Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

JW LIBRARY

Tilpas læseindstillinger – iOS

Tilpas læseindstillinger – iOS

Der er flere funktioner tilgængelige i JW Library for at forbedre din læseoplevelse. Du kan finde disse funktioner i bjælken øverst på skærmen når du læser et kapitel eller en artikel.

Du er måske nødt til at trykke på knappen Mere for at få adgang til nogle af funktionerne i bjælken.

Følg disse instruktioner for at tilpasse din læseoplevelse:

 Skift sprog

Du kan skifte sprog for det kapitel eller den artikel du er ved at læse.

  • Tryk på knappen Sprog for at se alle de sprog som har den side du læser. De sprog du bruger mest, vises øverst på listen. De forenklede udgaver af Vagttårnet vil også blive vist her. Du kan også søge i listen ved at skrive et sprog.

  • Sprog som du endnu ikke har downloadet, er markeret med en sky. Tryk på et sprog for at downloade publikationen. Når publikationen er downloadet til din enhed, forsvinder skyen. Tryk på sproget igen for at læse publikationen.

 Indstil teksten

Du kan tilpasse tekststørrelsen så den passer til dig.

Tryk på knappen Tekstindstillinger, og træk i markøren for at gøre teksten større eller mindre. Den valgte tekststørrelse gælder for alle publikationer i appen.

 Vis som billede eller tekst

Nogle artikler kan både vises som billede og som tekst. Tryk på Vis som billede eller Vis som tekst, alt efter hvad du ønsker.

  • Vis som billede: Billedvisning viser siden som den ser ud på tryk. Nogle foretrækker denne visning i publikationer som sangbogen, hvor visningen inkluderer noder.

  • Vis som tekst: Tekstvisning viser bibelhenvisninger som links som man kan trykke på. De vil blive vist i den valgte tekststørrelse.

 Åbn i ...

Funktionen Åbn i ... gør at du kan få vist indhold fra JW Library i andre apps.

Tryk på knappen Åbn i ... for at se hvilke muligheder der er. For eksempel kan du trykke på knappen Åbn i Online Library for at åbne den aktuelle side i Watchtower ONLINE LIBRARY.

 Tilpas opslagsbibler

Når du trykker på en henvisning til et bibelvers i en publikation, vises versene. Tryk på knappen Tilpas under versene for at vælge hvilke af dine downloadede bibler du vil have vist versene fra.

Tryk på knapperne Tilføj eller Fjern for at vælge eller fravælge oversættelser. Træk biblerne op eller ned for at lave om på rækkefølgen i listen.

Se “Download og administrér bibler – iOS” for at lære hvordan man tilføjer bibler i JW Library.

Disse funktioner blev frigivet i februar 2015 med JW Library 1.4, som er kompatibel med iOS 6.0 eller nyere. Hvis du ikke kan se disse funktioner, følg da instruktionerne i artiklen “Kom i gang med at bruge JW Library – iOS” under overskriften Få de nyeste funktioner.