Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Jehovas Vidners Årbog 2015

 DEN DOMINIKANSKE REPUBLIK

Frihed og endnu et forbud

Frihed og endnu et forbud

En uventet frihed

Manuel Hierrezuelo blev dræbt under et forhør

I de svære år under forbuddet blev Lennart og Virginia Johnson og Roy og Juanita Brandt i deres tildelte missionærdistrikt. “Roy Brandt og jeg blev kaldt til forhør hos myndighederne,” fortæller Lennart. “Embedsmænd fra Trujillos regering havde tidligere indkaldt bror Manuel Hierrezuelo til forhør.” Tragisk nok blev Manuel dræbt under forhøret, men han forblev trofast til sin død. Hvordan ville det nu gå med Lennart og Roy? Lennart beretter: “Da vi kom, blev vi forhørt hver for sig, og vores svar blev tydeligvis optaget. Der skete ikke mere end det. Men to måneder senere blev det meddelt i aviserne at Trujillos regering havde ophævet forbuddet mod Jehovas Vidner, og at vi kunne genoptage vores aktiviteter.”

Inden forbuddet i 1950 var der 261 aktive forkyndere i Den Dominikanske Republik. Da forbuddet i august 1956 blev ophævet, var der 522 der forkyndte den gode nyhed. Det var fantastisk for brødrene at finde ud af at de nu kunne forkynde frit efter seks år med fængslinger, begrænsninger og konstant overvågning.

Hvordan reagerede Jehovas folk på denne overraskende udvikling? De gik straks i gang med at reorganisere arbejdet! De ledte efter steder hvor menighederne kunne holde møder, og lavede nye distriktskort og menighedsoptegnelser. Brødrene var også lykkelige over at de nu kunne bestille og modtage litteratur. De udnyttede ivrigt deres nye frihed til at forkynde, og det  førte til at der i november 1956, efter kun tre måneder, var 612 aktive forkyndere.

Præsternes smædekampagne

Toledano havde i sit memorandum udformet en plan der skulle hindre vores publikationer i at komme ind i landet

De katolske præster begyndte med det samme at intrigere mod Jehovas Vidner for at ødelægge deres omdømme. Med udgangspunkt i konkordatet som Trujillo havde underskrevet med Vatikanet, intensiverede præsterne deres forsøg på at få regeringen til at stoppe Vidnerne. Den katolske præst Oscar Robles Toledano sendte et memorandum til indenrigsministeren, Virgilio Álvarez Pina, hvori han bad regeringen om at støtte hans forsøg på at “åbne det dominikanske folks øjne for den ekstreme fare som sekten ‘Jehovas Vidner’ udgør”.

Toledano forklarede at hans primære mål var “at gøre det svært for Jehovas Vidner at hverve nye tilhængere”. I sit memorandum anbefalede han også at  man forbød vores publikationer i landet, “særligt bogen ‘Sandheden skal frigøre jer’ og bladet Vagttaarnet”.

Under forbud igen

De religiøse ledere og deres sammensvorne i Trujillos regering deltog i komplottet mod Jehovas Vidner. Francisco Prats-Ramírez, formanden for Det Dominikanske Parti, skrev i juni 1957 i et memorandum til Trujillo: “Jeg planlægger en række møder der har til formål at bekæmpe den skadelige, upatriotiske påvirkning Jehovas Vidner har.”

Denne smædekampagne havde en øjeblikkelig virkning. Bogen Trujillo Little Caesar of the Caribbean forklarer: “I sommermånederne i 1957 bragte den dominikanske presse en række anklager fra højtstående embedsmænd som beskyldte Jehovas Vidner for aktiviteter ‘der er skadelige og tilskynder til oprør’. Der blev sat gang i kædereaktionen da en jesuiterpræst ved navn Mariano Vásquez Sanz gennem den radiostation som Trujillo ejede, La Voz Dominicana (Den Dominikanske Stemme), anklagede sekten for at være kommunistisk og stemplede dens tilhængere som ‘en pervers, listig, kriminel og forræderisk fjende’. Dernæst opfordrede ærkebiskopperne Ricardo Pittini og Octavio Antonio Beras i et hyrdebrev deres præsteskab til at beskytte sognebørnene mod dette ‘forfærdelige kætteri’.”

Kirken og regeringen opnåede deres fælles mål da Den Dominikanske Republiks kongres i juli vedtog en lov der forbød Jehovas Vidner. Snart blev vores brødre ofre for overgreb og politivold. I alt blev omkring 150 Vidner arresteret.