Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Min bibelhistoriebog

 HISTORIE 8

Kæmperne på jorden

Kæmperne på jorden

TÆNK hvis du mødte en mand der var så høj at han nåede helt op til loftet! Hvad ville du sige til det? Det ville vel nok være en kæmpe. Engang har der virkelig levet kæmper på jorden. Bibelen viser at deres fædre var engle der kom ned fra himmelen. Hvordan gik det til?

Jo, husk at den onde engel Satan skabte ufred alle vegne. Han Prøvede endda at få Guds engle på afveje. Efterhånden begyndte nogle af englene at lytte til Satan. De forlod de opgaver Gud havde givet dem i himmelen. Og de kom ned til jorden, hvor de forvandlede sig til mennesker. Hvorfor tror du de gjorde det?

Bibelen fortæller at det var fordi disse gudssønner så de smukke kvinder på jorden og gerne ville leve sammen med dem. Derfor kom de herned og giftede sig med kvinderne. Det var forkert, for Gud har skabt englene til at være i himmelen.

Englene og deres hustruer fik nogle børn som ikke var helt almindelige. I begyndelsen var der måske ikke noget anderledes ved dem. Men de blev ved med at vokse. De blev større og større, og stærkere og stærkere. Til sidst var de kæmpestore.

Kæmperne var onde. Og fordi de var så store og stærke, kunne de gøre folk megen fortræd. Men ikke nok med at de selv var så onde over for andre. De prøvede at tvinge alle andre til at være lige så onde som de selv.

Enok var død, men der var én god mand tilbage på jorden. Han hed Noa. Han gjorde altid hvad Gud ønskede at han skulle gøre. Derfor syntes Gud godt om ham.

En dag fortalte Gud Noa at tiden var inde til at Han ville udslette alle de onde. Men Gud ville frelse Noa, hans familie og mange af dyrene. Nu skal du høre hvordan.