle disse slog sig ned i Ægypten. De blev kaldt israelitter, for Gud havde ændret Jakobs navn til Israel. Israelitterne blev Guds særlige folk, som vi senere skal se.