Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

JW BROADCASTING

Hvordan man ændrer indstillingerne på sin computer, tablet eller smartphone

Hvordan man ændrer indstillingerne på sin computer, tablet eller smartphone

Siden Indstillinger giver dig mulighed for at tilpasse tv.jw.org.

Klik eller tryk på ikonet for Indstillinger. Følg nedenstående fremgangsmåde for at ændre dine indstillinger:

Bemærk: Disse indstillinger gælder kun den internetbrowser eller mobile enhed som du foretager ændringer på. Hvis du tømmer din browsers cache, vil standardindstillingerne måske igen være aktiveret.

 Vælg din foretrukne billedopløsning

  • Klik eller tryk på knappen med den billedopløsning du foretrækker.

  • Klik eller tryk på knappen Gem for at gemme dine indstillinger.

Hvad betyder tallene? Tallene på listen henviser til filmens billedopløsning, det vil sige hvor god billedkvaliteten er. Et højere tal angiver en højere billedopløsning, og det kræver en hurtigere internetforbindelse.

Følgende opstilling forklarer hver billedopløsning:

Opløsning

Beskrivelse

240p

Laveste kvalitet. Fungerer godt på mobile enheder med små skærme.

360p

Lav kvalitet. Fungerer godt på mobile enheder med små skærme.

480p

Standardopløsning. Fungerer godt på tablets, computerskærme og tv-skærme med standardopløsning.

720p

Høj opløsning (HD). Fungerer godt på en computerskærm der har en opløsning på mindst 1024x768, eller til et HDTV der har en opløsning på 1280x720. 

1080p

Højeste kvalitet (HD). Fungerer godt på en computerskærm der har en lodret opløsning på mindst 1080 pixels, eller til et HDTV der har en opløsning på 1920x1080. 

Hvorfor ændre filmens opløsning? Hvis din internetforbindelse er langsom, og du oplever at filmen ofte hakker i det eller stopper, kan det være bedre at bruge en lavere opløsning. Indstil opløsningen til det højeste tal der fungerer godt på din computer eller enhed. Du kan også vælge en lavere opløsning hvis du har brug for at spare penge på internetdata.

Hvordan bliver indstillingerne anvendt? TV.JW.ORG vil ikke streame til din computer eller enhed med en højere opløsning end den du har valgt her. (Læs hjælpeteksten Se streaming-indhold på tv.jw.org)

Hvis du vælger indstillingen Automatic, vil tv.jw.org vælge den opløsning der passer bedst til din computers eller enheds skærmstørrelse.

 Slå undertekster til døve og hørehæmmede til eller fra

Nogle af filmene kan afspilles med undertekster til døve og hørehæmmede.

  • Hvis du gerne vil have vist underteksterne til døve og hørehæmmede, skal du afkrydse feltet Vis undertekster til døve og hørehæmmede når de er tilgængelige.

  • Fjern afkrydsningen i feltet hvis du ikke længere ønsker at få vist underteksterne.

  • Klik eller tryk på knappen Gem for at gemme dine indstillinger.

Bemærk: Disse indstillinger gælder alle film der har undertekster til døve og hørehæmmede, uanset om du ser dem fra sektionen Streaming eller fra Video on demand.

 Vælg din foretrukne streaming-kanal

Systemet er som standard indstillet til at huske den sidste streaming-kanal du havde åben, og denne kanal vil blive vist næste gang du går ind på Streaming.

Men måske vil du gerne have at en bestemt kanal bliver vist hver gang du går ind på Streaming fra en bestemt enhed. Hvis du for eksempel har børn, vil du måske gerne have at en tablet som dine børn bruger, går direkte ind på kanalen Børn.

  • For at få vist den samme Streaming-kanal hver gang du åbner siden, skal du gå ind i Indstillinger og vælge kanalens navn.

  • For at aktivere standardindstillingerne skal du vælge Begynd med den sidst valgte kanal.

  • Klik eller tryk på Gem for at gemme dine indstillinger.