Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen — hvad er dens budskab?

 22. DEL

Apostlene forkynder frygtløst

Apostlene forkynder frygtløst

Den kristne menighed vokser hurtigt trods forfølgelse

TI DAGE efter at Jesus var steget til himmelen, på tidspunktet for den jødiske pinse i år 33, samledes omkring 120 af hans disciple i et hus i Jerusalem. Pludselig fyldtes huset af en støj ligesom af en voldsom vind. Disciplene begyndte mirakuløst at tale på sprog som de aldrig havde lært. Hvad kunne være forklaringen på disse mærkelige begivenheder? Gud havde givet disciplene den hellige ånd.

Uden for huset var der en skare af mennesker, for der var kommet gæster fra mange lande til højtiden. De var forbløffede over at høre Jesu disciple tale deres forskellige sprog flydende. Peter forklarede hvad der var sket, ved at henvise til profeten Joels profeti om at Gud ville „udgyde“ sin ånd og på den måde give dem der modtog den, mirakuløse gaver. (Joel 2:28, 29) Dette magtfulde vidnesbyrd om den hellige ånds virke gjorde det tydeligt at der var sket en vigtig forandring: Det var ikke længere Israel, men den nydannede kristne menighed, der havde Guds gunst. De der ønskede at tjene Gud på en acceptabel måde, måtte nu blive disciple af Kristus.

Imidlertid voksede modstanden, og nogle af disciplenes fjender fik dem kastet i fængsel. Men i nattens løb åbnede Jehovas engel fængselets døre og befalede disciplene at fortsætte deres forkyndelsesarbejde. Og det var hvad de gjorde så snart dagen brød frem. De gik ind i templet og begyndte at undervise andre i den gode nyhed om Jesus. Deres religiøse modstandere var rasende og gav dem ordre til at holde op med at forkynde. Uforfærdede svarede apostlene: „Vi bør adlyde Gud som vor hersker mere end mennesker.“ — Apostelgerninger 5:28, 29.

Forfølgelsen optrappedes. Nogle af jøderne anklagede disciplen Stefanus for gudsbespottelse og stenede ham til døde. En ung mand — Saulus fra Tarsus — så på og bifaldt mordet. Han tog derpå af sted til Damaskus for at arrestere enhver der var en discipel af Kristus. Men mens han var på vej, strålede et lys fra himmelen pludselig omkring ham, og en stemme sagde: „Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig?“ Saulus, der var blevet blindet af lyset, spurgte: „Hvem er du?“ Og stemmen svarede: „Jeg er Jesus.“ — Apostelgerninger 9:3-5.

Tre dage senere sendte Jesus en discipel ved navn Ananias til Saulus for at give ham synet igen. Saulus blev døbt og begyndte frimodigt at forkynde om Jesus. Saulus blev kendt som apostelen Paulus og blev et nidkært medlem af den kristne menighed.

Jesu disciple havde hidtil kun forkyndt den gode nyhed om Guds rige for jøder og samaritanere. Nu viste en engel sig imidlertid for Kornelius, en gudfrygtig romersk centurion, og befalede ham at sende bud efter apostelen Peter. Sammen med nogle andre tog Peter så hen til Kornelius og forkyndte for ham og hans husstand. Mens Peter talte, kom den hellige ånd over disse troende ikkejøder, og apostelen bød at de skulle døbes i Jesu navn. Vejen til evigt liv var nu åben for folk af alle nationer. Menigheden var parat til at udbrede den gode nyhed vidt og bredt.

— Baseret på Apostelgerninger 1:1–11:21.