Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Jehovas Vidners Årbog 2015

 DEN DOMINIKANSKE REPUBLIK

Et ondsindet angreb

Et ondsindet angreb

‘De vil blive udslettet’

Borbonio Aybar blev døbt den 19. januar 1955 mens arbejdet stadig var underlagt forbud. Efter sin dåb ledte han mange bibelstudier i Monte Adentro og i Santiago. Da forbuddet ophørte i 1956, blev flere af dem han studerede med, døbt – deriblandt hans kone.

I midten af juli 1957 mødtes nogle af regeringens embedsmænd i Salcedo for at lægge planer mod Jehovas Vidner. “Francisco Prats-Ramírez var hovedtaleren,” fortæller bror Aybar. “Prats-Ramírez udbrød: ‘Om blot få dage vil de være udslettet.’” Få dage senere, den 19. juli 1957, hentede politiet alle Jehovas Vidner i Blanco Arriba, El Jobo, Los Cacaos og Monte Adentro.

Bror Aybar beretter: “Jeg var en af dem der blev arresteret, og vi blev ført til militærets hovedkvarter i Salcedo. Så snart vi var ankommet, fik jeg tæsk af en oberst ved navn Saladín. Hans øjne lynede af vrede da han truede os. Derefter blev vi stillet op i to rækker, en med mænd og en med kvinder. Vagterne begyndte at slå og sparke mændene og at slå kvinderne med deres stave alt imens de råbte: ‘Jeg er katolik, og jeg dræber!’”

“Jeg har læst Bibelen, og jeg ved at Jehova er Gud”

Bror Aybar fik en bøde og blev idømt tre måneders fængsel. Han fortsætter: “Mens vi sad i fængsel, fik vi besøg af en general ved navn Santos Mélido Marte. Han sagde: ‘Jeg har læst Bibelen, og jeg ved at Jehova er Gud. I har ikke gjort noget der fortjener fængselsstraf, men der er ikke noget jeg kan gøre, for det er de katolske biskopper der står bag jeres fængsling. De  eneste der kan afkorte jeres straf, er biskopperne eller El Jefe (“Lederen,” Trujillo).’”

“Så det er dig der er lederen?”

Blandt de arresterede var Fidelia Jiménez’ datter og niecer, som hun havde studeret med. Selvom Fidelia til at begynde med ikke var blevet pågrebet, meldte hun sig selv til myndighederne så hun kunne blive fængslet og opmuntre dem der allerede var indsat. På det tidspunkt aflagde den berygtede, højtstående officer Ludovino Fernández, som var kendt for sin arrogance og brutalitet, et officielt besøg i fængslet. Han fik bragt Fidelia ind til sig og spurgte hende: “Så det er dig der er lederen?”

“Nej,” svarede Fidelia. “Det er jer der er lederne.”

“Nå,” fortsatte Fernández, “men så er du præsten.”

“Nej,” svarede Fidelia. “Det er Jesus der er præsten.”

“Er det ikke på grund af dig at alle disse mennesker er fængslet?” spurgte Fernández. “Det er dig der har lært dem det, ikke?”

“Nej,” sagde Fidelia. “Det er på grund af Bibelen at disse mennesker er fængslet. De praktiserer det de har lært ud fra Bibelen.”

I samme øjeblik kom to brødre som også var blevet arresteret, Pedro Germán og Negro Jiménez, Fidelias fætter, gående forbi på gangen. De blev eskorteret fra isolation til en almindelig fængselscelle. Negros skjorte var dækket af indtørret blod, og Pedros øje var meget hævet. Da Fidelia så at de var blevet gennembanket, spurgte hun officeren: “Er det sådan I behandler gode, ærlige, gudfrygtige mennesker?” Fernández indså at han ikke kunne skræmme hende og fik hende derfor ført tilbage til fængselscellen.

 Når Jehovas loyale tjenere blev udsat for så voldsom modstand, havde de brug for at udvise stort mod – og dét gjorde de! Det erkendte nogle af regeringens embedsmænd endda. For eksempel skrev en utilfreds Luis Arzeno Colón, en sikkerhedschef for præsidenten, til udenrigsministeren: “Selvom den lov der for nylig er blevet vedtaget af Nationalkongressen, forbyder al aktivitet udført af sekten Jehovas Vidner, bliver størstedelen af dens medlemmer urokkeligt ved.”