Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Jehovas Vidners Årbog 2015

 FORKYNDELSE OG UNDERVISNING I HELE VERDEN

Afrika

Afrika
  • LANDE 58

  • BEFOLKNINGSTAL 994.839.242

  • FORKYNDERE 1.421.375

  • BIBELSTUDIER 3.516.524

De fulgte efter deres lærer

José er en ung pionerbror der bor i udkanten af Luanda i Angola. Han arbejder som lærer på en skole der ligger tæt på rigssalen. Hans 86 elever holder meget af ham og respekterer ham på grund af hans kristne egenskaber og fordi han er en dygtig lærer. Hans menighed har møde klokken 16 midt i ugen, og derfor har han fået tilladelse  til at gå tidligt den dag. Efter arbejde går han direkte hen til rigssalen.

Nogle af eleverne undrede sig over hvorfor José havde tidligt fri den dag, og hvor han tog hen. En dag ville to af eleverne gerne have tilfredsstillet deres nysgerrighed og fulgte derfor efter ham og overværede mødet. Noget tid senere var der yderligere tre elever der overværede et møde, og den dag havde José et indlæg på tjenestemødet. Nyheden om det spredtes hurtigt i klassen. I de efterfølgende uger steg antallet af elever der overværede mødet, fra 5 til 21. Forkynderne i menigheden tilbød alle eleverne et bibelstudium, og de fleste tog imod det. Da eleverne tog nogle publikationer med i skole, var der andre der blev interesseret og begyndte at overvære møderne. I slutningen af skoleåret havde 54 ud af hans 86 elever overværet et møde. José fortæller at 23 af hans elever gør gode åndelige fremskridt og fortsat kommer til møderne.

Ikke nok distrikt?

Nigeria: Joseph og Evezi bruger en dvd-afspiller i forkyndelsen

Da specialpionerparret Joseph og Evezi ankom til deres tildelte opgave i Nigeria, sagde flere modløse forkyndere til dem: “Vi har ikke nok distrikt. Det er blevet gennemgået alt for tit.” Efter et år skrev Joseph til Afdelingskontoret: “Vi er ude i distriktet hver eneste dag, og vi overvinder fordomme og ligegyldighed. Vi har en transportabel dvd-afspiller med for at vise film for børnene, de unge og endda de voksne. Resultatet: Hver måned leder min kone og jeg 18 bibelstudier, og nogle  gange har vi ikke tid til at komme til alle dem vi studerer med. Og børnene bliver ved med at bede os om at vise dem Lucas-filmene.”

Et råb om hjælp fra en ø

Congo (Kinshasa): Der forkyndes for en fisker

I april 2014 modtog Afdelingskontoret i Congo (Kinshasa) et rørende brev fra en gruppe fiskere der boede på øen Ibinja, der ligger i Kivusøen. Disse fiskere rejser ofte fra øen til de omkringliggende byer for  at sælge deres varer. På en af deres ture til byen Bukavu traf de nogle Jehovas Vidner. Forkynderne fortalte dem om den gode nyhed, gav dem en bibel og noget læsestof.

Fiskerne kunne godt lide det de læste, og fortalte andre på øen om hvad de havde lært. Der var mange der var interesseret, så en af fiskerne blev sendt tilbage til Bukavu for at finde forkynderne og invitere dem til Ibinja. Da han ikke kunne finde dem, skrev han til Afdelingskontoret: “Vil I ikke nok sende nogle Jehovas Vidner så de kan hjælpe os med at lære Bibelen at kende og lære os hvordan man får evigt liv? Vi kan godt sørge for et sted de kan bo. Jeg vil gerne stille min grund til rådighed så der kan blive bygget en kirke. Vi har lært ud fra bibelversene i jeres bøger at det præsterne lærer os, er løgn. Vi er overbeviste om at vi har fundet den sande tro. Der er mange her på Ibinja der gerne vil studere Bibelen og blive Jehovas Vidner.”

I brevet stod der at der var omkring 40 interesserede på Ibinja. Der bor mere end 18.000 på øen, men ingen Jehovas Vidner. Afdelingskontoret sendte straks to specialpionerer der talte det lokale sprog, til øen.

Nu lytter præsten

“Jeg vil aldrig mere gå glip af en mindehøjtid,” udtalte en præst fra en fremtrædende protestantisk kirke i Sydafrika. Hvad fik denne religiøse leder til at overvære mindehøjtiden i april 2014? Det hele begyndte da to brødre af forskellig race var i forkyndelsen sammen og bankede på hans dør. De vidste fra tidligere at præsten nok ikke var interesseret i at tale med dem.  Adaine, en af brødrene, forklarer hvad der skete: “Til vores store overraskelse åbnede han døren og inviterede os ind. Vi havde en længere samtale. Han var overrasket over at se en hvid mand forkynde for sorte og at han endog gjorde det på hans sprog. Præsten begyndte nu at studere Bibelen regelmæssigt.”

Adaine fortsætter: “Denne mand havde været missionær og præst i mere end 40 år, men det var først i en alder af 80 at han fik svar på alle sine spørgsmål. Han elsker bogen Efterlign deres tro. Når vi studerer, noterer han sig nogle punkter og bruger dem i sine prædikener. Han viste menighedens medlemmer bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer? og sagde til dem: ‘Når Jehovas Vidner kommer til jeres dør med denne bog, så tag imod dem, og lyt til det de har at sige, for bogen er fyldt med åndelige skatte.’”

Præsten fortalte Adaine at han var blevet irettesat af nogle religiøse ledere i sin kirke og pålagt ikke at tale om Jehovas Vidner i sine prædikener. Han vidste ikke hvad han skulle gøre. Adaine kom i tanker om en beretning om en lægprædikant fra Myanmar i ‘Årbogen’ for 2013. Da Adaine læste beretningen for præsten, sagde han: “Det er jo lige min situation! Jeg må træffe en meget vigtig afgørelse, og den kan ikke vente længere.”

Præsten overværede mindehøjtiden for første gang den 14. april 2014 og gav udtryk for at han aldrig mere ville gå glip af en mindehøjtid. Han har besluttet sig for at bryde alle bånd til falsk religion.

 Forkyndelse i kakaoplantagerne

Ghana: Baffour og Aaron forkynder i en kakaoplantage

Baffour og Aaron tjener som specialpionerer i Bokabo, et område i det vestlige Ghana hvor der dyrkes kakao. Deres vidtstrakte distrikt med spredte små huse er kun tilgængeligt ad de mange små stier der snor sig gennem plantagerne. Det er let at fare vild hvis man drejer af et forkert sted. En dag tog Baffour og Aaron en anden rute end de plejede, og kom til nogle hytter de aldrig havde besøgt. Der mødte de Michael og Patience, som viste interesse for deres budskab og ivrigt sagde ja til at studere Bibelen med dem. Senere fortalte Michael dem: “I de sidste to år har vi ikke gået i kirke fordi vi lagde mærke til nogle ting der ikke var i harmoni med Bibelens lære. Hver aften siden dengang har Patience og jeg selv undersøgt Bibelen for at finde svar på vores spørgsmål. Vi har bedt Gud om hjælp til at finde sandheden.” Selvom de måtte gå meget langt gennem plantagerne, begyndte de at komme til møderne med det samme. Inden for det sidste år er de begge blevet døbt og er begyndt som pionerer. Nu vandrer de også ad uvejsomme stier i kakaoplantagerne for at finde frem til andre der “har bedt Gud om hjælp til at finde sandheden”.

Michael og Patience går gennem en plantage