Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Jehovas Vidners Årbog 2015

 DEN DOMINIKANSKE REPUBLIK

Med risiko for at blive arresteret

Med risiko for at blive arresteret

“Forsigtige som slanger og dog uskyldige som duer”

Det var livsvigtigt for Jehovas loyale tjenere at de hele tiden fik åndelig føde under forbuddet, men det var en farlig periode for de sande tilbedere i landet. I løbet af disse år blev mange arresteret og fik op til flere fængselsdomme.

Juanita Borges fortæller: “Da jeg lærte sandheden at kende i 1953, vidste jeg udmærket at jeg som et af Jehovas Vidner risikerede at blive arresteret. Og det var præcis hvad der skete. En dag i november 1958 hvor jeg var på besøg hos søster Eneida Suárez, kom det hemmelige politi og beskyldte os for at afholde et møde. Vi blev idømt tre måneders fængsel og måtte hver betale en bøde på 100 pesos – hvilket dengang svarede til 100 amerikanske dollars.”

Det hemmelige politi havde udførlige optegnelser over vores brødre og søstre.

Myndighederne gjorde alt hvad de kunne for at hindre Jehovas Vidner i at mødes, men brødrene lod sig ikke skræmme. De måtte imidlertid være “forsigtige som slanger og dog uskyldige som duer”. (Matt. 10:16) Andrea Almánzar husker: “Når vi skulle til møde, var vi nødt til at ankomme på forskellige tidspunkter. Og når  vi skulle af sted igen, blev det ofte meget sent fordi vi også måtte gå derfra på forskellige tidspunkter for ikke at vække mistanke.”

Jeremías Glass, som blev født mens hans far, León, var i fængsel, blev forkynder i 1957 da han var syv år. Han husker de hemmelige møder der blev afholdt i familiens hjem, og de forholdsregler de måtte tage for ikke at blive opdaget. “Alle der var til stede, fik et lille stykke pap med et nummer på som viste i hvilken rækkefølge de skulle forlade stedet,” forklarer Jeremías. “Når et møde var slut, placerede min far mig i døråbningen for at tjekke numrene og hjælpe dem der skulle af sted, så de gik parvis og i forskellige retninger.”

En anden forholdsregel man kunne tage, var at afholde møderne på tidspunkter hvor risikoen for at blive opdaget ikke var så stor. Mercedes García lærte sandheden at kende gennem sin onkel, Pablo González. Da hun var blot syv år, døde hendes mor mens hendes far sad i fængsel. Hun og hendes ni søskende var nu alene. Mercedes blev døbt i 1959 da hun var ni år. For at undgå at blive opdaget holdt brødrene dåbsforedraget klokken halv fire om morgenen. Foredraget blev holdt i en brors hjem, og dåbshandlingen fandt bagefter sted i Ozamafloden, som løber gennem hovedstaden. Mercedes fortæller: “Klokken halv seks om morgenen var vi på vej hjem, mens byen kun lige var ved at vågne.”