Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Jehovas Vidners Årbog 2017

Der forkyndes ved svævebanestationen i Khulo

 GEORGIEN

“Dette er Jehovas tjeneres arvelod.” – Es. 54:17.

“Dette er Jehovas tjeneres arvelod.” – Es. 54:17.

JEHOVAS tjenere i Georgien har flittigt forkyndt den gode nyhed og har fået mange velsignelser for deres store indsats. Budskabet er nået ud til næsten hver eneste afkrog af landet.

Jehovas Vidner i forkyndelsen i Ushguli, der ligger cirka 2.200 meter over havets overflade

I de senere år har forkyndere og pionerer gjort en ekstra indsats for at forkynde i distrikter der ikke bliver gennemgået så ofte. Bjergrige områder og  afsidesliggende landsbyer kan kun nås med firhjulstrækker eller med svævebane.

Forkyndere i Svanetien

Siden 2009 har Afdelingskontoret i Georgien sørget for at alle menigheder får en liste over ledige distrikter. For at kunne være med i denne form for tjeneste har mange forkyndere villigt bragt store ofre.

Ana og Temuri Bliadze

Temuri og Ana Bliadze var nygift da de blev klar over at der var et stort behov for forkyndere i det bjergrige område Adsjarien. De havde lige købt en grund hvor de ville bygge et nyt hus. Men nu opstod der en mulighed for at de kunne udvide deres tjeneste.

Til at begynde med tilbragte de en uge i Adsjarien. Temuri fortæller om førstehåndsindtrykket: “For at nå ud til de små landsbyer måtte de lokale forkyndere tilbagelægge store afstande til fods. Vi havde en stor firhjulstrækker, og jeg tænkte straks på hvor nyttig den ville være her.”

Ana tilføjer: “Det var ikke let at flytte, for vi følte os nært knyttet til menigheden og vores familie. Men vi mærkede at Jehova velsignede os.” I mere end tre år har Temuri og Ana støttet en gruppe i Keda, en by der ligger i Adsjarien.

Opfindsomme pionerer

Midlertidige specialpionerer har ydet en uvurderlig indsats i afsidesliggende områder. Og mange af dem har efterfølgende valgt at blive i de områder de blev sendt til, for at hjælpe deres bibelstudieelever.

To pionersøstre der begge hedder Khatuna, blev sendt til den smukke by Manglisi, hvor der ikke var  nogen Jehovas Vidner. Her fik de to søstre mange gode resultater i forkyndelsen. De ledte 9 bibelstudier den første måned, 12 den anden, 15 den tredje og derefter 18. For at tage sig af deres elever valgte de at blive i Manglisi.

Søstrene måtte være opfindsomme for at kunne forsørge sig selv. Mange der besøger Manglisi, er glade for en lokal specialitet – en sirup lavet på fyrrekogler, der er kendt for at være gode for helbredet. Til at begynde med samlede søstrene grønne fyrrekogler for at lave siruppen, som de solgte på det lokale marked. Men så skete der noget der gav dem en ny indtægtskilde.

En dag forærede en bibelstudieelev dem nogle kyllinger. Hun sagde at en af hendes høns havde lagt æg et skjult sted og var kommet tilbage med de nyudklækkede  kyllinger. Denne uventede forøgelse gav hun søstrene. En af søstrene havde erfaring med opdræt af høns, så de besluttede at starte et lille hønseri for at forsørge sig selv.

En af søstrene siger: “Med hjælp fra Jehova, brødrene og vores bibelstudieelever kunne vi blive i Manglisi i fem år.” Der er nu en velfungerende gruppe med flittige brødre og søstre i byen.

Khatuna Kharebashvili og Khatuna Tsulaia i Manglisi

Pionerer lærer nye sprog

I de seneste år er mange udlændinge kommet til Georgien. Mange pionerer har set det som et nyt distrikt, så de er gået i gang med at lære sprog som arabisk, aserbajdsjansk, engelsk, kinesisk, persisk og tyrkisk.

Foruden de mange pionerer der har tilsluttet sig fremmedsprogede menigheder og grupper, er der også nogle der er flyttet til områder i andre lande hvor der er et endnu større behov. Giorgi og Gela var i tyverne da de flyttede til et af nabolandene. “Vi ville gerne give Jehova vores bedste, og det her var en oplagt mulighed,” siger Giorgi.

Gela fortæller om sin tid der: “Jeg lærte meget som ældste i den periode. Det føles utroligt godt at blive brugt af Jehova til at tage sig af hans ‘små får’.” – Joh. 21:17.

Giorgi siger: “Det var ikke altid let, men vi holdt fokus på vores opgave og fortrød aldrig at vi tog afsted. Vi følte bare at vi gjorde det vi burde gøre.”

 En anden bror, der også hedder Gela, tog til Tyrkiet og blev der nogle år. Han siger: “I starten, mens jeg kæmpede med sproget, havde jeg svært ved at bevare glæden. Men da jeg endelig fik lært at kommunikere med mine brødre og søstre og folk i distriktet, følte jeg en ubeskrivelig glæde.”

Nino, en søster der har været pioner i Istanbul i mere end ti år, siger: “Jeg har mærket Jehovas støtte lige fra jeg flyttede hertil. Når man er pioner i et fremmedsproget distrikt, kan man få ‘årbogs-oplevelser’ næsten hver dag.”