Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Jehovas Vidners Årbog 2015

 DEN DOMINIKANSKE REPUBLIK

Fængsel & forbud

Fængsel & forbud

Fængslet på grund af neutralitet

Enrique Glass og det fangehul hvor han var fængslet i to uger

Den 19. juni 1949 fløj en gruppe dominikanere der levede i eksil, tilbage til Den Dominikanske Republik i et forsøg på at vælte diktatoren Rafael Trujillo. Oprøret blev hurtigt nedkæmpet, men Trujillos regering fængslede alligevel enhver der nægtede at udføre militærtjeneste, og alle der af regeringen blev anset  som fjender. Blandt de første Jehovas Vidner der blev fængslet på grund af militærnægtelse, var León, Enrique og Rafael Glass og nogle af Leóns kolleger der også var Jehovas Vidner.

Om sig selv og sine kolleger fortæller León: “Vi blev anholdt og udspurgt af militærets efterretningstjeneste. Efter at de havde truet os, lod de os gå. Men få dage senere kaldte de os ind til militærtjeneste uden om den sædvanlige procedure. Da vi nægtede at indfri deres krav, blev vi fængslet. Der mødte vi fire andre Jehovas Vidner, og to af dem var mine  kødelige brødre. Efter vores løsladelse blev vi få dage efter idømt en ny fængselsstraf, og dette skete i alt tre gange. Vi tilbragte næsten syv år i fængsel – den sidste periode varede fem år.”

“Selv når vi blev pisket og slået med kæppe og geværer, kunne vi udholde det fordi Jehova gav os styrken til det”

Fængselslivet var en konstant prøvelse for brødrene. De indsatte og vagterne hånede dem dag og nat. På Fort Ozama, hvor de til at begynde med sad fængslet, sagde den øverstbefalende: “Jehovas Vidner, underret mig når I bliver Djævelens vidner, så jeg kan lukke jer ud.” Men modstanderne kunne ikke få disse trofaste brødre til at gå på kompromis. León forklarer hvorfor: “Vi fik hele tiden styrke fra Jehova til at holde ud, og selv i små detaljer kunne vi se hvordan han greb ind til fordel for os. Selv når vi blev pisket og slået med kæppe og geværer, kunne vi udholde det fordi Jehova gav os styrken til det.”

Jehovas Vidner bliver underlagt forbud

Andre steder i landet intensiverede fjender af den sande tilbedelse deres forfølgelse. Alligevel var der i maj 1950, ud over missionærerne, 238 forkyndere i Den Dominikanske Republik, og 21 af dem var pionerer.

En avis offentliggør vores brødres fængselsdomme i forbindelse med deres neutralitet

Omkring det tidspunkt skrev en agent ved efterretningstjenesten til præsidentens sekretær: “Medlemmerne af den religiøse sekt Jehovas Vidner har med stor entusiasme fortsat deres aktivitet i alle dele af byen [Ciudad Trujillo].” Han erklærede desuden:  “Endnu en gang siger jeg at vi må være særligt opmærksomme på Jehovas Vidner eftersom de i deres forkyndelse og andre aktiviteter forvrænger tingene for at ændre folks tankegang, særligt hos den jævne befolkning.”

Justits- og indenrigsministeren, J. Antonio Hungría, bad bror Brandt om at aflevere et brev med en beskrivelse af Jehovas Vidners holdning til militærtjeneste, flaghilsen og betaling af skat. Bror Brandt skrev dette brev ved hjælp af informationer fra bogen “Gud Maa Være Sanddru”. Ikke desto mindre udstedte ministeren den 21. juni 1950 et dekret der forbød Jehovas Vidners arbejde i Den Dominikanske Republik. Hungría indkaldte bror Brandt til et møde på sit kontor og sørgede for at dekretet blev læst op for ham. Bror Brandt spurgte om missionærerne var nødt til  at forlade landet. Hungría forsikrede ham om at de kunne blive, så længe de overholdt loven og ikke talte med andre om deres religion. *

^ par. 1 I ugerne op til dekretets udstedelse skrev katolske præster lange avisartikler hvor de fordømte Jehovas Vidner og anklagede dem for at være kommunister.