Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Jehovas Vidners Årbog 2014

 SIERRA LEONE OG GUINEA

1915-1947 Den første tid (1. del)

1915-1947 Den første tid (1. del)

 Sandhedens lys begynder at skinne

Den gode nyhed nåede til Sierra Leone i 1915 da nogle af landets indbyggere vendte tilbage fra England med bibelsk læsestof. I juli måned samme år ankom den første døbte tjener for Jehova til Freetown. Hans navn var Alfred Joseph. Han var 31 år og født og opvokset i Guyana i Sydamerika. Tidligere på året var han blevet døbt i Barbados i Caribien, og han havde indgået en kontrakt om at arbejde som lokomotivfører i Freetown. Alfred slog sig ned i jernbaneområdet i Cline Town, omkring 3 kilometer fra Bomuldstræet i Freetown. Straks begyndte han at fortælle sine kolleger om Bibelens budskab.

Året efter sluttede en af Alfreds tidligere arbejdskammerater fra Barbados sig til ham. Det var Leonard Blackman, hvis mor, Elvira Hewitt, var den der først havde fortalt Alfred om sandheden. Leonard kom til at bo dør om dør med Alfred, og de mødtes tit for at drøfte bibelske spørgsmål. De afsatte også bibelske publikationer til deres venner og andre interesserede.

Alfred og Leonard opdagede at Freetowns marker var „hvide til høst“. (Joh. 4:35) I 1923 skrev Alfred følgende til hovedkontoret i New York: „Mange her er interesseret i Bibelen. Vil I sende en der kan tage sig af dem og hjælpe os med at udbrede forkyndelsen i Sierra Leone?“ Svaret lød: „Vi sender en.“

William „Bibel-Brown“ og hans hustru, Antonia

Alfred har fortalt: „Sent lørdag aften adskillige måneder senere fik jeg en uventet opringning.

 ’Er du den der skrev til Vagttaarnsselskabet og bad om at få sendt nogle forkyndere?’ lød en stemme.

’Ja,’ svarede jeg.

’Well, de har sendt mig,’ rungede stemmen.

Stemmen tilhørte William R. Brown. Han og hans hustru, Antonia, og deres datter var ankommet samme dag og havde indlogeret sig på Gainford Hotel.

Allerede næste morgen mens Leonard og jeg var i gang med vores ugentlige bibelstudium, stod en imponerende skikkelse i døråbningen. Det var William R. Brown. Han var så nidkær for sandhedens sag at han gerne ville holde et offentligt foredrag allerede den følgende dag. Vi lejede straks Freetowns største sal — Wilberforce Memorial Hall — og annoncerede at det første af fire offentlige foredrag ville blive holdt den følgende torsdag aften.

Vores lille gruppe fik travlt med at invitere til foredragene både mundtligt og ved hjælp af aviser og løbesedler.  Vi var spændt på hvordan de lokale ville reagere, men det havde vi ikke behøvet at bekymre os om. Salen blev stuvende fuld da omkring 500 mødte op, deriblandt mange af præsterne i Freetown. Vi var ovenud begejstrede!“

I løbet af sit timelange foredrag citerede bror Brown flittigt fra Bibelen, og ved hjælp af lysbilleder viste han skriftstederne på et lærred. Undervejs sagde han gentagne gange: „Det er ikke Brown der siger det, men Bibelen.“ Tilhørerne var begejstrede og klappede flere gange under foredraget. Det der gjorde indtryk på dem, var ikke William Browns overbevisende talegaver, men hans stærke bibelske argumenter. Som én blandt tilhørerne der var under oplæring i kirken, udtrykte det: „Hr. Brown kender sin bibel!“

1930

Bror Browns foredrag vakte røre i byen, og folk strømmede til for at høre dem. Den følgende søndag var salen igen fyldt til bristepunktet under foredraget „Til helvede og tilbage igen. Hvem er der?“ De sandheder bror Brown fremholdt den aften, fik endog fremtrædende sognebørn til at melde sig ud af deres kirker.

Det sidste og fjerde foredrag i rækken, „Millioner af nulevende Mennesker skal aldrig dø“, fik så mange til at møde op at en af Freetowns indbyggere senere sagde: „Kirkerne måtte aflyse deres aftengudstjenester fordi alle deres medlemmer overværede bror Browns foredrag.“

William Brown brugte altid Bibelen og henviste til den som den endelige autoritet, og derfor begyndte folk at kalde ham „Bibel-Brown“. Dette tilnavn bed sig fast og blev almindelig kendt i Vestafrika. Bror Brown bar dette navn med stolthed indtil han afsluttede sit jordiske livsløb.