Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Jehovas Vidners Årbog 2014

 SIERRA LEONE OG GUINEA

Jeg blev forelsket i Sierra Leone

Cindy McIntire

Jeg blev forelsket i Sierra Leone
  • FØDT 1960

  • DØBT 1974

  • PROFIL Missionær siden 1992. Hun har virket i Guinea og Senegal og tjener nu i Sierra Leone.

DA JEG kom til Sierra Leone, tog det mig ikke engang to uger at blive forelsket i landet. Jeg var betaget af hvordan folk med ubesværet elegance bar tunge byrder på hovedet. De forskellige kvarterer vrimlede med liv. Børn legede og dansede i gaderne mens de klappede og stampede livlige rytmer. Jeg var omgivet af farver, liv og musik.

Forkyndelsen er dog det jeg holder allermest af. Sierraleonerne sætter en ære i at tage godt imod fremmede. De har respekt for Bibelen og lytter til dens budskab. Ofte inviterer de mig indenfor, og når jeg går, følger de mig nogle gange hele vejen ned ad gaden. Alt dette hjælper mig til at klare de mindre gener i hverdagen, såsom vandmangel og strømafbrydelser.

Fordi jeg ikke er gift, spørger folk mig somme tider om jeg ikke er ensom engang imellem. Men faktisk har jeg så travlt at jeg ikke har tid til at føle mig ensom. Mit liv er fyldt med mening og indhold.