Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Jehovas Vidner

Dansk

8. SEPTEMBER 2014
USA

Lillian Gobitas Klose, der som skolepige i 1940 var med i en historisk højesteretssag, dør 90 år gammel

NEW YORK – Lillian Gobitas Kloses personlige beslutning om ikke at hilse flaget gjorde at hun kom til at spille en central rolle i en skelsættende sag ved USA’s Højesteret. Hun døde i sit hjem i Fayetteville i Georgia den 22. august 2014. Hun blev 90 år gammel.

William Henry Gobitas (til venstre), Walter Gobitas og Lillian Gobitas i 1935 efter at børnene var blevet bortvist fra skolen fordi de ikke ville hilse flaget.

Brevet som Lillian Gobitas skrev til skolebestyrelsen i Minersville i 1935 for at forsvare sin tro.

Lillian Gobitas og hendes lillebror, William, der begge var Jehovas Vidner, traf en personlig beslutning om at de ikke længere ville hilse flaget efter at de den 6. oktober 1935 havde hørt et landsdækkende radioforedrag der handlede om Bibelens syn på afgudsdyrkelse. Nogle få uger senere blev de bortvist fra skolen på grund af deres standpunkt. Deres far, Walter, anlagde sag for at beskytte børnenes rettigheder og vandt sagen ved de lokale domstole. Skolebestyrelsen ankede sagen til Højesteret, og den 3. juni 1940 blev sagen Minersville School District mod Gobitis afgjort (familiens navn var blevet stavet forkert i sagsakterne). Dommen gik familien Gobitas imod. Tre år senere, på flagdagen den 14. juni 1943, omstødte Højesteretten dommen i Gobitis-sagen fra 1940 da den afgjorde sagen West Virginia State Board of Education mod Barnette og gav Jehovas Vidners børn lov til at vende tilbage til skolen. Det var første gang i USA’s historie at Højesteretten omstødte sin egen kendelse i løbet af så kort tid.

Lillian Gobitas blev født i Minersville i Pennsylvania den 2. november 1923 og var datter af Walter og Ruth Gobitas. Lillian blev døbt som et af Jehovas Vidner den 14. marts 1935. Som 20-årig begyndte hun at undervise i Bibelen på fuld tid (det Jehovas Vidner kalder pioner), og fra februar 1946 til april 1953 tjente hun på Jehovas Vidners hovedkontor i Brooklyn, New York.

Lillian og hendes mand, Erwin Klose, som missionærer i Wien, Østrig, i 1954.

Da hun overværede nogle af Jehovas Vidners stævner i Europa i 1951, mødte hun Erwin Klose på Jehovas Vidners afdelingskontor i Tyskland. De lærte hinanden bedre at kende mens Erwin var på Vagttårnets Bibelskole Gilead, Jehovas Vidners missionærskole, der blev afholdt i South Lansing, New York. Han afsluttede skolen i 1952 og fik tildelt distrikt i Wien, Østrig. I februar 1954 udgik Lillian også fra Gilead.

Den 24. marts 1954 blev Lillian og Erwin gift i Wien, og de fortsatte sammen som missionærer i Østrig. De vendte tilbage til USA i slutningen af året da Erwins helbred forværredes på grund af den brutale behandling han havde fået i en nazistisk koncentrationslejr fordi han var et af Jehovas Vidner. Med tiden fik de to børn, Stephen Paul og Judith Deborah. I 1967 rejste familien Klose til Riverdale i Georgia hvor de sammen udvidede deres bibelundervisningsarbejde.

Lillian Gobitas Klose efterlader sig en datter, Judith Klose, to søstre, Jeanne Fry og Grace Reinisch, og en bror, Paul Gobitas. Hun overlevede sin mand, sine forældre, sin bror, William Gobitas, sin søster, Joy Yubeta, og sin søn, Stephen Paul Klose.

Presseansvarlig:

Internationalt: J.R. Brown, Informationstjenesten, tlf. +1 718 560 5000